mandag den 17. december 2018

Erhvervpædagogisk didaktik Kap. 3

Motion og bevægelse som aktiv læring

Bærende elementer: faglige eksperimenter, cases og værkstedsarbejde

Eleverne skal have: Aktivt undersøgende,- samarbejdende- og reflekterende praksis

Teori og praksis kombineres i anvendelsesorienterede, elevaktiverende og værkstedsbaserede øvelser og projecter.

Fremgangsmåde til integration af sociale og læringsmæssige aktiviteter: læringsrum, hvor eleverne udveksler, indsamler og genererer viden og hvor alle er aktivt deltagende

Elevers trivsel, udvikling og læring er tæt forbundet til kvaliteten af samspil og relationer lærer/elev og elev/elev

De stille elever bliver ikke altid hørt i gruppearbejder. detr er vigtigt, at de stille elever skal have plads og ro ellers trækker de sig.

Feedback på undervisningen fra eleverne er vigtig, for at finde ud af hvor langt eleverne er nået og om der er ting i undervisningen der skal gøres anderledes.

Give de stille elever tid til reflektion inden brainstorm og lav små grupper, så de har mulighed for at komme til orde.

onsdag den 12. december 2018

DEP Modul 2 Erhvervspædagogisk didaktik Kap. 6 Cooperative Learning

COOPERATIV LEARNING:

* 2 eller 4-mandsgrupper

* Systematisk og struktureret

* Læringsrum, hvor stærke og svage elever hjælper hinanden

 *Det aktiverer alle elever med afsæt i deres potentialer og forudsætninger

* Det udvikler elevernes forskellige kompetencer.

* Meget lærerstyret undervisning, der er 100% elevcentreret

* Læreren udarbejder tydelige og klare anvisninger på hvad teamene skal gøre

* Inddrag praktikken på værkstedet i samspil med teorien

* Inddrag eleverne i formidling af fagligt stof

* Lærerens rolle er ikke bare at formidle viden, men også i dialog med eleven, at fungere som      igangsætter, inspirator, grænsesætter, vejleder og konsulent. 

* Det skal ende i konkret produkt og  mundtlig eller skriftlig rapport.

* Er det læringen eller produktet, der er vigtigst? Det er helt sikkert læringen

Modul 2 Olga Dysthe


Tekstfelt: DIALOGISK: Karakteriseret ved:
Interaktion mellem lærer og elev og eleverne imellem
Skrivning og samtale vigtige dele og er grundlæggende
De stille elever får større mod, hvis de har skriftlighed og afprøver meninger i små grupper
Autentiske spørgsmål i skriveopgaver, tvinger eleverne til at reflektere og selv udvikle kundskab
Optag – Bruge elevers svar til det næste spørgsmål
Tekstfelt: MONOLOGISK:
Karakteriseret ved:
Envejskommunikation
Kontrol
Formidle, reproducere og teste
Olga Dysthe
Tekstfelt: Vilkår for læring: Engagement, elevdeltagelse og høje forventninger.
Tekstfelt: HØJT FORVENTNINGSNIVEAU: 
Eleverne bliver bedre, hvis læreren forventer noget af dem. Fx autentiske spørgsmål og tager svar alvorligt.
Sætte høje mål – sørge for eleverne bliver i stand til at nå dem.
Tekstfelt: ELEVDELTAGELSE: Skriftlig eller mundtligt
Fordelen ved skriftlighed er, at alle kan give det samtidigt.
Får de elever der er tilbageholdende, mulighed for at bruge sproget.

Tekstfelt: ENGAGEMENT:
Ægte engagement, kræver at eleverne bliver inddraget i klassekonversationen. Læreren bruger elevbidrag og viser dets betydning
Eleverne kan se at det lærte kan bruges i deres liv
Eleverne har styr på læringsmål/læringsmidler
Tekstfelt: DELT KONTROL: Vigtigt træk ved dialogisk klasserum
Eleverne skal kende formålet og dele målsætningen og være med til at bestemme målsætning og læringsredskaber.
Tekstfelt: LÆRERENS ROLLE I DIALOGISK KLASSERUM: Stilladsbygning er helt centralt. 
For at lære har eleven brug for assistance, enten af læreren eller en klassekammerat.
Struktur vigtig, det giver eleverne tryghed
 ET FLERSTEMMIGT OG DIALOGISK KLASSERUM ER EN NØDVENDIGHED, IKKE KUN FOR AT LÆRE FAG OG LÆRE AT TÆNKE SELVSTÆNDIGT, MEN SOM EN MODEL FOR, HVORDAN MENNESKER FUNGERER I ET DEMOKRATISK SAMFUND

mandag den 10. december 2018

Modul 2 didaktikken

2. Modul - forberedelse til modulprøve 10/12

Hiim & Hippes – ”Den didaktiske relationsmodel”:

Læringsforudsætninger:

Eleverne lærer bedst gennem en blanding af elevaktiverende teoriundervisning og praktiske øvelser i værkstedet.

Eleverne er i slutningen af deres uddannelse på næstsidste forløb, 4. hovedforløb, de har dannet en faglig identitet som tømrere.

Udgangspunktet for undervisningen er under hensyntagen til elevernes holdninger til skolegang.
Eleverne skal generelt på forløbet motiveres til at se meningen med/ relevansen i at kunne konstruere en trappe

Rammefaktorer:

5 dages undervisning. Teorilokale med pc’ere og værksted/ maskinværksted, dertilhørende specialværktøj og materialer til konstruktion af trapper.

Mål:

Eleven kan afsætte et trappehul i en etageadskillelse. Eleven kender principperne for konstruktion af en mindre ligeløbstrappe. Eleven kan opsnøre og udføre trapper med lige og skæve trin. Eleven kan forholde sig til materialevalg ud fra trappens anvendelse og rummets arkitektur. Eleven kan vælge, opmåle og bestille relevante dimensioner og materialer, samt værktøj og sikkerhedsudstyr til arbejde med trapper. Eleven kan planlægge og udføre arbejdet fra en ergonomisk og arbejdsmiljømæssig forsvarlig arbejdstilrettelæggelse, herunder brug af relevante tekniske hjælpemidler og under hensyntagen til egen og andres sikkerhed.

Indhold:

Indholdet er branchespecifikt og primært fastlagt til omhandling af trapper. Læreren oplyser og gennemgår kompetencemålene for eleverne på 1. undervisningsdag. Eleverne har indflydelse på deres egen udformning af trappen idet deres egen skridtlængde afgør stigningerne. Trappen er fastlagt til at udføres som ligeløbstrappe – design/ udformning planlægges og udføres af eleverne.
De faglige kompetencer er ikke fyldestgørende nok til at imødegå det fulde kompetencegrundlag for forløbet. De skal kunne samarbejde, samtale og videreformidle deres beslutninger og vurderinger.

Læreprocessen:

Flipped classroom i form af instruktionsvideoer forud- og undervejs i undervisningen, for at frigive undervisningstiden til flerstemmigt og dialogisk klasserum.

Mentimeter.com som katalysator til flerstemmigt og dialogisk klasserum, for at skabe en fælles forståelsesramme og afsæt.

Elevfremlæggelser med feedback fra andre elever og lærer, for at få elevernes egen evaluering i spil.

PBL-undervisning i form af trappeopgave,for at styrke elevernes tiltro til egne evner, mv.

Afsluttende mundtlige fremlæggelser.

Undervejs/ sideløbende med produktionen af egen trappe løses 4 teoriopgaver stigende i niveau (i takt med Blooms taksonomi).

Vurdering:

Forløbet afsluttes med en mundtlig eksamen udfra portfolio og powerpoint med feedback på resultatet af processen og selve håndværket. Eleverne forberedes på den mundtlige fremlæggelse gennem løbende dialog og sparring med andre elever.

Undervejs i forløbet/ under processen gives feed-up, feed forward og feedback.

torsdag den 6. december 2018

Udkast synops modul 2


Udkast synops

Modeller: Kompetenceblomsten, Illeris og relationsmodellen + evt.

Læringsforudsætninger:
Hvem skal lære? : Tømrerlærling hovedforløb 4

Indhold:
Hvad skal læres?  De skal lære, at lave en trappe.
Ved hjælp af hvad? Der bruges video, tavleundervisning
Hvordan skal der læres? Flipped classroom, problembaseret læring og flerstemmigt klasserum

Mål:
Hvad og hvorfor skal der læres?
En trappe, da det kan være led i et andet arbejde, som kan indgå som et delelement ude i virkeligheden fx ved et terrasse-procect, hvor der er niveauforskel ned til haven.
Gavnlig effekt i forhold til præcision ¼        2mm

Opgave til mandag kl. 08.00: finde teorier der underbygger de 6 punkter i læringsmodellen