Skub-metoden (Kirketerp, Anne Linstad)
1. Succesoplevelser
At lykkes med noget nyt er selvforstærkende og styrker handlekraften
2. Udgangspunkt i midler
Hvis vi hele tiden beskæftiger os med "den næste bedste handling" gennem små skridt af fuld
kontrol, bliver den foretagsomme handling overkommelig og mulig
3. Selvindsigt og reflektion
Hvis vi kender os selv, ved vi, hvordan vi skal undgå, at vores fejl kommer til at hæmme os.
Succes skal skabes - ikke planlægges.
4. Mod til at fejle (Fail forward)
Lær at fejle ellers vil du fejle i at lære
5. Ændring af vaner
En person skal have så mange succesoplevelser med at omsætte viden til værdi som muligt, for på
den måde, at skabe stærke og robuste positive markører med foretagsom handling.
6. Rollemodeller
Vi har brug for et eller flere nærværende forbilleder. En, der kan anvise næste trædesten, fordi
vedkommende på et tidspunkt har tacklet noget lignende og uvilkårligt får os til at tænke:
"Nåeh, er det bare det jeg skal gøre!"
7. Belønning for handling (Foretagsomhed som læringsmål)
Man får, hvad man måler. Eleven går efter målet og mangler det handlingsorienterede.
Kvaliteter der faciliterer læring (Rogers, Carl R.)
1. Oprigtighed hos facilitatoren (være ægte i sit forhold til den studerende)
2. Værdsættelse, accept og tillid
omsorg for den lærende, ved at føle værdi for deres følelser og meninger.
acceptere den studerende som en selvstændig værdifuld person
tro på, at den studerende grundlæggende er til at stole på
3. Indfølende forståelse (Empati)
forstår den studerende ud fra deres synspunkt - ikke vurderet eller bedømt
Procesfacilitering i praksis (Jensen, Rikke Kajhøj mfl.
Skabe bedre mulighed for de studerende, at samarbejde, skabe synergi og samskabelse.
Socialt kontrueret virkelighed er basis for procesfacilitering.
1. Systemisk tænkning: anskue sociale fænomener, individer og organisationer som komplekse
og forbundne.
2. Lineær og cirkulær forståelse:
Lineær forståelse = naturvidenskabelig tilgang (årsag og virkning)
Cirkulær forståelse = begivenheder som en del af et større mønster. Undersøger den tidsmæssige
rækkefølge uden at udpege årsag eller virkning.
3. Autopoiesis:
Systemer opbygger, vedligeholder og udvikler sig udelukkende med reference til sig selv.
Der er lige så mange billeder og forståelser af verden, som der er mennesker.
4. Multivers:
Mange verdener eller virkeligheder i stedet for et univers bestående af en virkelighed. der findes
ikke en sandhed, men mange. Genforhandling for at skabe fælles forståelse.
5. Forstyrrelse: (H. Maturana)
For lille forstyrrelse = ingen ændring. For stor = ingen ændring (organismen kan ikke kapere det)
Vi har brug for at blive forstyrret igennem ny viden eller oplevelser, som giver nye erfaringer, der
ændrer vores mentale billede af verden.
6. Kommnunikation - En forskel, der gør en forskel:
En række interaktioner, hvor vi skaber os selv, vore relationer og handlinger. (Talehandlinger)
7. Italesættelse:
Sætte ord på/finde ord for noget.
8. Metakommunikation og metareflektion:
Metakomunikation = kommunikation om kommunikationen.
Metareflektion = reflektion over egne reflektioner.
9. Neutralitet:
Forståelse af, at systemiske praktiker skal stræbe efter at optræde upartisk og med ærbødighed over
for sine medbragte forforståelser.
10.Nysgerrighed:
Skabe mulighed for at se en situation fra mange forskellige perspektiver.
11.Respekt:
En forudsætning for at arbejde med neutralitet og nysgerrighed.
12.Uerbødighed:
Procesfacilitatoren skal være uærbødig over for egne antagelser og forståelser af systemer og skal
være respektfuldt uærbødig over for deltagernes antagelser og forståelser af systemer,
organisationer eller personer.
13.Kontekst:
Den giver mulighed for at forstå, tolke og give mening til en handling eller en situation. Nøglen til
at forstå den kommunikation, vi er en del af.
14.Den anerkendene tilgang:
Fokus drejes fra problemorientering til ressourseorientering. Det handler om at finde det bedste i
mennesker og deres omgivelser.
15.Læring i cirkulært perspektiv:
Processen, når enkelte/gruppen møder ny viden og gør den til sin egen. Ikke bare som ny
forståelse, men så man kan handle på nye måder og nye rationaler. Så har man lært noget.
Ovenståene punkter skal ses som tankeværktøjer. De kan give indsigt og reflektioner, der kan hjælpe med at træffe muligheds- og dilemmafyldte situationer, hvor der er behav for, at du træffer kloge valg.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar