Introdag Forberedelse til eksamen modul 4 - 23.04.2019

Indholdsfortegnelse

Indledning, problemstilling og undersøgelsesspørgsmål                                         side 1

Metode og analyse                                                                                                  side 2

Diskussion                                                                                                             side 4

Perspektivering og refleksion over egen læreproces                                               side 6

Litteraturliste                                                                                                          side 7                                            

Indledning:

Der er i løbet af de senere år, et stigende fokus på kost og sundhed, som følge af, at der er mange

i Danmark og resten af verden, der har tilegnet sig en livsstil uden fysisk aktivitet og dårlig kost.

Det er en tendens, at man tilbringer meget tid på arbejdet, hvor størstedelen primært er kendetegnet

ved stillesiddende arbejde og dette kombineret med en inaktiv fritid, giver en stor risiko for livsrelate-

rede sygdomme. Tilmed har kostsammensætningen ændret sig til en mere energi-holddig kost

(fast-food).

Inden for chaufførbranchen, er dette virkelig et problem, der inden for transportfaget, giver en stor

risiko for arbejdsulykker, hospitals-indlæggelser, livsstils-sygdomme og for førtidspensionering ifølge

amid.dk. (amid.dk, u.d.) I følge Turteori.dk (TUR, u.d., p. kræver købt adgang)ligger chaufførbranchen i Danmark, i top, når det drejer sig om stress, faldulykker, blodpropper i benene og hæmorider.

Kost, er iflg. Sundhedsstyrelsen, en betegnelse for den mad og drikke, en person indtager i løbet

af en afgrænset periode, men for meget, for lidt, eller forkert mad, kan også gøre dig usund.

På baggrund af ovenstående betragtninger er jeg nået til følgende problemformulering:

Problemstilling:

Chaufføruddannelsen til kategori C, indeholder krav om undervisning i kost og sundhed for chauffører.

Undersøgelses-spørgsmål:  

Hvilket verdenssyn og menneskesyn kan ses som grundlaget for, at der i lærringsmålene er inkluderet

"kost og sundhed" i chaufføruddannelsen til kategori C?

Den ovennænte problemstilling vil blive undersøgt med udgangspunkt i positivismen og Socialkon-

struktivismen . Begge disse kan bringe brugbart viden i spil og undersøge problemstillingen fra for-

skellige synspunkter. Positivismen, vil som kvantitativ aspekt, blive anvendt til at undersøge om der

på nuværende tidspunkt eksisterer nogle konkrete bekymringer i forhold til kost og sundhed for

chauffører. Med socialkonstruktivismen vil begreber kost og sundhed undersøges som værende en social

konstruktion, der er udviklet og accepteret af samfundet.

Metode og analyse

Positivisme:

 Ifølge August Comte, bygger  positivismen historisk set på empirisme og rationalisme. Det videnskabelige genstandsfelt  for positivismen, er realistisk idet virkeligheden antages at være materiel og bestå af individer  og objekter. Positivismen tager altså udgangspunkt i det direkte observerbare, og udelukker derfor alle metafysiske, følelsesmæssige eller politiske aspekter (Marianne Høyen, 2018, pp. 63-64)

Både logisk og klassisk positivisme er fælles om, at positivismen på det konkrete metodevalg arbejder med kvantitative metoder og verifikationsprincippet, som består i at man videnskabeligt arbejder med at fremsætte en række hypoteser, som bliver be- eller afkræftet vha. empirisk data (Marianne Høyen, 2018, pp. side 65-66) Det vil være interessant at undersøge en chaufførs kost og sundhed i forhold til de faste rammer de arbejder i.

Ud fra min erfaring har chaufføren som regel sin egen lastbil. Lidt afhængig af dennes funktion (fx. stykgods-, container-, eller entreprenør-kørsel), men generelt, er chaufføren meget stillesiddende. Generelt spises der meget fast-food i chaufførbranchen, idet der ikke er meget tid og man ikke har adgang til kantine, eller andre sunde alternativer. Dette sammenholdt med den manglende fysiske aktivitet, gør at der er en stor andel af overvægtige chauffører.

Fra en positivistisk vinkel, kan man så lave en objektiv undersøgelse af hvorvidt politikerne fra de forskellige partier er interesseret i chaufførenes kost og sundhed, Jeg går ud fra at den danske holdning danner evidens for den samlede holdning til spørgsmålet i hele EU.

Miljø- og Fødevareministeriet's Fødevarestyrelse har lavet en hjemmeside med en hel masse test,

man kan lave på sig selv vedrørende kost og sundhed: https://altomkost.dk/test-dig-selv/ (Fødevarestyrelsen, u.d.)

Et problem opstår eksempelvis ved definitionen af kost og sundhed og kan variere alt efter hvem der laver regnskabet. Derfor giver det mening at inddrage en anden videnskabsteoretisk vinkel.

Socialkonstruktivisme er en videnskabsteoretisk retning, som siden 1980'erne, har været meget populær blandt humanistiske forskere. I følge teorien, kan vi ikke sige om noget er sandt eller falsk, eller en måde at leve på, er bedre end en anden. Konstruktivisterne siger, at ingen har endeligt patent på sandheden. Der er altid et andet perspektiv på tingene. Derfor kan mangfoldigheden nemlig bidrage med mange perspektiver og måder at leve sit liv på. Ved anvendelse af et socialkonstruktivistisk perspektiv leder man ikke efter sandheden om virkeligheden, i modsætning til positivismen, da man mener, at sandheden er konstrueret af mennesker, og dermed ikke findes. Berger & Luckmann pointerer, at sandheden kan variere fra et socialt fællesskab til et andet (Marianne Høyen, 2018, p. 179)

Metoden der som regel anvendes inden for socialkonstruktivismen er kvalitativ, for at skabe en større forståelse for objektet der undersøges. Når socialkonstruktivismen bliver anvendt som paradigme, så kan konstruktionsprocessen anvendes til at give mening om, hvordan og hvorfor verdensbilleder bliver skabt. Begrebet kost og sundhed er dannet på baggrund af individers indtagelse af forskellige mad og drikkevarer.  På den måde kan vi sige, at vores "sandheder er konstruerede.

Kost og sundhed vil eksistere, uanset om vi er her eller ej og uanset hvad vi kalder dem. Det er konstruk-tivisterne selvfølgelig udmærket klar over. Deres pointe er imidlertid, at fænomenet kost og sundhed kun eksisterer, når der er mennesker og en menneskelig begrebsverden til at tillægge kost og sundhed en bestemt betydning, eller sagt på en anden måde: Det er kun gennem sproget, vi har adgang til et fænomen som kost og sundhed med den betydning, som vi tillægger det.

Vi skal gøre vores elever entreprenante.

Intuktiv: oplevelse - analyse

Deduktiv: undervisning - praktik

Didaktisk form:
Induktiv proces
* rød tråd * aktivitet * klima

Tydelighed
* Underviserroller og deltagerroller
* Evalueringskriterier og produktkrav

Procesrefleksion undervejs

Definitsion af entreprenørskab:
Entreprenørskab er, når der bliver handlet på muligheder og gode ideer, og disse bliver omsat til værdi for andre.
Den værdi der skabes kan være af økonomisk, social eller kulturel art.

4 entreprnørielle dimensioner
Handling
Kreativitet
Omverdensrelation
Personlig indstilling

Diskussion: Dette er myndighedernes krav til indholdet i kost- og sundhedsundervisningen.

Figur 1

Pensummet i figur 1 (TUR, u.d.) skal eleverne gennemgå i løbet af 8 lektioner, altså på en dag. Kost og sundhedsundervis-ningen er en del af EU-undervisningen, som sammen med anden pensum afsluttes med en multiple-choice prøve.

En socialkonstruktivistisk måde at se på overvægt: Der er skabt en diskurs, hvor overvægtige personer kategoriseres ud fra, hvor overvægt tilskrives en negativ betydning. Vi kender det jo også fra os selv, når vi ser en overvægtig person købe to liter cola og en stor boks popcorn til sig selv, når vedkommende skal i biografen. Man er således tilbøjelig til at tænke, hvorfor vedkommende ikke kan se det fornuftige i at købe en kildevand i stedet, og man undrer sig dernæst over, hvordan personen i det hele taget har kunnet tillade sig selv at blive så overvægtig. Spørgsmålet er derfor, hvorfor vi har denne opfattelse af overvægt og sundhed?

En positivistisk måde at se på overvægt: Det vil være udgangspunkt i at få et tal på, hvad vil overvægt sige. Her er der lavet en BMI-tabel, hvor man har besluttet (socialkonstruktvistisk), hvad du bør veje.

Figur 2 (BeregnBMI, u.d.)

Positivisterne tager ikke stilling, ud over det, hvad der bør gøres i tilfældet, hvor du så er blevet overvægtig.

Perspektivering:

Når vi er ude at køre de lange EU-kørelektioner (kort tur 2 lektioner og lang tur 4 lektioner), har jeg muligheden for, at lave en lille brugerundersøgelse på hver elev, vedrørende deres oplevelse af spørgsmålet ”kost og sundhed”. Det skal jo betragtes som en forebyggende samtale, da de jo ikke er kommet inden for branchen endnu og måske ikke har problemet.  Der findes forskellige øvelser, som kan laves i førerhuset, så man får blodomløbet i gang og dermed kan undgå blodpropper i benene, som er meget udbredt blandt chauffører. Når chaufførerne skal holde pause (45 minutter for hver 4 ½ times kørsel), kan man lave nogle øvelser for at holde kroppen i gang. Det er en folder, som branchen selv har lavet og som gratis, kan udleveres. Disse øvelser kan vi så passende afprøve i forbindelse med disse kørelektioner.

Chauffører er blandt de ansatte, der er mest udsat for stress ifølge turteori.dk. En af de metoder, man kan benytte for at modvirke stress, er at køre energirigtig kørsel. Dette giver så samtidig en bedre økonomi for vognmanden og et bedre miljø.

Faldulykker fra lav højde, er ifølge turteori.dk (TUR, u.d., p. kræver købt adgang)i chaufførbranchen, en årsag til rigtig mange sygedage.

Reflektion over egen læreproces:

Jeg har været meget udfordret i dette modul. Jeg har haft svært ved at se formål og relation til min praksis, som underviser på en erhvervsskole. Vi har arbejdet sammen i en studiegruppe under hele dette modul. Vi har i den tremandsgruppe jeg var i, sammen fundet frem til et fælles dilemma og undersøgelsesspørgsmål. Dette har været problematisk at finde frem til. Da vi skal give besked om, hvordan vi går op til eksamen, meddeler de andre to i gruppen, at de ønsker at gå op som enkelt personer. Da jeg ikke følte ejerskab over det fælles dilemma mere, har jeg måttet starte forfra.

Jeg mener selv, at jeg ved at arbejde med videnskabsteorien i dette modul, har fået en indsigt i de bagvedliggende teorier i de pædagogiske valg, jeg tager i min didaktiske tilgang til min undervisning.

Ud fra den undervisning, der foregår på en erhvervsskole, er det overordnede videnskabssyn positivistisk.

Jeg bygger videre på det positivistiske menneskesyn. De elementer min undervisning er opbygget af, er meget målbare, idet færdselsteori er meget bygget på lovstof og ikke er holdningspræget. EU-stoffet er derimod mere holdningsprægede, dog med et rigtigt svar, i den prøve undervisningen slutter med. Dermed er det svært at trække andre videnskabssyn ind i undervisningen.

amid.dk, u.d. https://amid.dk/da/nyheder/vfa-nyheder/2016/februar/forslag-til-forbedring-af-lastbilchauffoerers-og-. [Online]
[Senest hentet eller vist den 23 Januar 2019].

BeregnBMI, u.d. http://www.beregnbmi.dk/. [Online]
[Senest hentet eller vist den 23 Januar 2019].

Fødevarestyrelsen, u.d. https://altomkost.dk/test-dig-selv/. [Online]
[Senest hentet eller vist den 23 Januar 2019].

Marianne Høyen, U. B., 2018. Videnskabsteori - for de pædagogiske professionsuddannelser. 2. udgave red. s.l.:Hans Reitzels Forlag.

TUR, u.d. http://www.tur.dk/media/2075/safe_eu_driver_dansk.pdf. [Online]
[Senest hentet eller vist den 23 Januar 2019].

TUR, u.d. www.turteori.dk. [Online]
[Senest hentet eller vist den 23 Januar 2019].

Modul 3 forberedelse til uv-3 Hanne

Se denne side, som tilgang til videnskabsteori:

http://manan.dk/wp-content/uploads/2014/10/videnskabsteori_kompendium_au.pdf

Modul 3 2. uv-dag Hanne

Ontologi: (Læren om det værende) Antagelser om mennesket og verden (Hvilke antagelser har vi om                  verden?)

Epistemologi: Antagelser om hvordan "sand" viden produceres. (Hvordan får vi viden om verden?)

Positivisme: Naturvidenskabeligt syn på videnskab og kundskab.

Fænomenologi: Eksistentialistisk filosofisk syn på videnskab og kundskab (objekt og subjekt er det                              samme)

'Hermeneutik: Åndsvidenskabeligt syn p.å videnskab og kundskab

Modul 3 9.1.19 Forberedelse

Positivisme/Behaviorisme - Det-objekter.
Ser tingene udefra på objektiv og empirisk (erfaringsmæssig) måde.
Kan observeres af vores sanser (synlige overflader).
Det skal være reproducer-bart og kunne måles/vejes.

Fænomenologisk - Oplevelsesperspektiv - indefra.
Hvordan opleves, sanses, erfares, mærkes det.
Introspektiv psykologisk tilgang (udforskning af sjæleliv): Fokus på enkeltindivids oplevelser, tanker, følelser, sansninger og synsninger. Tales om i jeg-sprog.

Hermeneutik: intersubjektiv - kulturvideskabeligt. Vi betydning.
Kollektiv perspektiv (normer, værdier og traditioner)

Dette set fra videoerne.

Derudover læst ca 80 sider i diverse bøger.

Modul 3 1. undervisningsdag

Videnskabteori:

Videnskabelig viden:

Hvorfor undersøgelsen er relevant
Tideligere viden på området
Tydligøre metode, analyse og konklusion
Diskriptiv: Analyse af hvad man gør og normativ give beskrivelser af hvad man ud fra det kan løse opgaven.

Viden, videnskabelig eller anden form for viden:

3 kriterier:
1. Validitet gyldighed lavet ordentligt
2. Relabilitet - pålidelighed kan den gentages og få samme resultat
3. Generaliserbarhed - kan resultatet anvendes for andre grupper, institutioner eller helesamfundet.

Hvordan forstås verdens sammenhæng: ontologi (kan observatoren observere uden at influere resultatet.

Hvordan man skaber viden: epistemologi (Metoden)

Kritisk teori:

Hvorfor gør vi som vi gør. Lave teser og synteser om hvorfor

Verdenssynet: (livsverden/systemverden)

Livsverden: personlige verden, kulturen, mening og oplevelser

Systemverden: økonomisk og markedsorienterede system og det politisk/administrative system

Videnssyn: Viden er ikke værdifri. Historisk betinget. Synliggøre/bevidstgøre sociale og samfundsmæssige strukturer der undertrykker de der er en del af disse strukturer.

Pragmatismen:

Verdenssyn: 

Alt er midlertidig - også verdens eksistens.

Alt er i forandring og påvirker samtidig gensidig hinanden

Alt er natur- også tanker og teorier om verden

Menneskesyn:

Mennesket vender udad. Kernen er ikke interessant.

En del af fællesskab/samfund, hvor ideer skabes og anvendes til at agere og håndtere verden med.

Skaber viden ved at gøre erfaringer ved udfordringer og under fortsat forandring.

Kan ikke stille sig uden for naturen.

Formål:

Ikke lave love der er universelt gyldige og peger ikke fremad

Skabe viden, der giver mennesket mulighed for at forstå og agere og bidrager til en fælles nytte.

Reflektion: 
Hvad har været interessant og hvorfor?
Jeg synes det er interessant i forhold til, hvad det er for nogle teorier der er baggrund for den didaktik jeg anvender i undervisningen og at det er spændende, at det er med afsæt i flere forskellige teorier.
Hvad er du blevet nysgerrig på?
Hvilket ståsted har jeg i virkeligheden? Hvordan kan jeg bruge det i min hverdag, at jeg har fået denne forståelse.
Hvad vil du bruge fremadrettet og hvordan?
Det har jeg endnu ikke opnået nok reflektion til, at kunne sætte ord på. Jeg tror at jeg vil bruge mest socialkonstruktivisme og pragmatisme i min tilgang.

Modul 3 intro og forberedelse

Overvejelser til modul 3:

Hvad skal jeg bruge dette til i min hverdag som underviser?

Hvad ser jeg frem til:

Ved det ikke. Det virker meget filosofisk, da jeg gennemgik de trædesten der var foreslået. Det virker meget fremmed for mig, men jeg vil forsøge at følge med så godt jeg kan.

Problemstilling:
Hvilket verdenssyn og menneskesyn kan ses som grundlaget for, at planlægge undervisning med afsæt i lærings-målene for undervisning?

Verdenssyn: (Den Danske Ordbog)
Holdning til tilværelsen og verdens indretning, især med hensyn til politik og religion.

Menneskesyn: (Den store Danske)
Opfattelse af menneskets væsen og plads i natur og samfund.

Pragmatisme: (den Danske Ordbog)
Indstilling, der går ud på, at samarbejde og opnå en praktisk løsning, frem for at holde på sine egne principper og idealer.

Kritisk teori arbejder ud fra et forandrende perspektiv mod et fremtidigt, bedre samfund med frigørelse som mål.

Socialkonstruktivisme: 
Projekt der handler om at være kritisk over for det, som vi i vores hverdag tager for givet. det tager udgangspunkt i sociale begreber - kultur,m køn og identitet. Virkeligheden er formet og fortolket af mennesket, altså konstrueret. Socialkonstruktivisme interesserer sig hermed for, hvordan og hvorfor vi mennesker erfarer, forstår og beskriver vores virkelighed.

Pragmatisme: Fokus er rettet mod, hvordan erfaringer fra tidligere situationer påvirker og bruges i nutidige handlinger og hvilke konsekvenser det kan få i fremtiden. Ikke den endegyldige sandhed, men det mest brugbare, sandsynlige og troværdige, vi kan nå frem til på det givne tidspunkt.

Mit eget menneskesyn i undervisnings-situationer:
Jeg mener selv, at have en pragmatisk tilgang i min undervisning. Jeg kommer med et didaktisk oplæg, som jeg mener virker i forhold til hvad mine elever skal lære i det undervisningsforløb, de indgår i. Ved gennemgang af undervisningen opstår der som regel situationer, hvor man som lærer efter at have fået feed-back fra elever, må indgå i et samarbejde og få løst de udfordringer der er opstået.