torsdag den 23. maj 2019
Modul 4 Forberedelse 23.05.19
Den bedste måde at lære et håndværk, er at have en mester, der kan formidle sit håndværk, så novicen gennem gentagelse af delelementerne, kan få det mester kan, lært. Dette gør, at novicen bliver parat til at være innovativ i fremtiden.
Dette kan historisk set, sammenlignes med hvordan vores forfædre har lært at overleve. De har ved at lære kommende generation, hvordan de skal overleve. den kommende generation har så videreudviklet deres viden, fordi de har lært at mestre denne viden osv.
Dagens samfund, hvor vi ikke går i dybden, fordi vi ikke gider for mange gentagelser, bliver novicen aldrig mester.
Self-efficacy= Personers vurdering af egen evne til at præstere på foreskrevne niveauer under aktiviteter, der har indflydelse på begivenheder,m som påvirker deres liv.
Dette bestemmer individets føle- og tænkemåde, selvmotivation og adfærd.
Dette sker gennem fire overordnede processer:
1. Kognitiv (tænkning, sprog og hukommelse)
2. Motivationel
3. Affektiv (følelsesmæssig)
4. Selektiv
tirsdag den 21. maj 2019
Modul 4 16.05.2019
Skub-metoden (Kirketerp, Anne Linstad)
1. Succesoplevelser
At lykkes med noget nyt er selvforstærkende og styrker handlekraften
2. Udgangspunkt i midler
Hvis vi hele tiden beskæftiger os med "den næste bedste handling" gennem små skridt af fuld
kontrol, bliver den foretagsomme handling overkommelig og mulig
3. Selvindsigt og reflektion
Hvis vi kender os selv, ved vi, hvordan vi skal undgå, at vores fejl kommer til at hæmme os.
Succes skal skabes - ikke planlægges.
4. Mod til at fejle (Fail forward)
Lær at fejle ellers vil du fejle i at lære
5. Ændring af vaner
En person skal have så mange succesoplevelser med at omsætte viden til værdi som muligt, for på
den måde, at skabe stærke og robuste positive markører med foretagsom handling.
6. Rollemodeller
Vi har brug for et eller flere nærværende forbilleder. En, der kan anvise næste trædesten, fordi
vedkommende på et tidspunkt har tacklet noget lignende og uvilkårligt får os til at tænke:
"Nåeh, er det bare det jeg skal gøre!"
7. Belønning for handling (Foretagsomhed som læringsmål)
Man får, hvad man måler. Eleven går efter målet og mangler det handlingsorienterede.
Kvaliteter der faciliterer læring (Rogers, Carl R.)
1. Oprigtighed hos facilitatoren (være ægte i sit forhold til den studerende)
2. Værdsættelse, accept og tillid
omsorg for den lærende, ved at føle værdi for deres følelser og meninger.
acceptere den studerende som en selvstændig værdifuld person
tro på, at den studerende grundlæggende er til at stole på
3. Indfølende forståelse (Empati)
forstår den studerende ud fra deres synspunkt - ikke vurderet eller bedømt
Procesfacilitering i praksis (Jensen, Rikke Kajhøj mfl.
Skabe bedre mulighed for de studerende, at samarbejde, skabe synergi og samskabelse.
Socialt kontrueret virkelighed er basis for procesfacilitering.
1. Systemisk tænkning: anskue sociale fænomener, individer og organisationer som komplekse
og forbundne.
2. Lineær og cirkulær forståelse:
Lineær forståelse = naturvidenskabelig tilgang (årsag og virkning)
Cirkulær forståelse = begivenheder som en del af et større mønster. Undersøger den tidsmæssige
rækkefølge uden at udpege årsag eller virkning.
3. Autopoiesis:
Systemer opbygger, vedligeholder og udvikler sig udelukkende med reference til sig selv.
Der er lige så mange billeder og forståelser af verden, som der er mennesker.
4. Multivers:
Mange verdener eller virkeligheder i stedet for et univers bestående af en virkelighed. der findes
ikke en sandhed, men mange. Genforhandling for at skabe fælles forståelse.
5. Forstyrrelse: (H. Maturana)
For lille forstyrrelse = ingen ændring. For stor = ingen ændring (organismen kan ikke kapere det)
Vi har brug for at blive forstyrret igennem ny viden eller oplevelser, som giver nye erfaringer, der
ændrer vores mentale billede af verden.
6. Kommnunikation - En forskel, der gør en forskel:
En række interaktioner, hvor vi skaber os selv, vore relationer og handlinger. (Talehandlinger)
7. Italesættelse:
Sætte ord på/finde ord for noget.
8. Metakommunikation og metareflektion:
Metakomunikation = kommunikation om kommunikationen.
Metareflektion = reflektion over egne reflektioner.
9. Neutralitet:
Forståelse af, at systemiske praktiker skal stræbe efter at optræde upartisk og med ærbødighed over
for sine medbragte forforståelser.
10.Nysgerrighed:
Skabe mulighed for at se en situation fra mange forskellige perspektiver.
11.Respekt:
En forudsætning for at arbejde med neutralitet og nysgerrighed.
12.Uerbødighed:
Procesfacilitatoren skal være uærbødig over for egne antagelser og forståelser af systemer og skal
være respektfuldt uærbødig over for deltagernes antagelser og forståelser af systemer,
organisationer eller personer.
13.Kontekst:
Den giver mulighed for at forstå, tolke og give mening til en handling eller en situation. Nøglen til
at forstå den kommunikation, vi er en del af.
14.Den anerkendene tilgang:
Fokus drejes fra problemorientering til ressourseorientering. Det handler om at finde det bedste i
mennesker og deres omgivelser.
15.Læring i cirkulært perspektiv:
Processen, når enkelte/gruppen møder ny viden og gør den til sin egen. Ikke bare som ny
forståelse, men så man kan handle på nye måder og nye rationaler. Så har man lært noget.
Ovenståene punkter skal ses som tankeværktøjer. De kan give indsigt og reflektioner, der kan hjælpe med at træffe muligheds- og dilemmafyldte situationer, hvor der er behav for, at du træffer kloge valg.
1. Succesoplevelser
At lykkes med noget nyt er selvforstærkende og styrker handlekraften
2. Udgangspunkt i midler
Hvis vi hele tiden beskæftiger os med "den næste bedste handling" gennem små skridt af fuld
kontrol, bliver den foretagsomme handling overkommelig og mulig
3. Selvindsigt og reflektion
Hvis vi kender os selv, ved vi, hvordan vi skal undgå, at vores fejl kommer til at hæmme os.
Succes skal skabes - ikke planlægges.
4. Mod til at fejle (Fail forward)
Lær at fejle ellers vil du fejle i at lære
5. Ændring af vaner
En person skal have så mange succesoplevelser med at omsætte viden til værdi som muligt, for på
den måde, at skabe stærke og robuste positive markører med foretagsom handling.
6. Rollemodeller
Vi har brug for et eller flere nærværende forbilleder. En, der kan anvise næste trædesten, fordi
vedkommende på et tidspunkt har tacklet noget lignende og uvilkårligt får os til at tænke:
"Nåeh, er det bare det jeg skal gøre!"
7. Belønning for handling (Foretagsomhed som læringsmål)
Man får, hvad man måler. Eleven går efter målet og mangler det handlingsorienterede.
Kvaliteter der faciliterer læring (Rogers, Carl R.)
1. Oprigtighed hos facilitatoren (være ægte i sit forhold til den studerende)
2. Værdsættelse, accept og tillid
omsorg for den lærende, ved at føle værdi for deres følelser og meninger.
acceptere den studerende som en selvstændig værdifuld person
tro på, at den studerende grundlæggende er til at stole på
3. Indfølende forståelse (Empati)
forstår den studerende ud fra deres synspunkt - ikke vurderet eller bedømt
Procesfacilitering i praksis (Jensen, Rikke Kajhøj mfl.
Skabe bedre mulighed for de studerende, at samarbejde, skabe synergi og samskabelse.
Socialt kontrueret virkelighed er basis for procesfacilitering.
1. Systemisk tænkning: anskue sociale fænomener, individer og organisationer som komplekse
og forbundne.
2. Lineær og cirkulær forståelse:
Lineær forståelse = naturvidenskabelig tilgang (årsag og virkning)
Cirkulær forståelse = begivenheder som en del af et større mønster. Undersøger den tidsmæssige
rækkefølge uden at udpege årsag eller virkning.
3. Autopoiesis:
Systemer opbygger, vedligeholder og udvikler sig udelukkende med reference til sig selv.
Der er lige så mange billeder og forståelser af verden, som der er mennesker.
4. Multivers:
Mange verdener eller virkeligheder i stedet for et univers bestående af en virkelighed. der findes
ikke en sandhed, men mange. Genforhandling for at skabe fælles forståelse.
5. Forstyrrelse: (H. Maturana)
For lille forstyrrelse = ingen ændring. For stor = ingen ændring (organismen kan ikke kapere det)
Vi har brug for at blive forstyrret igennem ny viden eller oplevelser, som giver nye erfaringer, der
ændrer vores mentale billede af verden.
6. Kommnunikation - En forskel, der gør en forskel:
En række interaktioner, hvor vi skaber os selv, vore relationer og handlinger. (Talehandlinger)
7. Italesættelse:
Sætte ord på/finde ord for noget.
8. Metakommunikation og metareflektion:
Metakomunikation = kommunikation om kommunikationen.
Metareflektion = reflektion over egne reflektioner.
9. Neutralitet:
Forståelse af, at systemiske praktiker skal stræbe efter at optræde upartisk og med ærbødighed over
for sine medbragte forforståelser.
10.Nysgerrighed:
Skabe mulighed for at se en situation fra mange forskellige perspektiver.
11.Respekt:
En forudsætning for at arbejde med neutralitet og nysgerrighed.
12.Uerbødighed:
Procesfacilitatoren skal være uærbødig over for egne antagelser og forståelser af systemer og skal
være respektfuldt uærbødig over for deltagernes antagelser og forståelser af systemer,
organisationer eller personer.
13.Kontekst:
Den giver mulighed for at forstå, tolke og give mening til en handling eller en situation. Nøglen til
at forstå den kommunikation, vi er en del af.
14.Den anerkendene tilgang:
Fokus drejes fra problemorientering til ressourseorientering. Det handler om at finde det bedste i
mennesker og deres omgivelser.
15.Læring i cirkulært perspektiv:
Processen, når enkelte/gruppen møder ny viden og gør den til sin egen. Ikke bare som ny
forståelse, men så man kan handle på nye måder og nye rationaler. Så har man lært noget.
Ovenståene punkter skal ses som tankeværktøjer. De kan give indsigt og reflektioner, der kan hjælpe med at træffe muligheds- og dilemmafyldte situationer, hvor der er behav for, at du træffer kloge valg.
torsdag den 16. maj 2019
DEP Modul 4 Hjemmestudiedag 15.5.19
Hvad vil det sige, at være entreprenant inden for det fag, du uddanner til?
Da jeg arbejder i AMU-regi, er det ikke noget, der normalt er integreret i vores undervisning. Transportafdelingen kører her i efteråret, i samarbejde med de Nordsjællandske jobcentre, en chaufførpakke, hvor der er 5 dage, hvor der er mulighed for bl.a., at lade eleverne lave en præsentation af dem selv, efter eget valg til en match-dag, hvor vognmænd inviteres eleverne her kan prøve deres præsetation af, over for disse vognmænd. Dermed har de muligheden for at skabe en kontakt, som kan lede til ansættelse.
Hvilke udfordringer forestiller du dig, at du vil møde i din entreprenørskabsundervisning ift. dine elever, dit fag, undervisningens indhold o.lign.?
Det er meningen, at eleverne selv skal stå for idegrundlaget for denne præsentation solo/i grupper.
Jeg skal sørge for de får den nødvendige støtte og danne rammerne. Spørgsmålet er, om min manglende erfaring med dette, kan være et problem ift. den støtte eleverne har brug for?
Er der mulighed for at skaffe de rammer eleverne vil anvende?
Kan jeg få eleverne med på ideen?
Da jeg arbejder i AMU-regi, er det ikke noget, der normalt er integreret i vores undervisning. Transportafdelingen kører her i efteråret, i samarbejde med de Nordsjællandske jobcentre, en chaufførpakke, hvor der er 5 dage, hvor der er mulighed for bl.a., at lade eleverne lave en præsentation af dem selv, efter eget valg til en match-dag, hvor vognmænd inviteres eleverne her kan prøve deres præsetation af, over for disse vognmænd. Dermed har de muligheden for at skabe en kontakt, som kan lede til ansættelse.
Hvilke udfordringer forestiller du dig, at du vil møde i din entreprenørskabsundervisning ift. dine elever, dit fag, undervisningens indhold o.lign.?
Det er meningen, at eleverne selv skal stå for idegrundlaget for denne præsentation solo/i grupper.
Jeg skal sørge for de får den nødvendige støtte og danne rammerne. Spørgsmålet er, om min manglende erfaring med dette, kan være et problem ift. den støtte eleverne har brug for?
Er der mulighed for at skaffe de rammer eleverne vil anvende?
Kan jeg få eleverne med på ideen?
torsdag den 9. maj 2019
DEP modul 4 Entreprenørskab eksamensopgave
Chaufførpakken:
Eleverne møder til infomøde, for at få indblik i de forløb, som indgår i pakken.
Eleverne er arbejdsløse på minimum 21 år og med kørekort til kategori B (bil).
På infomødet deltager NRS (jobcenter), skolen og 1 - 2 virkomsomheder.
Selve forløbet gennemføres på skolen. Under forløbet ønsker vi, at eleverne selv forbereder en præsentation af dem selv. Det er dem frit, hvordan denne præsentation skal foregå. Der laves en match-dag, hvor der inviteres vognmænd, som har brug for chauffører.
Det er eleverne selv der bestemmer, om de vil gøre det i grupper eller solo.
Pakken løber over 10 uger og det indeholder kørekort til lastbil (kategori C), mobilkran 8-30 TM,
vejen som arbejdsplads og farligt gods (ADR) til stykgods. Den sidste dag i dette forløb er det så meningen, at vi vil indføre en match-dag.
Eleverne møder til infomøde, for at få indblik i de forløb, som indgår i pakken.
Eleverne er arbejdsløse på minimum 21 år og med kørekort til kategori B (bil).
På infomødet deltager NRS (jobcenter), skolen og 1 - 2 virkomsomheder.
Selve forløbet gennemføres på skolen. Under forløbet ønsker vi, at eleverne selv forbereder en præsentation af dem selv. Det er dem frit, hvordan denne præsentation skal foregå. Der laves en match-dag, hvor der inviteres vognmænd, som har brug for chauffører.
Det er eleverne selv der bestemmer, om de vil gøre det i grupper eller solo.
Pakken løber over 10 uger og det indeholder kørekort til lastbil (kategori C), mobilkran 8-30 TM,
vejen som arbejdsplads og farligt gods (ADR) til stykgods. Den sidste dag i dette forløb er det så meningen, at vi vil indføre en match-dag.
Læringsforudsætninger:
De her kørekort til kategori B. I løbet af forløbet, får de tilført en masse kompetencer, som vil gøre dem arbejdsparate.
Rammefaktorer:
Skolen giver dem mulighed for at tilegne sig de nødvendige certifikater og kørekortet til lastbil. Evt. udvidelse til lastbil med påhængsvogn (CE), er også en mulighed.
Mål:
Målet er at bestå alle kurser og gøre sig klar til jobbet som chauffør. I sidste ende at blive ansat i et firma og arbejde med det der tænder dem.
Indhold:
Kørekort til lastbil inklusiv chaufføruddannelsesbevis, vejen som arbejdsplads, krancertifikat 8-30 TM og farligt godsbevis til stykgods. Kundeservice og hjælp til CV.
Læringsproces:
6 ugers kursus til lastbil. Teoriprøve, køreprøve, praktisk lastsiktingsprøve og EU-kvalifikationstest. Mobilkran 8-30 TM med afsluttende skriftlig og praktisk prøve over en 2 ugers periode. Vejen som arbejdsplads på 2 dage med skriftlig prøve som afslutning. Farligt gods certifikat til stykgods over 3 dage skriftlig test i enden. Derudover har de en uge til at lave et CV og få kundeservice. I denne uge har eleverne mulighed for at lave det projekt jeg ønsker at arbejde med vedr. entreprenørskab.
Evaluering:
I forhold til de kurser der er lagt i denne pakke, er der indlagt en del prøver, som kræves bestået. Som en slags afsluttende test, er det så meningen, b med dette projekt, at få dem til at sælge sig selv til en vognmand.
Handling:
Det jeg ønsker med dette projekt, er med hjælp til at skabe rammerne for eleverne , så de i en entreprenøriel proces, kan gøre sig bemærket over for en arbejdsgiver.
Jeg vil i forbindelse med opstarten lave en brainstorm med eleverne, hvor de skal skrive ned, hvad deres drømmejob er. Herfter skal de ud fra dette brainstorme, hvordan de kan opnå dette drømmejob.
De skal herefter skrive, hvilken forandring denne ansættelse vil give for deres liv og hvilken værdi de kan bidrage med til den kommende vognmand.
De ting, som de her fremkommer med, skal danne basis for deres præsentation.
Kreativitet:
Der inviteres en vogmand den første dag, som vi beder dem om, at fortælle om branchen og derefter, hvad han/hun ser på ved en kommende ansat. I den forbindelse, hvad der vil gøre vedkommende interesseret ved en præsentation. Ud fra dette skal kursisterne lave en præsentation af dem selv.
Eleverne får frit spil til denne præsentation. Vil de lave den alene eller i grupper. Skolen sørger for de ting eleverne har brug for i den henseende. De får af mig som tovholder på holdet, al den støtte de ønsker. Hvis eleverne har svært ved at komme igang, vil jeg lave et katalog over muligheder for præsentationen. (fx. billeder fra undervisningen de kommer til at gennemgå i de 9 uger med tekst om deres oplevelser, video med dem, hvor de gennemgår hvilke kompetencer de har opnået på kurserne etc.)
Omverdensrelationer:
De får mulighed for at præsentere sig over for de vognmænd, vi som skole inviterer. Dette er det, der er formålet, at få inkluderet i dette tiltag.
Personlig indstilling:
Elevernes evner til at lave en præsentation af dem selv. dette kræver selvtillid og gode sociale evner.
De kompetencer de opbygger ved gennemførelsen af de i pakken indlagte kurser, skal hjælpe dem til at opbygge deres self-efficacy.fredag den 3. maj 2019
Modul 4 Undervisningsdag 2
Ideproces
4 niveauer:
Spirituelt - konstektuelt - principielt - materielt
præfasen
Se muligheder - undersøg - beslut
vision/problemstilling/udfordring
Handling - kreativitet - omverden - personlig indstilling
4 niveauer:
Spirituelt - konstektuelt - principielt - materielt
præfasen
Se muligheder - undersøg - beslut
vision/problemstilling/udfordring
Handling - kreativitet - omverden - personlig indstilling
Modul 4 studiedag 4
Esnords værdigrundlag ses i indholdet af dette notat:
'
https://www.esnord.dk/media/37200/esnords-vision-mission-og-vaerdier-020115.pdf
Det pædagogiske grundlag er beskrevet i denne målsætning:
https://www.esnord.dk/media/253205/faelles-paedagogisk-didaktisk-udgangspunkt.pdf
Der bliver til fællesmøder fra ledelsens side gjort meget ud af, at vise os medarbejdere, at de værdsætter vores daglige indsats i virksomheden.
Der er en positiv ånd i virksomheden. Det er min opfattelse, at medarbejderne i stor grad er loyale overfor skolen.
I det team jeg arbejder i, er vi meget selvstændige og får tingene til at køre i en meget dynamisk hverdag, hvor hver medarbejder yder det de kan i fællesskabet.
Der er mellem de forskellige medarbejdere i afdelingerne på skolen, et godt samarbejde og man værdsætter hver kollega fra rengøring til direktør.
Der er mulighed for, at komme til orde, hvis man har ideer til fornyelse og forbedringer og bliver taget alvorligt.
Rammer og kultur i forhold til entreprenørundervisnig:
Min leder er virkelig hjælpsom og har tilbudt mig hjælp i den udstrækning jeg ønsker det. Jeg får mulighed for, at trække på de medarbejdere i afdelingen, der har været igennem denne uddannelse tidligere.
I det daglige er der ikke entrprenørskabsundervisning. AMU er ikke det oplagte sted for denne form for undervisning.
'
https://www.esnord.dk/media/37200/esnords-vision-mission-og-vaerdier-020115.pdf
Det pædagogiske grundlag er beskrevet i denne målsætning:
https://www.esnord.dk/media/253205/faelles-paedagogisk-didaktisk-udgangspunkt.pdf
Der bliver til fællesmøder fra ledelsens side gjort meget ud af, at vise os medarbejdere, at de værdsætter vores daglige indsats i virksomheden.
Der er en positiv ånd i virksomheden. Det er min opfattelse, at medarbejderne i stor grad er loyale overfor skolen.
I det team jeg arbejder i, er vi meget selvstændige og får tingene til at køre i en meget dynamisk hverdag, hvor hver medarbejder yder det de kan i fællesskabet.
Der er mellem de forskellige medarbejdere i afdelingerne på skolen, et godt samarbejde og man værdsætter hver kollega fra rengøring til direktør.
Der er mulighed for, at komme til orde, hvis man har ideer til fornyelse og forbedringer og bliver taget alvorligt.
Rammer og kultur i forhold til entreprenørundervisnig:
Min leder er virkelig hjælpsom og har tilbudt mig hjælp i den udstrækning jeg ønsker det. Jeg får mulighed for, at trække på de medarbejdere i afdelingen, der har været igennem denne uddannelse tidligere.
I det daglige er der ikke entrprenørskabsundervisning. AMU er ikke det oplagte sted for denne form for undervisning.
Abonner på:
Opslag (Atom)