Erhvervpædagogisk didaktik Kap. 3

Motion og bevægelse som aktiv læring

Bærende elementer: faglige eksperimenter, cases og værkstedsarbejde

Eleverne skal have: Aktivt undersøgende,- samarbejdende- og reflekterende praksis

Teori og praksis kombineres i anvendelsesorienterede, elevaktiverende og værkstedsbaserede øvelser og projecter.

Fremgangsmåde til integration af sociale og læringsmæssige aktiviteter: læringsrum, hvor eleverne udveksler, indsamler og genererer viden og hvor alle er aktivt deltagende

Elevers trivsel, udvikling og læring er tæt forbundet til kvaliteten af samspil og relationer lærer/elev og elev/elev

De stille elever bliver ikke altid hørt i gruppearbejder. detr er vigtigt, at de stille elever skal have plads og ro ellers trækker de sig.

Feedback på undervisningen fra eleverne er vigtig, for at finde ud af hvor langt eleverne er nået og om der er ting i undervisningen der skal gøres anderledes.

Give de stille elever tid til reflektion inden brainstorm og lav små grupper, så de har mulighed for at komme til orde.

DEP Modul 2 Erhvervspædagogisk didaktik Kap. 6 Cooperative Learning

COOPERATIV LEARNING:

* 2 eller 4-mandsgrupper

* Systematisk og struktureret

* Læringsrum, hvor stærke og svage elever hjælper hinanden

 *Det aktiverer alle elever med afsæt i deres potentialer og forudsætninger

* Det udvikler elevernes forskellige kompetencer.

* Meget lærerstyret undervisning, der er 100% elevcentreret

* Læreren udarbejder tydelige og klare anvisninger på hvad teamene skal gøre

* Inddrag praktikken på værkstedet i samspil med teorien

* Inddrag eleverne i formidling af fagligt stof

* Lærerens rolle er ikke bare at formidle viden, men også i dialog med eleven, at fungere som      igangsætter, inspirator, grænsesætter, vejleder og konsulent. 

* Det skal ende i konkret produkt og  mundtlig eller skriftlig rapport.

* Er det læringen eller produktet, der er vigtigst? Det er helt sikkert læringen

Modul 2 Olga Dysthe

Olga Dysthe

 ET FLERSTEMMIGT OG DIALOGISK KLASSERUM ER EN NØDVENDIGHED, IKKE KUN FOR AT LÆRE FAG OG LÆRE AT TÆNKE SELVSTÆNDIGT, MEN SOM EN MODEL FOR, HVORDAN MENNESKER FUNGERER I ET DEMOKRATISK SAMFUND

Modul 2 didaktikken

2. Modul - forberedelse til modulprøve 10/12

Hiim & Hippes – ”Den didaktiske relationsmodel”:

Læringsforudsætninger:

Eleverne lærer bedst gennem en blanding af elevaktiverende teoriundervisning og praktiske øvelser i værkstedet.

Eleverne er i slutningen af deres uddannelse på næstsidste forløb, 4. hovedforløb, de har dannet en faglig identitet som tømrere.

Udgangspunktet for undervisningen er under hensyntagen til elevernes holdninger til skolegang.

Eleverne skal generelt på forløbet motiveres til at se meningen med/ relevansen i at kunne konstruere en trappe

Rammefaktorer:

5 dages undervisning. Teorilokale med pc’ere og værksted/ maskinværksted, dertilhørende specialværktøj og materialer til konstruktion af trapper.

Mål:

Eleven kan afsætte et trappehul i en etageadskillelse. Eleven kender principperne for konstruktion af en mindre ligeløbstrappe. Eleven kan opsnøre og udføre trapper med lige og skæve trin. Eleven kan forholde sig til materialevalg ud fra trappens anvendelse og rummets arkitektur. Eleven kan vælge, opmåle og bestille relevante dimensioner og materialer, samt værktøj og sikkerhedsudstyr til arbejde med trapper. Eleven kan planlægge og udføre arbejdet fra en ergonomisk og arbejdsmiljømæssig forsvarlig arbejdstilrettelæggelse, herunder brug af relevante tekniske hjælpemidler og under hensyntagen til egen og andres sikkerhed.

Indhold:

Indholdet er branchespecifikt og primært fastlagt til omhandling af trapper. Læreren oplyser og gennemgår kompetencemålene for eleverne på 1. undervisningsdag. Eleverne har indflydelse på deres egen udformning af trappen idet deres egen skridtlængde afgør stigningerne. Trappen er fastlagt til at udføres som ligeløbstrappe – design/ udformning planlægges og udføres af eleverne.

De faglige kompetencer er ikke fyldestgørende nok til at imødegå det fulde kompetencegrundlag for forløbet. De skal kunne samarbejde, samtale og videreformidle deres beslutninger og vurderinger.

Læreprocessen:

Flipped classroom i form af instruktionsvideoer forud- og undervejs i undervisningen, for at frigive undervisningstiden til flerstemmigt og dialogisk klasserum.

Mentimeter.com som katalysator til flerstemmigt og dialogisk klasserum, for at skabe en fælles forståelsesramme og afsæt.

Elevfremlæggelser med feedback fra andre elever og lærer, for at få elevernes egen evaluering i spil.

PBL-undervisning i form af trappeopgave,for at styrke elevernes tiltro til egne evner, mv.

Afsluttende mundtlige fremlæggelser.

Undervejs/ sideløbende med produktionen af egen trappe løses 4 teoriopgaver stigende i niveau (i takt med Blooms taksonomi).

Vurdering:

Forløbet afsluttes med en mundtlig eksamen udfra portfolio og powerpoint med feedback på resultatet af processen og selve håndværket. Eleverne forberedes på den mundtlige fremlæggelse gennem løbende dialog og sparring med andre elever.

Undervejs i forløbet/ under processen gives feed-up, feed forward og feedback.

Udkast synops modul 2

Udkast synops

Modeller: Kompetenceblomsten, Illeris og relationsmodellen + evt.

Læringsforudsætninger:

Hvem skal lære? : Tømrerlærling hovedforløb 4

Indhold:

Hvad skal læres?  De skal lære, at lave en trappe.

Ved hjælp af hvad? Der bruges video, tavleundervisning

Hvordan skal der læres? Flipped classroom, problembaseret læring og flerstemmigt klasserum

Mål:

Hvad og hvorfor skal der læres?

En trappe, da det kan være led i et andet arbejde, som kan indgå som et delelement ude i virkeligheden fx ved et terrasse-procect, hvor der er niveauforskel ned til haven.

Gavnlig effekt i forhold til præcision ¼        2mm

Opgave til mandag kl. 08.00: finde teorier der underbygger de 6 punkter i læringsmodellen

Dagens tekst 27.11.18

Mål er et nødvendigt onde
Sammensmeltning af formal og material dannelse, virker som logisk skridt
Lære noget, man kan bruge til noget

1 Erhvervsskolerne - er de interesserede i dannelses- og kompetencebegrebet?

2 Hvordan skaber vi et overblik over Klafki og hvordan kan vi anvende hans teori?

3 Kan man udvikle kompetencer, hvis man ikke er alment dannet?

1 Det er integreret i uddannelsen.

2 Han går ind for, at man skal bruge objekt og subjekt. Dertil de 5 grundspørgsmål.

3 Ja, det kan man godt.

Mads og jeg arbejdede sammen om dette emne:

Annes blog vedr. i dag

klasseledelse: 
relationskompetencer: som underviser skaber vi en velfungerende klasse, fx en god opstart af klasse. vi har en relation til den enkelte elev og vi sikre en hvis relation klassen imellem. (i hiim og hippes model ville det ligge under "læreprocessen"

ledelseskompetencer: som underviser skal vi lede klassen mod mål, vi skal skabe overblik, vi skal skabe autoritet (i hiim og hippe vil det dække ind over "rammefaktorer", "mål" og "lærerprocessen")

Didaktikte kompetencer: at kunne planlægge, gennemføre og evaluere sin undervisning.(i hiim og hippe vil det være alle faktorerne)

Hvis noget ikke fungerer i undervisningen er det jo vigtigt at vi ved hvad vi kan gøre noget bved.

Øvelse slide 7: 

Illeris beskriver det ordinære kompetencebegreb men han mener ikke at dette er fyldestgørende, derfor skaber han det udvidet kompetencebegreb som indeholder yderlige 8 kompetencer. Disse er dog ikke så "målbare" som kompetencerne i det ordinære kompetencebegreb.
De 8 kompetencer i det udvidet begreb inddeler Illeris under følgende 3 kategorier:
Det kreative: kreativitet, fantasi, kombinationsevne og fleksibilitet
det kvindelige: empati og intuition
det kritiske: kritisk tilgang og modstandspotentiale

Illeris præsenterer kompetenceblomsten hvor han sætter både kompetencerne indenfor det ordinære og det udvidet kompetencebegreb op. Og her pointerer han at grænsen mellem kompetencerne i det ordinære og det udvidet er bløde og ikke så skarpe som han sætter det op. Blomsten er blot tænkt som en illustration til at give overblik.

refleksionsspørgsmål: vi mangeler det overblik som vi giver over Illeris teksten på Klafki teksten, ingen af os forstod den eller kunne bringe den i spil.

klassens reflektionsspørgsmål;

Hvorfor skal man gå i skole i danmark?: gennem de sidste mange års politik er vores samfund bygget op sådan at alle skal  bidrage og det vil sige at vi uddannet således at de kan bidrage mest muligt. 

dannelsesteorier (slide 14): tilbage til start 1800tallet besluttede man at alle skulle gå i skole- altså var det ikke længere noget nogle gjorde i kirken. nu kom landsbyskolen. 
klafki tager udgangspunkt i disse klassiske dannelsesteorier. 

klafki bygger på teorierne slide 15 , men han mener at vi ikke blot kan sætte os på en af disse kasser. vi er nød til at danne nogle kategorier vi agerer indenfor og derfor taler han om kategorial dannelse. 
det er både en formal og en  materiel dannelse. han mener at vi BÅDE skal både se på objekt og subjekt. klafki har 5 grundspørgsmål til at tilrettelægge undervisning efter- slide 19
klafki taler om dannelse hvor Illeris taler om potentiale og kompetencer. 

Illeris siger: at det er elitært at vi fortæller hvad det enkelte menneske skal dannes til. Illeris siger at vi ikke kan tale om dannelse, for hvad er det. han siger vi kigger på det enkelte menneskes kompetencer. vi har forskellige livsaldre i forskellige kontekster. 

kompetenceblomst: alle er nød til at kunne gøre noget i bestemte situationer for at udvikle kompetencer. stilken er forudsætning for blomsten- men alle har stilken for alle har potentiler til at kunne udvikle noget ud fra en given alder og kontekst.  kerne på blomst= tiltro til egne evner. kernen gør at du er i stand til at handle på kompetencerne(bladene)
indre blomsterblade
resultatet af de indre kompetencer afhænger af dit potentiale (tænk iq test).


nogle har et særligt potentiale for en given kompetence, når vi ser nogle er ekstremt dygtige indenfor et givent felt. 

Illeris har dyb respekt for den enkeltes afsæt- kontra klafki som holder skole for at uddanne til et godt samfund. 

slide 24 er Illeris definition af kompetencer. 

Illeris, Knud - Det udvidede kompetencebegreb. Video og kapitel 4

Kompetence:

Definition: Hvad man er i stand til, at udføre i en bestemt sammenhæng. Det er også personlige egenskaber i konteksten.
Det kan ikke måles fuldt ud. Der kan måles elementer af kompetance. Målinger kan afspejle arbejdet og virkeligheden. Målinger er et nødvendigt onde.

Kompetence udgøres af helhedsbetonede fornufts- og følelsesmæssigt forankrede kapaciteter, dispositioner og potentialer, der er relateret til mulige handlingsområder og realiseres gennem vurderinger. Beslutninger og handlinger i relation til kendte og ukendte situationer.
Reflektion og evaluering er vigtig for læring og udvikling. Hvor fejlede vi - hvor lykkedes vi.
Oplevelse af mening med arbejdet øger engagement.
Kompetenceblomsten:
Stilk: Kapaciteter, dispositioner og potentialer
Blomstens centrum: kompetencernes kerneelement
Indre kronblade: kundskaber, færdigheder, holdninger, vurderinger og beslutninger, helhedsorientering, strukturel forståelse, socialitet og samarbejdsesevne, selvstændighed og personlig profil
Ydre kron-blade i kompetenceblomsten:

Kreativitet: Et centralt element der benyttes i forbindelse med nytænkning og innovation, nye måder at gøre tingene på, nye kombinationer af allerede kendte elementer osv.

Fantasi: evnen til _ billedligt, emotionelt eller kognitivt - at forestille sig, at noget kan være anderledes end det er. Mentalt, at kunne overskride de eksisterende betingelser i forskellige sammenhænge - forestille sig at tingene kunne være anderledes, og prøve at finde veje i retning af væsentlige ændringer og nyskabelser,

Kombinationsevne: samspillet mellem forestillingsevne og kombinationsevne synes at være af stor værdi, når man skal forholde sig kontruktivt til nye situationer og sammenhænge.

Flexibilitet: omstille sig og fungere hensigtsmæssigt under skiftende omstændigheder.

Empati: Kunne læse eller opleve andre menneskers følelser og opfatte, hvordan de har det og hvad der rører sig i dem.

Intuition: evnen til umiddelbar opfattelse af noget, uden at man klart kan forstå og redegøre for, hvordan man er kommet frem til sin opfattelse.

Kritisk tilgang: Analytisk og kritisk tilgang. Demokratisk samfunds grundlagsbetingelse, at medlemmerne også behersker og praktiserer en sådan kritisk tilgang.

Modstandspotentiale: Det analytiske og kritiske element i kompetencen har ingen mening, hvis det ikke indebærer en mulighed for at blive omsat i anvisning og aktiv modstand.

Graf om Klafki

ALMEN DANNELSE: DANNELSE FOR ALLE
Dannelse skaber livsduelige mennesker og sammenhæng i samfundet, som er demokratisk, konsekvent frit og socialt samfund.

Almen dannelse:
* Den enkeltes evne til selvbestemmelse i de individuelle livssammenhænge og meningsfortolkninger.
* Evne for medbestemmelse: enhver har krav på mulighed og ansvar for udformning af fælles kulturelle, samfundsmæssige og politiske forhold.
* Evne til solidaritet: egne fordringer til selv- og medbestemmelse og indsats for dem som ikke har denne medbestemmelse p.g.a. samfundsmæssige forhold.
Materiale dannelsesteorier: Dannelsesteoretiske objektivisme: Videnskabelig viden, moralske værdier Kan direkte overføres til eleven.
Klassiske dannelsesteori: mød de store klassikere for at møde de almenmenneskelige værdier.
Formale dannelsesteorier: Teorien om den funktionelle dannelse: det gælder om at udvikle elevens evne til logisk tænkning, æstekisk sans, viljestyrke, moralsk dømmekraft, kreativitet osv.
Metodisk dannelse: eleven skal tilegne sig faglige metoder og almene arbejdsformer (fx tænkemåder, følelseskategorier, værdimålestokke, arbejdsteknikker, værktøjer) for at navigere i en overflod af viden og for at lære at lære.

Undervisning i bremsesystem

* Jeg gennemgår målpindene for, hvad eleverne skal kunne vedrørende bremser på store køretøjer.

(eleverne får viden om læringsmål)

* Eleverne skal gå ind på nettet og finder ulykker, hvor bremserne på en lastbil er defekt og dette er årsagen.

Dette sker individuelt.

(tilgå emnet på en mere belyst baggrund)

* Disse eksempler fremlægges i plenum.

(Synliggørelse af konsekvenser)

* Jeg gennemgår elevernes ansvar ifølge loven, hvad de er ansvarlige for vedr. bremser.

(for at motivere eleverne til at ville lære dette, ud over at bestå teoriprøven/køreprøven)

* Viser video fra Sjællandsringen: https://www.youtube.com/watch?v=1g65tN0PzXE

* Bremsesystemets vigtighed diskuteres

(eleverne motiveres til at lære)

*Fortsætter med gennemgang af bremsesystemets indhold, formål, kontrol og tegn på fejl.

(lærerstyret undervisning)

* Herefter udleveres en gruppeopgave i emnet.

Ved repetition i klassen, bruges mentimeter.

I alt 12 lektioner til at lære dette emne. Herudover gennemgås bremsesystemet sammen med kørelærerne ud ved bilerne, hvor eleverne kan se de enkelte komponenter og kan skabe transfer.