Motion og bevægelse som aktiv læring
Bærende elementer: faglige eksperimenter, cases og værkstedsarbejde
Eleverne skal have: Aktivt undersøgende,- samarbejdende- og reflekterende praksis
Teori og praksis kombineres i anvendelsesorienterede, elevaktiverende og værkstedsbaserede øvelser og projecter.
Fremgangsmåde til integration af sociale og læringsmæssige aktiviteter: læringsrum, hvor eleverne udveksler, indsamler og genererer viden og hvor alle er aktivt deltagende
Elevers trivsel, udvikling og læring er tæt forbundet til kvaliteten af samspil og relationer lærer/elev og elev/elev
De stille elever bliver ikke altid hørt i gruppearbejder. detr er vigtigt, at de stille elever skal have plads og ro ellers trækker de sig.
Feedback på undervisningen fra eleverne er vigtig, for at finde ud af hvor langt eleverne er nået og om der er ting i undervisningen der skal gøres anderledes.
Give de stille elever tid til reflektion inden brainstorm og lav små grupper, så de har mulighed for at komme til orde.
Etiketter
- akkommodativ
- akkomodation
- ambivalens
- assimilativ
- BPL
- de 9 hv-spørgsmål
- deltagelse
- Dewey
- didaktik
- Egen undervisning
- Elevfeedback
- epistemologi
- formativ feedback
- formidling
- forskydning
- fortrængning
- fællesskab
- fænomenologi
- hermeneutik
- identitet
- imitation
- intro
- kumulativ
- læringsaktivitet
- læringsstrategier
- mening
- Modul 1
- nivellering
- observation
- ontologi
- oplevelse
- perception
- portfolio
- positivisme
- praksis
- profil
- reduktion
- regression
- Schön
- selvreguleret læring
- situeret læring
- summativ feedback
- Transfer
- transformation
- transformativ
- truckundervisning
- virksomhed
mandag den 17. december 2018
onsdag den 12. december 2018
DEP Modul 2 Erhvervspædagogisk didaktik Kap. 6 Cooperative Learning
COOPERATIV LEARNING:
* 2 eller 4-mandsgrupper
* Systematisk og struktureret
* Læringsrum, hvor stærke og svage elever hjælper hinanden
*Det aktiverer alle elever med afsæt i deres potentialer og forudsætninger
* Det udvikler elevernes forskellige kompetencer.
* Meget lærerstyret undervisning, der er 100% elevcentreret
* Læreren udarbejder tydelige og klare anvisninger på hvad teamene skal gøre
* Inddrag praktikken på værkstedet i samspil med teorien
* Inddrag eleverne i formidling af fagligt stof
* Lærerens rolle er ikke bare at formidle viden, men også i dialog med eleven, at fungere som igangsætter, inspirator, grænsesætter, vejleder og konsulent.
* Det skal ende i konkret produkt og mundtlig eller skriftlig rapport.
* Er det læringen eller produktet, der er vigtigst? Det er helt sikkert læringen
* 2 eller 4-mandsgrupper
* Systematisk og struktureret
* Læringsrum, hvor stærke og svage elever hjælper hinanden
*Det aktiverer alle elever med afsæt i deres potentialer og forudsætninger
* Det udvikler elevernes forskellige kompetencer.
* Meget lærerstyret undervisning, der er 100% elevcentreret
* Læreren udarbejder tydelige og klare anvisninger på hvad teamene skal gøre
* Inddrag praktikken på værkstedet i samspil med teorien
* Inddrag eleverne i formidling af fagligt stof
* Lærerens rolle er ikke bare at formidle viden, men også i dialog med eleven, at fungere som igangsætter, inspirator, grænsesætter, vejleder og konsulent.
* Det skal ende i konkret produkt og mundtlig eller skriftlig rapport.
* Er det læringen eller produktet, der er vigtigst? Det er helt sikkert læringen
Modul 2 Olga Dysthe
Olga Dysthe
ET FLERSTEMMIGT OG DIALOGISK KLASSERUM ER EN NØDVENDIGHED, IKKE KUN FOR
AT LÆRE FAG OG LÆRE AT TÆNKE SELVSTÆNDIGT, MEN SOM EN MODEL FOR, HVORDAN
MENNESKER FUNGERER I ET DEMOKRATISK SAMFUND
mandag den 10. december 2018
Modul 2 didaktikken
2. Modul - forberedelse til modulprøve 10/12
Hiim & Hippes – ”Den didaktiske relationsmodel”:
Læringsforudsætninger:
Eleverne lærer bedst gennem en blanding af elevaktiverende teoriundervisning og praktiske øvelser i værkstedet.
Eleverne er i slutningen af deres uddannelse på næstsidste forløb, 4. hovedforløb, de har dannet en faglig identitet som tømrere.
Udgangspunktet for undervisningen er under hensyntagen til elevernes holdninger til skolegang.
Eleverne skal generelt på forløbet motiveres til at se meningen med/ relevansen i at kunne konstruere en trappe
Rammefaktorer:
5 dages undervisning. Teorilokale med pc’ere og værksted/ maskinværksted, dertilhørende specialværktøj og materialer til konstruktion af trapper.
Mål:
Eleven kan afsætte et trappehul i en etageadskillelse. Eleven kender principperne for konstruktion af en mindre ligeløbstrappe. Eleven kan opsnøre og udføre trapper med lige og skæve trin. Eleven kan forholde sig til materialevalg ud fra trappens anvendelse og rummets arkitektur. Eleven kan vælge, opmåle og bestille relevante dimensioner og materialer, samt værktøj og sikkerhedsudstyr til arbejde med trapper. Eleven kan planlægge og udføre arbejdet fra en ergonomisk og arbejdsmiljømæssig forsvarlig arbejdstilrettelæggelse, herunder brug af relevante tekniske hjælpemidler og under hensyntagen til egen og andres sikkerhed.
Indhold:
Indholdet er branchespecifikt og primært fastlagt til omhandling af trapper. Læreren oplyser og gennemgår kompetencemålene for eleverne på 1. undervisningsdag. Eleverne har indflydelse på deres egen udformning af trappen idet deres egen skridtlængde afgør stigningerne. Trappen er fastlagt til at udføres som ligeløbstrappe – design/ udformning planlægges og udføres af eleverne.
De faglige kompetencer er ikke fyldestgørende nok til at imødegå det fulde kompetencegrundlag for forløbet. De skal kunne samarbejde, samtale og videreformidle deres beslutninger og vurderinger.
Læreprocessen:
Flipped classroom i form af instruktionsvideoer forud- og undervejs i undervisningen, for at frigive undervisningstiden til flerstemmigt og dialogisk klasserum.
Mentimeter.com som katalysator til flerstemmigt og dialogisk klasserum, for at skabe en fælles forståelsesramme og afsæt.
Elevfremlæggelser med feedback fra andre elever og lærer, for at få elevernes egen evaluering i spil.
PBL-undervisning i form af trappeopgave,for at styrke elevernes tiltro til egne evner, mv.
Afsluttende mundtlige fremlæggelser.
Undervejs/ sideløbende med produktionen af egen trappe løses 4 teoriopgaver stigende i niveau (i takt med Blooms taksonomi).
Vurdering:
Forløbet afsluttes med en mundtlig eksamen udfra portfolio og powerpoint med feedback på resultatet af processen og selve håndværket. Eleverne forberedes på den mundtlige fremlæggelse gennem løbende dialog og sparring med andre elever.
Undervejs i forløbet/ under processen gives feed-up, feed forward og feedback.
torsdag den 6. december 2018
Udkast synops modul 2
Udkast synops
Modeller: Kompetenceblomsten, Illeris og relationsmodellen +
evt.
Læringsforudsætninger:
Hvem skal lære? : Tømrerlærling hovedforløb 4
Indhold:
Hvad skal læres? De
skal lære, at lave en trappe.
Ved hjælp af hvad? Der bruges video, tavleundervisning
Hvordan skal der læres? Flipped classroom, problembaseret
læring og flerstemmigt klasserum
Mål:
Hvad og hvorfor skal der læres?
En trappe, da det kan være led i et andet arbejde, som kan
indgå som et delelement ude i virkeligheden fx ved et terrasse-procect, hvor
der er niveauforskel ned til haven.
Gavnlig effekt i forhold til
præcision ¼ 2mm
Opgave til mandag kl. 08.00: finde teorier der underbygger
de 6 punkter i læringsmodellen
Abonner på:
Opslag (Atom)