Dagens tekst 27.11.18

Mål er et nødvendigt onde
Sammensmeltning af formal og material dannelse, virker som logisk skridt
Lære noget, man kan bruge til noget

1 Erhvervsskolerne - er de interesserede i dannelses- og kompetencebegrebet?

2 Hvordan skaber vi et overblik over Klafki og hvordan kan vi anvende hans teori?

3 Kan man udvikle kompetencer, hvis man ikke er alment dannet?

1 Det er integreret i uddannelsen.

2 Han går ind for, at man skal bruge objekt og subjekt. Dertil de 5 grundspørgsmål.

3 Ja, det kan man godt.

Mads og jeg arbejdede sammen om dette emne:

Annes blog vedr. i dag

klasseledelse: 
relationskompetencer: som underviser skaber vi en velfungerende klasse, fx en god opstart af klasse. vi har en relation til den enkelte elev og vi sikre en hvis relation klassen imellem. (i hiim og hippes model ville det ligge under "læreprocessen"

ledelseskompetencer: som underviser skal vi lede klassen mod mål, vi skal skabe overblik, vi skal skabe autoritet (i hiim og hippe vil det dække ind over "rammefaktorer", "mål" og "lærerprocessen")

Didaktikte kompetencer: at kunne planlægge, gennemføre og evaluere sin undervisning.(i hiim og hippe vil det være alle faktorerne)

Hvis noget ikke fungerer i undervisningen er det jo vigtigt at vi ved hvad vi kan gøre noget bved.

Øvelse slide 7: 

Illeris beskriver det ordinære kompetencebegreb men han mener ikke at dette er fyldestgørende, derfor skaber han det udvidet kompetencebegreb som indeholder yderlige 8 kompetencer. Disse er dog ikke så "målbare" som kompetencerne i det ordinære kompetencebegreb.
De 8 kompetencer i det udvidet begreb inddeler Illeris under følgende 3 kategorier:
Det kreative: kreativitet, fantasi, kombinationsevne og fleksibilitet
det kvindelige: empati og intuition
det kritiske: kritisk tilgang og modstandspotentiale

Illeris præsenterer kompetenceblomsten hvor han sætter både kompetencerne indenfor det ordinære og det udvidet kompetencebegreb op. Og her pointerer han at grænsen mellem kompetencerne i det ordinære og det udvidet er bløde og ikke så skarpe som han sætter det op. Blomsten er blot tænkt som en illustration til at give overblik.

refleksionsspørgsmål: vi mangeler det overblik som vi giver over Illeris teksten på Klafki teksten, ingen af os forstod den eller kunne bringe den i spil.

klassens reflektionsspørgsmål;

Hvorfor skal man gå i skole i danmark?: gennem de sidste mange års politik er vores samfund bygget op sådan at alle skal  bidrage og det vil sige at vi uddannet således at de kan bidrage mest muligt. 

dannelsesteorier (slide 14): tilbage til start 1800tallet besluttede man at alle skulle gå i skole- altså var det ikke længere noget nogle gjorde i kirken. nu kom landsbyskolen. 
klafki tager udgangspunkt i disse klassiske dannelsesteorier. 

klafki bygger på teorierne slide 15 , men han mener at vi ikke blot kan sætte os på en af disse kasser. vi er nød til at danne nogle kategorier vi agerer indenfor og derfor taler han om kategorial dannelse. 
det er både en formal og en  materiel dannelse. han mener at vi BÅDE skal både se på objekt og subjekt. klafki har 5 grundspørgsmål til at tilrettelægge undervisning efter- slide 19
klafki taler om dannelse hvor Illeris taler om potentiale og kompetencer. 

Illeris siger: at det er elitært at vi fortæller hvad det enkelte menneske skal dannes til. Illeris siger at vi ikke kan tale om dannelse, for hvad er det. han siger vi kigger på det enkelte menneskes kompetencer. vi har forskellige livsaldre i forskellige kontekster. 

kompetenceblomst: alle er nød til at kunne gøre noget i bestemte situationer for at udvikle kompetencer. stilken er forudsætning for blomsten- men alle har stilken for alle har potentiler til at kunne udvikle noget ud fra en given alder og kontekst.  kerne på blomst= tiltro til egne evner. kernen gør at du er i stand til at handle på kompetencerne(bladene)
indre blomsterblade
resultatet af de indre kompetencer afhænger af dit potentiale (tænk iq test).


nogle har et særligt potentiale for en given kompetence, når vi ser nogle er ekstremt dygtige indenfor et givent felt. 

Illeris har dyb respekt for den enkeltes afsæt- kontra klafki som holder skole for at uddanne til et godt samfund. 

slide 24 er Illeris definition af kompetencer. 

Illeris, Knud - Det udvidede kompetencebegreb. Video og kapitel 4

Kompetence:

Definition: Hvad man er i stand til, at udføre i en bestemt sammenhæng. Det er også personlige egenskaber i konteksten.
Det kan ikke måles fuldt ud. Der kan måles elementer af kompetance. Målinger kan afspejle arbejdet og virkeligheden. Målinger er et nødvendigt onde.

Kompetence udgøres af helhedsbetonede fornufts- og følelsesmæssigt forankrede kapaciteter, dispositioner og potentialer, der er relateret til mulige handlingsområder og realiseres gennem vurderinger. Beslutninger og handlinger i relation til kendte og ukendte situationer.
Reflektion og evaluering er vigtig for læring og udvikling. Hvor fejlede vi - hvor lykkedes vi.
Oplevelse af mening med arbejdet øger engagement.
Kompetenceblomsten:
Stilk: Kapaciteter, dispositioner og potentialer
Blomstens centrum: kompetencernes kerneelement
Indre kronblade: kundskaber, færdigheder, holdninger, vurderinger og beslutninger, helhedsorientering, strukturel forståelse, socialitet og samarbejdsesevne, selvstændighed og personlig profil
Ydre kron-blade i kompetenceblomsten:

Kreativitet: Et centralt element der benyttes i forbindelse med nytænkning og innovation, nye måder at gøre tingene på, nye kombinationer af allerede kendte elementer osv.

Fantasi: evnen til _ billedligt, emotionelt eller kognitivt - at forestille sig, at noget kan være anderledes end det er. Mentalt, at kunne overskride de eksisterende betingelser i forskellige sammenhænge - forestille sig at tingene kunne være anderledes, og prøve at finde veje i retning af væsentlige ændringer og nyskabelser,

Kombinationsevne: samspillet mellem forestillingsevne og kombinationsevne synes at være af stor værdi, når man skal forholde sig kontruktivt til nye situationer og sammenhænge.

Flexibilitet: omstille sig og fungere hensigtsmæssigt under skiftende omstændigheder.

Empati: Kunne læse eller opleve andre menneskers følelser og opfatte, hvordan de har det og hvad der rører sig i dem.

Intuition: evnen til umiddelbar opfattelse af noget, uden at man klart kan forstå og redegøre for, hvordan man er kommet frem til sin opfattelse.

Kritisk tilgang: Analytisk og kritisk tilgang. Demokratisk samfunds grundlagsbetingelse, at medlemmerne også behersker og praktiserer en sådan kritisk tilgang.

Modstandspotentiale: Det analytiske og kritiske element i kompetencen har ingen mening, hvis det ikke indebærer en mulighed for at blive omsat i anvisning og aktiv modstand.

Graf om Klafki

ALMEN DANNELSE: DANNELSE FOR ALLE
Dannelse skaber livsduelige mennesker og sammenhæng i samfundet, som er demokratisk, konsekvent frit og socialt samfund.

Almen dannelse:
* Den enkeltes evne til selvbestemmelse i de individuelle livssammenhænge og meningsfortolkninger.
* Evne for medbestemmelse: enhver har krav på mulighed og ansvar for udformning af fælles kulturelle, samfundsmæssige og politiske forhold.
* Evne til solidaritet: egne fordringer til selv- og medbestemmelse og indsats for dem som ikke har denne medbestemmelse p.g.a. samfundsmæssige forhold.
Materiale dannelsesteorier: Dannelsesteoretiske objektivisme: Videnskabelig viden, moralske værdier Kan direkte overføres til eleven.
Klassiske dannelsesteori: mød de store klassikere for at møde de almenmenneskelige værdier.
Formale dannelsesteorier: Teorien om den funktionelle dannelse: det gælder om at udvikle elevens evne til logisk tænkning, æstekisk sans, viljestyrke, moralsk dømmekraft, kreativitet osv.
Metodisk dannelse: eleven skal tilegne sig faglige metoder og almene arbejdsformer (fx tænkemåder, følelseskategorier, værdimålestokke, arbejdsteknikker, værktøjer) for at navigere i en overflod af viden og for at lære at lære.

Undervisning i bremsesystem

* Jeg gennemgår målpindene for, hvad eleverne skal kunne vedrørende bremser på store køretøjer.

(eleverne får viden om læringsmål)

* Eleverne skal gå ind på nettet og finder ulykker, hvor bremserne på en lastbil er defekt og dette er årsagen.

Dette sker individuelt.

(tilgå emnet på en mere belyst baggrund)

* Disse eksempler fremlægges i plenum.

(Synliggørelse af konsekvenser)

* Jeg gennemgår elevernes ansvar ifølge loven, hvad de er ansvarlige for vedr. bremser.

(for at motivere eleverne til at ville lære dette, ud over at bestå teoriprøven/køreprøven)

* Viser video fra Sjællandsringen: https://www.youtube.com/watch?v=1g65tN0PzXE

* Bremsesystemets vigtighed diskuteres

(eleverne motiveres til at lære)

*Fortsætter med gennemgang af bremsesystemets indhold, formål, kontrol og tegn på fejl.

(lærerstyret undervisning)

* Herefter udleveres en gruppeopgave i emnet.

Ved repetition i klassen, bruges mentimeter.

I alt 12 lektioner til at lære dette emne. Herudover gennemgås bremsesystemet sammen med kørelærerne ud ved bilerne, hvor eleverne kan se de enkelte komponenter og kan skabe transfer.

Aarkrog og helhedsorienteret undervisning, PBL

Hvad kræver helhedsorienteret og tværfaglig undervisning

Lærerne:                            

* Kunne se sit fag, som del i en helhed

* Kunne se sit fag, som middel til, at nå et mål

* Viden om praksis = helheden

* Viden om de andre fag

* Samarbejde med lærerne fra andre fag

Den pædagogiske ledelse:

* Viden om helhedsorienteret undervisning og tværfaglighed

* Skabe mulighed for diskussion af udfordringer i tværfaglig og helhedsorienteret undervisning

* Understøtte helhedsorientering gennem fx kontakt med virksomheder

* Teamstruktur, der understøtter tværfaglighed

* Lokalefaciliteter

* Understøtte relevant kompetenceudvikling af lærerne
Hvad indeholder helhedsorienteret undervisning:

Tværfaglighed    Faget er midlet – ikke målet (helheden)’

Lærersamarbejde  Mange dele udgør helhed

Retning: undervisning peger mod helhed 

Man starter ved helhed   Skabe transfer

Praksisrelateret/anvendelsesorienteret

Motiverede elever – at det meningsskabende

Tid til abstrakte delelementer

Opmærksomhed på lærerens ekspertviden

At man som lærer skaber billeder på helhed

Det er svært at undervise helhedsorienteret når:

Så simpelt at man glemmer  ikke konkret metode

Eleverne ikke kan se sammenhæng

Pædagogisk ledelse ikke kan : undestøtte,

Forklare osv. Sætte tid og ressourcer af.

Skinnerne skal lægges inden vi kører

Man mangler kendskab til kollegaers fag

Man fokuserer for meget på målpinde

O. D. Andersen Erhvervspædagogisk didaktik Kap. 8

Evaluering beskrives, som den didaktiske aktivitet, der har til formål, at klarlægge om - og i hvilket omfang - en specifik undervisningsindsats har båret frugt.
Formativ: indhenter feedback undervej i et læringsforløb, for at kunne trimme/skærpe dette.
Summativ: fokus på, at kunne levere en slutvurdering af, om de opstillede mål blev nået - og i hvilket omfang det skete.

Evaluering af PBL-forløb (problembaseret læring): EUX-forløb
Byg et udebad. Det er en åben opgave, hvor de udfordres på en lang række parametre.
Faglig viden i ukendt fagområde, samarbejde,selvstændig tænkning.
Målsætningen er ikke blot fokus på opnåelse af de faglige kompetencer, men også om denne læreproces, giver dem de ønskede personlige og sociale kompetencer.
Hvordan måles dette? Systematikken deles op i 3 punkter:

1. Løbende feedback til eleverne om udvikling samt slutevealuering af faglige mål.
2. Løbende indhentning af feedback fra eleverne om deres evne til problemløsningen.
3. Afsluttende interviews om deres oplevelser af læreprocessen.

Afprøvningen af systematikken:
2 former for feedback:

1. daglige observationer af de enkelte elever ud fra strukturerede iagttagelsesskemaer.
    (håndelag, faglig teori, anvende denne teori i praksis) FORMATIV EVALUERING
2. Afslutningsvis faglig evaluering af forløbet, med fokus på faglig vurdering af udebadet.                       SUMMATIV EVALUERING.

Eleverne præsenterede deres produkter og beskrev deres faglige udvikling i den proces de var igennem.

Evaluering af helhedsorienteret undervisning: (kokkeuddannelse)

Tema: fisken i det nordiske køkken.

Eleverne formulerer selv faglige mål og samtidig mål for læringsprocessen.

Der udarbejdes portfolio i to rum.
1. de officielle kompetencemål. Evt inddelt ved lærerens hjælp i uge-/dagsplan. vedlagt dokumentation.
2. Refleksion. hvordan nåede eleven sit mål, selvstændigt og i samarbejde.

Dette giver både formativ og summativ feedback, hvilket kan give en god baggrund for afsluttende evaluering.

P. O. Kirkegaard, Hvordan kan elevfeedback fremmes med lærinsstrategier.

Elevfeedback:

Undervisningen i fag skolefaglige læring er hovedopgaven i skolen uanset elevernes faglige forudsætninger. Den løbende feedback spiller en afgørende rolle.
Underviseren ved ikke, hvordan eleverne forstår budskabet. Dette kan overvindes ved elevernes mulighed for, at give feedback til læreren.
Læreren kan anvende elevernes feedback til at forbedre egen undervisning, således at den bliver mere udfordrende og støttende.
Læreren skal undervise eleverne i brugen af læringsstrategier i forhold til, at kunne løse opgaver og nå bestemte mål.

Feedback betyder tilbagemelding. Læreren giver eleven feedback på det der er opnået. Eleven bør have mulighed for, at give læreren feedback på, hvorvidt undervisningen fremmer elevens forståelse af stoffet.

Fire typer feedback:    1. Feedback på, om opgaven er forstået og på kvaliteten af gennemførelsen af                                           opgaven.
                                    2. Feedback på læringsprocessen.
                                    3. Feedback på selvreguleringen af læreprocessen.
                                   (4. Feedback på eleven som person) Ikke så anvendelig.
Læringsstrategier:

Læringsstrategi er grundlæggende, at have viden om procedurer for, hvordan en opgave kan løses.
Undervisningsstrategier anvendes af læreren, for at optimere elevernes læring.
Læringsstrategier udtrykker med andre ord, elevernes kendskab til trin for trin-procedurer i forhold til at vide, hvordan opgaver skal løses. Det er tanker, følelser og handlinger, som eleven kan aktivere, for at håndtere en opgave.

Eksempler: hukommelsesstrategier, elaboreringsstrategier (eleven forstår budskabet i materialet), organiseringsstrategier, metakognitive læringsstrategier (kunne se og overvåge egen læring).

Selvreguleret læring: (Hopfenbeck og Weinstein)

Selvreguleret læring, finder sted i et tæt samspil mellem fire områder: færdigheder, vilje, selvregulering og omgivelserne. Eleverne bliver undervist i, at kunne bedømme og vurdere, hvorvidt egen læreproces er effektiv eller ej i forhold til en læringsmæssig målsætning.