Illeris taler om fire typer læring i
relation til tilegnelsesprocessernes beskaffenhed. Disse er kumulativ, assimilativ, akkomodativ
og transformativ læring.
Kumulativ læring omhandler det stadie eller
situationer, hvor den enkelte ikke har i forvejen eksisterende skemaer, som den
nye læring kan tilknyttes. Dette er typiske det, man ser ved små børn, hvor al
læring forekommer som relativt ny.
Den assimilative læring er en tilføjende læring, hvor
den nye læring tilføres de i forvejen eksisterende skemaer. Dette er typisk den
type læring vi ser i såvel dagligdagssituationer som i det formelle
uddannelsessystem.
En mere krævende læringstype er den akkomodative læring, hvor den nye læring ikke umiddelbart passer
ind i de eksisterende skemaer, hvorfor vi bliver nødsaget til at rekonstruere
eller delvist nedbryde de eksisterende skemaer, således at den nye viden kan
tilkobles.
Den mest krævende læringstype er den transformative læring. Her vil det være nødvendigt at foretage
ændringer i organiseringen af skemaerne og vil oftest forekomme som udgangen af
en krisesituation.
Læringstyper
Læringstyper
Man kan tale om læring på mange måder, og læringsteorien har mange forskellige typologier(læringstyper)
beskrevet. Jeg mener, at basal læringsforståelse bør bygge på
tilegnelsesprocessens beskaffenhed og dermed hvordan læringsresultatet
tilvejebringes.
Tilegnelses- og samspilsprocesserne kan aldrig indpasses i en fælles typologi.
Den eksisterer simpelthen ikke – og dermed har læringsteoretikerne heller ikke
en fælles forståelse for deres udviklingsarbejde med læring og
læringsprincipper.
Udgangspunktet for tilegnelses typologi er, at det der læres, nødvendigvis må
indgå i en eller anden form for struktur eller organisation i hjernen. Disse
organisationsformer betegnes typisk mentale eller kognitive skemaer eller
blandt hjerneforskere benævnes de spor/engrammer. Læringen består således i, at
nye impulser forbindes med resultaterne af tidligere læring. Dette gør læringen
individuel. Sammenhængen mellem de eksisterende skemaer og de nye impulser kan
etableres på fire forskellige måder, der hermed udgør typologiens fire
læringstyper.
Ved kumulativ læring har individet
ikke noget eksisterende skema, som nye impulser kan knyttes til. Der er ingen
relevant sammenhæng og derfor må et nyt skema oprettes. Læringsresultatet
bliver dermed isoleret. Denne type læring er typisk forekommende i de første
leveår og ses kun sjældent hos voksne.
Assimilativ læring er den mest
almindelige læringstype og typisk den mest anvendte i dagligdagen. Nye impulser
knytter sig til allerede eksisterende skemaer, og dermed bliver læringen
tilføjet skemaet. Læringsresultatet genkaldes oftest uden problemer.
Akkomodativ læring er en mere
krævende læringstype, som vi kan betjene os af i situationer, hvor det nye, vi
kommer ud for, ikke umiddelbart passer sammen med et allerede udviklet skema.
Vi kan så nedbryde og rekonstruere større eller mindre dele af et eksisterende
skema, således at den nye påvirkning kan indpasses. Læringen bliver dermed
overskridende, den nedbryder eksisterende strukturer.(refleksion)
Akkomodativ læring medfører ofte større indsigt eller forståelse.
Transformativ læring foretager
ændringer i selve organisationen af skemaer, dvs. at vi laver en samtidig
rekonstruktion af flere skemaer og deres indbyrdes forbindelser. Typiske
eksempler på transformativ læring er omskoling og personlighedsudvikling.
Den sidste form for strukturer, der er af fundamental betydning for læringen,
er læringsbarrierer. Der findes
mindst tre forskellige former for læringsbarrierer. Det er fejllæring, læringsforsvar og ambivalens.
Fejllæring forekommer typisk, når der
indholdsmæssigt læres noget, som er helt eller delvist forkert. Det kan være
almindelige misforståelser eller fejl og mangler i de indholdsmæssige
forudsætninger. Den vigtigste form for læringsbarriere er ifølge Illeris -
læringsforsvaret. Læringsforsvaret relaterer sig til læringens drivkraftdimension og har
funktion som hverdagsbevidsthed. Den tredje form er ambivalens, dvs. den dobbelthed, man typisk kan
føle i en række sammenhænge, hvor man godt ved, at man har behov for at lære
nyt, men samtidig ikke orker læringsopgaven. Sluttelig skal nævnes læringsmodstand, der overvejende relaterer sig til
læringens samspilsdimension. Læringsmodstand opstår typisk i situationer, når
en tilsigtet eller mulig læring opleves som uacceptabel og i strid med
holdninger eller indsigter, som man finder væsentlige.
Annes noter om akkomodativ læring:
omstrukturering af eksiterende skema
kræver mere end assimilativ læring, overskridende læring- krævende af individettænke anderledes, kræver vores interessedenne type læring gør vores læring bredere anvendeligt da vi kan bruge den i lidt anderledes situationer (vi kan justere vores skemaer en smule)grundlaget for: åbenhed, følsomhed, kreativitet og fleksibilitet