søndag den 6. januar 2019

Modul 3 intro og forberedelse

Overvejelser til modul 3:

Hvad skal jeg bruge dette til i min hverdag som underviser?

Hvad ser jeg frem til:

Ved det ikke. Det virker meget filosofisk, da jeg gennemgik de trædesten der var foreslået. Det virker meget fremmed for mig, men jeg vil forsøge at følge med så godt jeg kan.

Problemstilling:
Hvilket verdenssyn og menneskesyn kan ses som grundlaget for, at planlægge undervisning med afsæt i lærings-målene for undervisning?

Verdenssyn: (Den Danske Ordbog)
Holdning til tilværelsen og verdens indretning, især med hensyn til politik og religion.

Menneskesyn: (Den store Danske)
Opfattelse af menneskets væsen og plads i natur og samfund.

Pragmatisme: (den Danske Ordbog)
Indstilling, der går ud på, at samarbejde og opnå en praktisk løsning, frem for at holde på sine egne principper og idealer.

Kritisk teori arbejder ud fra et forandrende perspektiv mod et fremtidigt, bedre samfund med frigørelse som mål.

Socialkonstruktivisme: 
Projekt der handler om at være kritisk over for det, som vi i vores hverdag tager for givet. det tager udgangspunkt i sociale begreber - kultur,m køn og identitet. Virkeligheden er formet og fortolket af mennesket, altså konstrueret. Socialkonstruktivisme interesserer sig hermed for, hvordan og hvorfor vi mennesker erfarer, forstår og beskriver vores virkelighed.

Pragmatisme: Fokus er rettet mod, hvordan erfaringer fra tidligere situationer påvirker og bruges i nutidige handlinger og hvilke konsekvenser det kan få i fremtiden. Ikke den endegyldige sandhed, men det mest brugbare, sandsynlige og troværdige, vi kan nå frem til på det givne tidspunkt.

Mit eget menneskesyn i undervisnings-situationer:
Jeg mener selv, at have en pragmatisk tilgang i min undervisning. Jeg kommer med et didaktisk oplæg, som jeg mener virker i forhold til hvad mine elever skal lære i det undervisningsforløb, de indgår i. Ved gennemgang af undervisningen opstår der som regel situationer, hvor man som lærer efter at have fået feed-back fra elever, må indgå i et samarbejde og få løst de udfordringer der er opstået.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar