Forberedelse til 4. undervisningsdag 28.08 Modul 5

FREMMELSE AF MOTIVATION OG LÆRING 

4 FAKTORER

1. Mestring, læring og progression: Aktivitetsdrevet og opgavefokuseret    

      a. Progression - at den enkelte elev rykker sig

      b. Forudsætninger og forventninger om mestring

      c. Mulighed for at arbejde med personlige læringsmål

      d. Opbygning af læringsidentitet

      e. Adgang til feedback og støtte

      f. Selvdiciplin, opgavefokussering og flow             

2. Relevans, anvendelse og formål: Erhvervsrettede udd. fordel, elever oplever relevans

      a. Relevans på kort sigt, i læringssituationen

      b. Relevans på længere sigt - i forhold til job og karriere

      c. Deltagelse i praksisfællesskaber

      d. At kunne beherske og identificere sig med et fag

      e. Gode forbindelser mellem teori og praksis

      f. Relevans som dynamisk begreb - koblet til forandringer på arbejdsmarkedet

3. Socialt klima, relationer og tilhør: Lærer er facilitator, kulturskaber og gruppedanner

      a. Klasserumskulturen og det sociale klima på uddannelsen

      b. Oplevelse af at høre til

      c. Meningsfulde relationer - både fagligt og socialt

      c. Læreren som kulturskaber

4. Inflydelse, autonomi og deltagelsesmuligheder: Indflydelse er tydelig og fair for eleverne.

      a. At se eleven som aktør med motiver og intentioner

      b. At eleven kan være medskaber af sin uddannelse

      c. Inddragelse af elevernes livssituation og ideer

      d. at eleverne har indflydelse på deres uddannelse og mulighed for at påvirke

      e. Medskabelse og autonomi som kompetencer, der skal læres

Udfordringer i.f.t. unges motivation:

1. Testorientering og udvikling af performancekultur, på bekostning af læringskultur

2. nye kommunnikations- og vidensformer - tab af vidensmonopol

3. Øget polarisering og større forskelle mellem de unges forudsætninger og motivationer i.f.t.        uddannelse 

Motivation for læring:

Ydre motivation:

Er knyttet til belønning fra omverdenen/en form for ekstern kontrol eller tvang

Indre motivation:

Er knyttet til et oplevet behov og direkte motiverende og fører til en bedre læreproces og bedre læringsresultater end den ydre.

Ofte vil ønsket om at lære noget og blive klogere og bedre være knyttet til et samspil mellem ydre og indre motivation.

Knowles: Kendetegn ved voksne, er at de tager ansvar for deres egen udvikling, herunder for deres egne læreprocesser.

Vigtigt at målet med læringen er knyttet til egne valg

Hvis voksne oplever en kognitiv dissonans, er det i sig selv motiverende for handling.

Den optimale grad af provokation, er afhængig af de enkelte deltagere, deres konkrete situation og af læringsmiljøet.

Læring der rykker: (elevundersøgelse i.f.t. progression, relevans, socialt klima og eleven som medskaber)

1. Uddannelserne er erhvervsrettede

2. Mulighed for at forbinde teori og praksis

3. Anvender det de lærer i den konkrete sammenhæng

4. Kontrast til deres tidligere erfaringer fra folkeskolen eller forestillinger om gymnasiet.

Case 3 Modul 5 23.8

Jeg har undervisning i kørekort til lastbil. Herunder er et emne, som er prøverelateret, nemlig Køre- og hviletidsreglerne. Det er et emne med rigtig mange regler og undtagelser. Der er mange tal og udregninger.
Når jeg introducerer eleverne for dette emne, er der mange, der føler sig meget opgivende over, at skulle huske alt stoffet.
For at alle eleverne skal komme frem til målet, at kunne alle disse regler og undtagelser, kræves en differentieret undervisning.
Som det foregår nu, der elevrne et program på turteori.dk, som eleverne har adgang til både på skolen og derhjemme. Dette program beskriver alle regler og undtagelser, ved hjælp af billeder og tekst, som bliver læst op.
Dette er introduktionen til emnet. For at forsøge at nå alle eleverne, udleveres en pjece, som gennemgår hele emnet på en pædagogisk måde. denne pjece sammen med turteoriprogammet skaber grundlaget for, at eleverne kan besvare solo- og gruppeopgaver i emnet. Der findes derudover ekstra opgaver i turteoriprogrammet og i det andet program, de har adgang til på skolen: Koreklar.dk
Der er ikke forskel i komplektionsgraden på opgaverne. For nogen elevers vedkommende ønskes det, at vi gennemgår pjecen skridt for skridt, hvor jeg ved eksemplificering på tavlen, kan lette forståelsen. Hvis der er elever, som mangler udfordringer får de en tur til Barcelona i Spanien, hvor de skal finde ud af, hvornår de skal køre fra Hillerød, for at være Barcelona på en bestemt dag og tidspunkt og samtidig overholde Køre- og hviletidsreglerne. Dette gennemgår vi i plenum, hvor alle får nytte af det også.

2. Case Modul 5 Bordieu, Juul og Dysthe

Hvilke kategoriseringer af eleverne, er der i klassen på "Efteruddannelse af chauffører" i forhold til Bordieu, Juul og Dysthe?

Jeg har elever på efteruddanelsesforløb, hvor jeg har dem i 6 lektioner i faget Lastsikring/Surring.
Der er fra 6-20 elever i klassen, med meget stor spredning i erfaring.

De skal have teorien - lave udregninger og prøve det af i praksis.

Det er et obligatorisk kursus, som chauffører gennemfører hvert 5. år.

Når jeg møder sådan en gruppe elever, får jeg hurtigt en fornemmelse af, hvilke "slags" elever jeg har foran mig.

Kritisk elev:  De har mange opfølgende spørgsmål. Kommer gerne med eksempler på deres          oplevelse af de emner vi gennemgår på klassen, som modpol til det jeg siger.

Stille elev: Det er deres natur. De er usikre på deres evner og vil ikke udstille dette overfor de andre elever.

De højrøstede elever: De ønsker at blive set og hørt. De har selvtillid.

Bourdieu:

De kritiske: De har som regel mange års erfaring og vil gerne udstille dette. De tager gerne kampe om magten. De har stor kapital og meget lidt til overs for doxa. Deres habitus for faget er god.

De stille: De accepterer doxa og deltager ikke i magtkampe. De har ikke stor kapital.

De højrøstede: De har stor kapital. Accepterer doxa. Tager gerne kampen op om magten i klassen.

Juul:

Mange af de chauffører, som kommer på disse kurser, er praktisk orienterede. De har taget dette fagområde, fordi de ikke ønsker en boglig uddannelse. De er ikke frivilligt på dette kursus, men de fleste accepterer det og ønsker at få det bedste ud af det. De accepterer nødvendigheden, men ville hellere være i virksomheden, hvor de føler sig hjemme.

Dysthe:

Jeg starter med et powerpoint-show, hvor det monologiske klasserum præger undervisningen.

Herefter går eleverne i grupper efter eget valg. Som regel med dem de sidder ved siden af i klassen. De fleste elever arbejder engageret i grupperne. De stille elever knapt så meget. Jeg konsulterer grupperne og hjælper dem, hvisdet er nødvendigt. Efter hver opgave gennemgåes den i plenum. Bagefter går vi ud og prøver det af i praksis, hvor de reflekterer over de input, de tidligere har modtaget.

Modul 5 Forberedelse 2. undervisningsgang 14.8 Anna

Kort introduktion til enkelte af Pierre Bourdieus begreber og forslag til hvad de kan hjælpe os til ”at se”:

Kapitlet fra Lizanne Wilkens bog, Bourdieu for begyndere, introducerer fire grundlæggende begreber fra Bourdieus samlede teoriapparat; habitus, felt, doxa og kapital(begreberne). Disse begreber giver indblik i:

Habitus-begrebet: Habitus kan oversættes med betegnelsen ”varig prægning”, og Bourdieu anvender bl.a. begrebet til at påpege, hvordan mennesker er forskelligt socialt og kropsligt disponeret for at foretage sig bestemte handlinger. Begrebet kan fx bruges til at stille kritisk spørgsmålstegn ved uddannelsessystemet, idet nogle elever, qua deres familiemæssige baggrund og sociale omgangskreds, er særligt dygtige til det at gå i skole eller til at mestre skolekulturens koder og derfor privilegeres i deres møde med uddannelsessystemet fremfor andre elever.

Felt-begrebet: Bourdieu forstår felter som bestemte ”arenaer” eller ”universer”, hvor der foregår interne magtkampe om (magtfulde)positioner. Derudover foregår der også magtkampe mellem de enkelte felter, fx det økonomiske og det kunstneriske felt. Det særligt interessante her kunne være at prøve at forstå uddannelse som et felt, hvor der også foregår nogle bestemte kampe - fx mellem forskellige måder at forstå viden på – og i forlængelse af det spørge, hvad er det for kampe, der er med til at give betydning til den måde vi tænker og taler om erhvervsuddannelse på i samfundet generelt? Kan man fx tale om, at kampene er med til at konstituere et bestemt ”uddannelseshieraki”, som giver rum til en (konstrueret) forståelse af, at nogle uddannelser er bedre eller mere værdifulde end andre?

Doxa: Er alt det, der tages for givet som det naturlige eller ”det normale” og som der derfor ikke stilles spørgsmålstegn ved, men som per automatik accepteres som gyldigt. Det vil sige, at doxa fx er de selvfølgeligheder, der opstår omkring en bestemt måde at tænke om undervisning og pædagogik på eller en bestemt måde at tænke om eleverne eller frafald på – disse bestemte selvfølgeligheder angiver derfor bestemte handlemuligheder, som kan fastholde en bestemt praksis, der altså ikke tages kritisk stilling til, fordi denne praksis har taget form som ”en sandhed”.

Kapital(begreberne): Inddeles i økonomisk, kulturel, social og symbolsk kapital og kan forstås som både materielle værdigenstande men også immaterielle kilder til magt som fx evnen til at kunne forstå og værdsætte kunst, gennemskue sociale koder eller det at have sociale forbindelser og netværk – alt sammen ting der kan give en et ’forspring’ indenfor et givent felt. Fx kunne man prøve at se på kampen om praktikpladser som et ’spil’ om kapitaler, hvor nogle kan drage fordel af en god bekendt eller et familiemedlems forbindelse til en virksomhed, og andre har evnen til at gennemskue, hvad der skal til for at skrive den gode ansøgning eller gøre det gode indtryk på en arbejdsplads. Andre igen, har ikke et kapitalsæt der kan hjælpe dem i denne sammenhæng, og man kan hermed forstå, hvordan kampen om praktikpladser er en meget ulige kamp.

Ida Juul: De 4 slags elever i erhvernsuddannelserne:

Den praktisk orienterede elev: opålever det som svært, at mobilisere den nødvendige selvdiciplin på skolen, hvor det er selve læreprocessen og ikke arbejdsprocessen, som er i fokus. Derfor foretrækker han/hun oplæringen på virksomheden, hvor der er kontant afregning i forhold til arbejdsproduktet og hvor det bemærkes, når vedkommende gør en ekstra indsats. Søger en synlig lærerrolle, hvor læreren følger med i elevernes arbejde, forholder sig til deres faglige progression, kommer med gode råd og vejledning, samt ris og ros.

Den instrumentelt orienterede elev: har valgt et erhverv mere end en uddannelse. Ser uddannelsesforløbet, som et middel til, at få adgang til det pågælende erhverv. Det der undervises i, er nødvendigt, at kunne, for at mestre de til faget hørende arbejdsfunktioner. Er indstillet på en høj grad af lærerstyring i de almene og teoretiske fag, der fungerer som støttefag til den erhvervsfaglige undervisning.

Den uddannelsesorienterede elev: forventer ikke at lære én bestemt procedure til løsning af én bestemt type opgave,men tværtimod indstillet på, at blive præsenteret for forskellige tilgange, som eleven kan trække på og kombinere på forskellig vis, afhængig af den aktuelle problemstilling.

Han/hun forventer, at læreren påtager sig ansvaret for, at vedkommende bliver ordentligt indført i den til faget hørende faglighed og dermed får mulighed for at udvikle en egentlig fagstolthed.

Den uafklarede elev: kendetegnet ved at være mere orinteret mod arbejde, end mod uddannelse. Når han/hun vælger teknis skole, frem for ufaglært arbejde, skyldes det forventning om dårlig løn, arbejdsforhold og arbejdsløshed. Giver ikke undervisningsformen, men egen mangel på selvdiciplin skylden for manglende udbytte af undervisningen. Tager "Ansvar for egen læring", dog ikke det foregår på den måde Undervisningsministeriet intenderede.

Konklusion

Elevens væsentligste aspekt i den tiltrækningskraft, som erhvervsuddannelserne øver på en bestemt habitus, bunder i normer, der er forankret i håndværkertraditionen.

Undervisninhgsministeriet orienterer sig imod værdier og normer, som knytter sig til diskursen om videnssamfundet. Den traditionsforankrede faglighed nedtones i forhold til tilegnelsen af metakognitive færdigheder, som det at lære at lære og at kunne reflektere over egen praksis.

Olga Dysthe:

Elevaktivitet er en betingelse for læring

Hvis elevaktiverende undervisningsformer skal fungere, må eleverne altså have informationer og redskaber, de kan arbejde med. De skal være i dialog med hinanden og med stoffet, og de skal være substantielt engagerede.

Lærerens opgave er, at undervisningen skal tilrettelægges, så den fremmer elevernes reflektion.

Skrivning indgår i mange læringstyper. det at skrive har en god effekt på elevernes læring. Samspillet mellem skrivning og samtale øger læringspotentialet.

Dialogisk undervisning kræver:

Stil autentiske spørgsmål

Optag elevernes svar

Værdsæt eleverne

Substantielt engagement

Hør elevernes stemme

1. case modul 5 Ziehe

CASE:

Jeg har undervist en del hold, med eneste redderelever på 6-ugers lastbilhold.
Disse redder-elever er specielt udvalgt, blandt en meget stor skare af ansøgere. Det er generelt på alle de redderhold, hvor jeg har undervist, at de er meget selvsikre og retfærdighedssøgende.
Dette 6-ugers kursus, er en del af en 3 1/2 års uddannelse, som kræves, for at de kan køre en ambulance. De gennemfører dette kursus, fordi det er nødvendigt. Ikke fordi de har lyst til, at køre en lastbil.
På et tidspunkt i dette forløb, skal eleverne køre natkørsel, hvilket foregår med opstart 1 time efter solnedgang. og hver kørelærer kører med 3-4 elever. I sommermånederne starter vi først kl. 23:00 med den første elev og kører 45 minutter med hver. Dette medfører, at vi kører frem til kl. 02:00 og skal møde igen kl. 08:00. De skal også på køreteknis kursus, som starter kl.07:30 - 11:30 og 15:30.
De første forløb, bestemte jeg, hvem der skulle køre på de forskellige tider. Jeg var meget upopulær ved nogle elever. de syntes det var uretfærdigt over for dem, der skulle køre på de sene tider.
Klasserne har en elevformand og en næstformand. Disse bragte jeg i spil ved denne opgave. Jeg lavede skemaer over tiderne og bad formanden og næstformanden om, i samarbejde med eleverne, at sætte elever på tiderne i skemaerne. Dette gav meget få problemer, hvor jeg kunne konsultere med erfaringer fra tidligere holds fremgangsmåde. Dette har jeg anvendt ved efterfølgende hold med stor succes.

Modul 5 Thomas Ziehe

Tematisering: (Den objektive/semantiske verden//den første verden)

Beskrivelse: Elever ved lidt om meget. har nem adgang til oplysninger

Reaktionsmønstre: Svært ved at se relevans i undervisningen

Konsekvens for læreren: Emner skal præsenteres, så de ligger tæt ved elevernes horisont

Konsekvens for skolen: Skal provokere eleverne ved at ryste deres viden

Informalisering: (den sociale verden//Den anden verden)

Beskrivelse: Unge vil kunne se, hvad det skal ende med, før opstart af processen, i at lære om emnet

Reaktionsmønstre: Hurtig søgen efter plausibilitet

Konsekvens for læreren: Skal sørge for en socialisering af klassen (en stor familie)

Konsekvens for skolen: Være baseret på civiliserethed/fællesfølelse/respekt for hinandens forskelligheder

Subjektivering: (Den subjektive verden//Den tredje verden)

Beskrivelse: Opmærksomhed på egen indre verden. Ønske om selv-reference.

Reaktionsmønstre: hvad har det med mig at gøre?/ Har det med mig at gøre?

Konsekvens for lærer: Skal sørge for personlig troværdighed (Hel person med helt engagement)

Konsekvens for skole: Få eleverne til at se sig selv i nye identiteter