6. dag Reflektion og handling

DEWEY
Pragmatisme: tanke, teori, ide, erfaring osv, omsættes til handlinger, hvori de anvendes.
Kan de anvendes i praksis er de sande.
Det er centralt, at erkendelse og aktivitet spiller sammen.
Udvikling af viden og tænkning sker ved at erfaring møder omverdenen og denne svarer igen.
DEWEY's tænkning: reformpædagogik (progressivisme/aktivitetspædagogik)

3 centrale begreber: handling, refleksion og erfaring.
Handling kan deles op i to slags. Rutinepræget eller reflekterende handling.
Refleksion (systematisk tænkning) når noget ikke passer eller udvikling er nødvendig. Man handler og omverdenen svarer på en måde, så man må overveje, vil man handle anderledes en anden gang?
Man afprøver hypoteser med henblik på at revidere og videreudvikle sine erfaringer.
Erfaring opbygges ved aktiv handling og modtage resultater af denne handlen. Kræver refleksion.

3 slags undervisning: 1. Hver lektion er selvstændig. 2. Undervisningen knyttes til anden relevant undervisning eller andre fag. 3. læreren forbinder det praktiske livs handlinger med refleksion og teori. Hvilket er den bedste.

SCHÖN
Viden i handling og refleksion i handling vigtige begreber.
Elever skal udvikle viden i handling i relation til typiske arbejdsopgaver og situationer. Kunne reflektere over sine handlinger. Typisk medens de foregår: reflektion i handling.

Observation truck

Vi har været på POA og observere et hold der var på tredjedagen af et 7 dages kursus i truckcertifikat.

Assimilation:

Der var en af eleverne, der havde maskinerfaring fra landbruget, som han kunne bruge i i truckundervisningen.

Orientering og kørsel, kendes fra bil.

De fik i går gennemgået løftediagrammer, og de elever der ikke var ude og køre i truck, skulle besvare en opgave. Det var stof de havde kendskab til.

Akkomodation:

Eleverne glemmer mange gange, at de kan bruge sideforskydning.

De drejer som i bil, men en truck kan dreje meget skarpere, så køreteknikken er meget anderledes.

Når man kører med en truck med gods på en rampe, skal man bakke ned af rampen, det er noget nyt.

Løft af gods ved hjælp af gafler.

Brug af betjeningspanelet til løft, sideforskydning og tilt

Kumulativ og transformativ læring er ikke observeret

Annes noter: modul 1 3.undervisningsgang

Annes blog: modul 1 3.undervisningsgang: 3.. undervisning Hanne Fokus for dagen: tilegnelsesprocessen fra Illeris' læringstrekant opsamling på de 4 læringstyper piaget og Il...

Gruppens indlæg: Transformativ læring

Bente ESNORD: Transformativ læring: Transformativ læring: Når det nye viser sig som en ændring af personlighedsopfattelse og kan ses udefra. Generelt ændret handlingsmønster. ...

Egen undervisning i forhold til Piaget

Egen undervisning i forhold til:

Assimilation-, akkommodation-, kumulativ- og transformativ læring.

Når jeg underviser i det trykluftmekaniske bremsesystem i forbindelse med lastbil- og buskørekort, er der forskel på elevernes kompetencer.

Der sidder elever, med relativ god forståelse, fx tidligere uddannede mekanikere og der sidder elever uden nogen form for baggrundsviden.

For de elever der har noget baggrundsviden er der tale om assimilation.

For de elever der intet ved, er der tale om kumulativ læring.

For de lever der kender det hydrauliske bremssystem, er der tale om akkommodativ læring.

I denne forbindelse kan jeg ikke tænke den transformative læring ind.

For at få alle til at lære bremsesystemet at kende, bruger jeg flere former for undervisning.

Tavleundervisning, interaktiv undervisning på computer, gruppearbejder og vi går ud og tipper førerhuset på en lastbil og kikker på de enkelte dele.

Assimilation, akkommotation, kumulativ og transformativ læring

Illeris taler om fire typer læring i relation til tilegnelsesprocessernes beskaffenhed. Disse er kumulativ, assimilativ, akkomodativ  og transformativ læring.

Kumulativ læring omhandler det stadie eller situationer, hvor den enkelte ikke har i forvejen eksisterende skemaer, som den nye læring kan tilknyttes. Dette er typiske det, man ser ved små børn, hvor al læring forekommer som relativt ny.

Den assimilative læring er en tilføjende læring, hvor den nye læring tilføres de i forvejen eksisterende skemaer. Dette er typisk den type læring vi ser i såvel dagligdagssituationer som i det formelle uddannelsessystem.

En mere krævende læringstype er den akkomodative læring, hvor den nye læring ikke umiddelbart passer ind i de eksisterende skemaer, hvorfor vi bliver nødsaget til at rekonstruere eller delvist nedbryde de eksisterende skemaer, således at den nye viden kan tilkobles.

Den mest krævende læringstype er den transformative læring. Her vil det være nødvendigt at foretage ændringer i organiseringen af skemaerne og vil oftest forekomme som udgangen af en krisesituation.

Læringstyper

Læringstyper

Man kan tale om læring på mange måder, og læringsteorien har mange forskellige typologier(læringstyper) beskrevet. Jeg mener, at basal læringsforståelse bør bygge på tilegnelsesprocessens beskaffenhed og dermed hvordan læringsresultatet tilvejebringes.
Tilegnelses- og samspilsprocesserne kan aldrig indpasses i en fælles typologi. Den eksisterer simpelthen ikke – og dermed har læringsteoretikerne heller ikke en fælles forståelse for deres udviklingsarbejde med læring og læringsprincipper.

Udgangspunktet for tilegnelses typologi er, at det der læres, nødvendigvis må indgå i en eller anden form for struktur eller organisation i hjernen. Disse organisationsformer betegnes typisk mentale eller kognitive skemaer eller blandt hjerneforskere benævnes de spor/engrammer. Læringen består således i, at nye impulser forbindes med resultaterne af tidligere læring. Dette gør læringen individuel. Sammenhængen mellem de eksisterende skemaer og de nye impulser kan etableres på fire forskellige måder, der hermed udgør typologiens fire læringstyper.

Ved kumulativ læring har individet ikke noget eksisterende skema, som nye impulser kan knyttes til. Der er ingen relevant sammenhæng og derfor må et nyt skema oprettes. Læringsresultatet bliver dermed isoleret. Denne type læring er typisk forekommende i de første leveår og ses kun sjældent hos voksne.

Assimilativ læring er den mest almindelige læringstype og typisk den mest anvendte i dagligdagen. Nye impulser knytter sig til allerede eksisterende skemaer, og dermed bliver læringen tilføjet skemaet. Læringsresultatet genkaldes oftest uden problemer.

Akkomodativ læring er en mere krævende læringstype, som vi kan betjene os af i situationer, hvor det nye, vi kommer ud for, ikke umiddelbart passer sammen med et allerede udviklet skema. Vi kan så nedbryde og rekonstruere større eller mindre dele af et eksisterende skema, således at den nye påvirkning kan indpasses. Læringen bliver dermed overskridende, den nedbryder eksisterende strukturer.(refleksion)
Akkomodativ læring medfører ofte større indsigt eller forståelse.

Transformativ læring foretager ændringer i selve organisationen af skemaer, dvs. at vi laver en samtidig rekonstruktion af flere skemaer og deres indbyrdes forbindelser. Typiske eksempler på transformativ læring er omskoling og personlighedsudvikling.

Den sidste form for strukturer, der er af fundamental betydning for læringen, er læringsbarrierer. Der findes mindst tre forskellige former for læringsbarrierer. Det er fejllæring, læringsforsvar og ambivalens.

Fejllæring forekommer typisk, når der indholdsmæssigt læres noget, som er helt eller delvist forkert. Det kan være almindelige misforståelser eller fejl og mangler i de indholdsmæssige forudsætninger. Den vigtigste form for læringsbarriere er ifølge Illeris - læringsforsvaret. Læringsforsvaret relaterer sig til læringens drivkraftdimension og har funktion som hverdagsbevidsthed. Den tredje form er ambivalens, dvs. den dobbelthed, man typisk kan føle i en række sammenhænge, hvor man godt ved, at man har behov for at lære nyt, men samtidig ikke orker læringsopgaven. Sluttelig skal nævnes læringsmodstand, der overvejende relaterer sig til læringens samspilsdimension. Læringsmodstand opstår typisk i situationer, når en tilsigtet eller mulig læring opleves som uacceptabel og i strid med holdninger eller indsigter, som man finder væsentlige.

Annes noter om akkomodativ læring:omstrukturering af eksiterende skema
kræver mere end assimilativ læring, overskridende læring- krævende af individet
tænke anderledes, kræver vores interesse
denne type læring gør vores læring bredere anvendeligt da vi kan bruge den i lidt anderledes situationer (vi kan justere vores skemaer en smule)
grundlaget for: åbenhed, følsomhed, kreativitet og fleksibilitet

Knud Illeris læringstrekant

Dag 2; Illeris læringstrekant, udviklingsønsker

Made with

LEARN MORE

Analysemodel. værktøj. Se en proces udefra.
Sæt klasseproblemstilling i centrum i trekanten.
Hvilke meninger og holdninger er mål?
Hvad motiverer eleverne, eller bare John?
Samspil: Hvad er det vi er her for?

Udviklingsønsker:
- at gøre ALLE eleverne trygge - hurtigt
- give mere mod og lyst til selv at tage læringsopgaven. Anvende endnu mere selv-læring i stedet for tavleuv.
- håndtere den ene elev o klassen, der har virkeligt dårligt selvværd, er angst, ikke tror hun kan skrive eller arbejde uden at have fået det forklaret 10 gange. Ønsker at få feed back på alt igen-igen.
- få eleverne til at stole på egne ressourcer og have lyst til at samarbejde med andre og bruge de andres ressourcer.
- differentiere uv. på en for eleverne usynlig måde.
- få elever, der ikke passer ind i "alm." uv. til at indtage læring, bidrage og lade være med at forstyrre de andre

Illeris læringstrekant er en model, der visualiserer de mest fundamentale forhold ved læringens struktur.

Al læring omfatter to processer som skal være aktive for, at vi kan lære noget. Det er de to processer, der sætter rammerne for den menneskelige læring. For at læring finder sted må to froskellige men integrerede processer finde sted samtidig.

Samspilsprocessen handler om det samspil, der konstant foregår mellem individet og dets omgivelser - omverdenen.  Samspillet er afhængigt af tid og sted, og læringsmulighederne er dermed forskellige i forskellige lande, kulturer og subkulturer.

Tilegnelsesprocessen er en indre mental proces og indebærer om den individuelle og psykologiske bearbejdning og tilegnelse af impulser fra samspillet og koblingen af disse nye impulser med nye erfaringer (som er resultater af tidligere læring). Processen er derfor individuelt præget, da vi bærer forskelligt med os.

Tilegnelsen omfatter et indhold og en drivkraft, som er dimensioner, som I skal arbejde med efter frokostpausen.

Problemstillinger i egen undervisning

1. Ved opgaveløsning i klassen, er der meget forskel på, hvor meget tid eleverne bruger på løsningen. Dem der bruger lidt tid, virker ofte forstyrende, på dem der bruger mere tid.

2. På hold, hvor der er elever, med meget store sprogproblemer. Her er det et problem for de andre elever, at man skal bruge så meget tid, på at forklare det, så de også forstår det.

Præsentation af Kim udført af Mads

Startede i Post- og Telegrafvæsenet efter skolen i 1979.
8 år senere startede han på kørelæreruddannelse hos sin svigerfar. 1990 blev han storvognskørelærer.
Her var han i 9 år og havde i mellemtiden skiftet kone. Købte 1996 egen køreskole på Frederiksberg.
P.g.a. lovændringer solgt til AMU-center 2009.2012 og frem har han været på flere forskellige AMU-centre Køge, Næstved. X-kone 2 børn og 1 bonus. Hus i Asserbo, bor i Hørsholm.