torsdag den 9. maj 2019

DEP modul 4 Entreprenørskab eksamensopgave

Chaufførpakken:

Eleverne møder til infomøde, for at få indblik i de forløb, som indgår i pakken.

Eleverne er arbejdsløse på minimum 21 år og med kørekort til kategori B (bil).

På infomødet deltager NRS (jobcenter), skolen og 1 - 2 virkomsomheder.

Selve forløbet gennemføres på skolen. Under forløbet ønsker vi, at eleverne selv forbereder en præsentation af dem selv. Det er dem frit, hvordan denne præsentation skal foregå. Der laves en match-dag, hvor der inviteres vognmænd, som har brug for chauffører.
Det er eleverne selv der bestemmer, om de vil gøre det i grupper eller solo.

Pakken løber over 10 uger og det indeholder kørekort til lastbil (kategori C), mobilkran 8-30 TM,
vejen som arbejdsplads og farligt gods (ADR) til stykgods. Den sidste dag i dette forløb er det så meningen, at vi vil indføre en match-dag.

Læringsforudsætninger:
De her kørekort til kategori B. I løbet af forløbet, får de tilført en masse kompetencer, som vil gøre dem arbejdsparate.

Rammefaktorer:
Skolen giver dem mulighed for at tilegne sig de nødvendige certifikater og kørekortet til lastbil. Evt. udvidelse til lastbil med påhængsvogn (CE), er også en mulighed.

Mål:
Målet er at bestå alle kurser og gøre sig klar til jobbet som chauffør. I sidste ende at blive ansat i et firma og arbejde med det der tænder dem.

Indhold:
Kørekort til lastbil inklusiv chaufføruddannelsesbevis, vejen som arbejdsplads, krancertifikat 8-30 TM og farligt godsbevis til stykgods. Kundeservice og hjælp til CV.

Læringsproces:
6 ugers kursus til lastbil. Teoriprøve, køreprøve, praktisk lastsiktingsprøve og EU-kvalifikationstest. Mobilkran 8-30 TM med afsluttende skriftlig og praktisk prøve over en 2 ugers periode. Vejen som arbejdsplads på 2 dage med skriftlig prøve som afslutning. Farligt gods certifikat til stykgods over 3 dage skriftlig test i enden. Derudover har de en uge til at lave et CV og få kundeservice. I denne uge har eleverne mulighed for at lave det projekt jeg ønsker at arbejde med vedr. entreprenørskab.

Evaluering:
I forhold til de kurser der er lagt i denne pakke, er der indlagt en del prøver, som kræves bestået. Som en slags afsluttende test, er det så meningen, b   med dette projekt, at få dem til at sælge sig selv til en vognmand.

Handling:
Det jeg ønsker med dette projekt, er med hjælp til at skabe rammerne for eleverne , så de i en entreprenøriel proces, kan gøre sig bemærket over for en arbejdsgiver.

Jeg vil i forbindelse med opstarten lave en brainstorm med eleverne, hvor de skal skrive ned, hvad deres drømmejob er. Herfter skal de ud fra dette brainstorme, hvordan de kan opnå dette drømmejob.

De skal herefter skrive, hvilken forandring denne ansættelse vil give for deres liv og hvilken værdi de kan bidrage med til den kommende vognmand. 

De ting, som de her fremkommer med, skal danne basis for deres præsentation.

Kreativitet:
Der inviteres en vogmand den første dag, som vi beder dem om, at fortælle om branchen og derefter, hvad han/hun ser på ved en kommende ansat. I den forbindelse, hvad der vil gøre vedkommende interesseret ved en præsentation. Ud fra dette skal kursisterne lave en præsentation af dem selv. 
Eleverne får frit spil til denne præsentation. Vil de lave den alene eller i grupper. Skolen sørger for de ting eleverne har brug for i den henseende. De får af mig som tovholder på holdet, al den støtte de ønsker. Hvis eleverne har svært ved at komme igang, vil jeg lave et katalog over muligheder for præsentationen. (fx.  billeder fra undervisningen de kommer til at gennemgå i de 9 uger med tekst om deres oplevelser, video med dem, hvor de gennemgår hvilke kompetencer de har opnået på kurserne etc.)

Omverdensrelationer:
De får mulighed for at præsentere sig over for de vognmænd, vi som skole inviterer. Dette er det, der er formålet, at få inkluderet i dette tiltag.

Personlig indstilling:
Elevernes evner til at lave en præsentation af dem selv. dette kræver selvtillid og gode sociale evner.
De kompetencer de opbygger ved gennemførelsen af de i pakken indlagte kurser, skal hjælpe dem til at opbygge deres self-efficacy.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar