Modul 2 God læring i erhvervsrettet uddannelse

Anvendelse af Hiim og Hippe's didaktiske relationsmodel.

Vigtigt, at man tager udgangspunkt i eleverne og ikke bare gør som man plejer.

Bruger de metoder der virker bedst.

JANK OG MEYER:

Didaktikkens centrale genstand er undervisernes og de lærendes didaktiske handlen.

didaktik er en handlingsvidenskab.

Didaktiske modeller:

De 9 hv-spørgsmål:    

hvem, hvor, hvad, hvordan, af hvem, ved hjælp af hvad, hvornår, med hvem og hvorfor.   

Skematisk oversigt, anvendes v. studiegruppeopgave

Skematisk oversigt, undervisningsforløb
	Problemstilling	Hvordan gøres el-faglig undervisning fagrelevant for en vvs-lærling?
	Hvem planlægger og hvor lang tid varer forløbet?	Forløbsvarighed 3 uv-dage. Underviser planlægger forløbet ud fra målet.
	Hvilke læremidler benyttes i forløbet? (Ved hjælp af hvad skal der læres?)	Der benyttes ”fumlebræt” til udførsel af parallel- og serieforbindelser. Stikpropper og fatninger til udførsel af ”lyskilde”. Der anvendes måleapparat til måling af spænding, strøm og modstand.
	Hvem er målgruppen? (Hvem skal lære?)	Vvs-lærlinge skal lære grundlæggende el.
	Hvilken didaktisk teori tager forløbet afsæt i? (Hvordan skal der læres?)	Hiim & Hippe’s didaktiske relationsmodel.
	Aktivitet (Hvornår skal der læres? Med hvem skal der læres?)	Hvad skal læres?	Af hvem skal der læres?	Hvor skal der læres?	Hvorfor skal der læres?
	Undervisningen foregår på GF2 i faget ”grundlæggende el”. Undervisningen varetages af en el-faglærer. Undervisningen vil foregå med vekslen mellem teori-gennemgang og udførelse i praktik, så lærlinge kan afprøve det lærte hurtigst muligt.	Vvs-lærlingene: - skal kunne tilslutte eks. en vaskemaskine el. lignende vha. stikprop. - kunne udføre parallel- og serieforbindelse på ”fumlebræt”. - skal have kendskab til begreberne; spænding, modstand og strøm - skal have kendskab til ”Ohms lov”.	El-faglærer underviser vvs-lærlingene i grundlæggende el.	Undervisningen foregår i et teorilokale, men med praktikudførsel efter gennemgået teori.	Vvs-lærlingene skal lære førnævnte for at kunne opsætte og tilslutte; vaskemaskine, opvaskemaskine og for at kunne tilslutte styringsenheder til vandvarme, gulvvarme, cirkulationspumper, mv.

  

Synopsis

Synopsis:

RAMMEN - hvor er du henne?

Jeg underviser i lastsikring og surring på efteruddannelseshold. Det er chauffører, som hver 5. år skal på efteruddannelse. Det er et kursus, der er pålagt fra EU. Der er som regel mellem 10 og 16 elever på disse kurser. De er på kurset i 5 dage. Dette emne er der 6 lektioner til. Det er delt op i 4 lektioner teori og 2 lektioner praktik.

UDFORDRINGEN – hvad er den pædagogiske problemstilling/udfordring - Hvordan viser udfordringen sig?

Eleverne viser stor frustration og modstand, når jeg præsenterer dem for udregnings-opgaver. Når jeg skal undervise i teori, hvor der er en del matematiske udregninger, er der mange af chaufførerne, der har udfordringer med disse udregninger. Ud over dette, skal de slå op i nogle tabeller. Ud fra dette skal de vælge en surrings-metode, eller en kombination af surringer, både teoretisk og praktisk. Mange af dem er bange for at blive til grin, over for de andre chauffører, hvis de ikke kan finde ud af det.

HVOR VIL DU GERNE VÆRE? - dit mål/visionen?

Målet er at give dem nok basal viden, så de kan bruge det i deres arbejde. Nogle af chaufførerne har brug for denne viden i deres hverdag. Hvis de gør det forkert, risikerer de, at slå andre mennesker, eller dem selv, ihjel i trafikken. Det vil være optimalt hvis der var lidt mere tid til undervisningen. Når vi har elever, der skal erhverve kørekort til lastbil, har vi 2,5 dag til denne undervisning.

HVORFOR ER DET INTERESSANT FOR DIG AT LØSE/FORSTÅ?
Hvori ligger din interesse i at håndtere udfordringen/visionen?

Jeg ønsker at overvinde elevernes modstand og forsvar mod læring. Det er meget motiverende, når eleverne bagefter giver udtryk for, at de har fået stor udbytte af min undervisning. Der er en del chauffører, der ikke har så meget skolegang bag sig, så når de bliver præsenteret for matematiske opgaver, tror de det er for svært for dem.

TEORI
Hvilken teoretisk tilgang kunne du / vil du undersøge udfordringen med?

Illeris: Barrierer mod læring og læringstrekanten.

AFGRÆNSNING
Hér skal du afgrænse dig I forhold til de teorier eller vinkler, som du kunne have knyttet til temaet, men som du vælger fra og evt. nævne hvorfor – det er også noget du kan nævne til eksamen.

De 4 Læringstyper: kumulativ, assimilativ, akkomodativ og transformativ.

Transformation

Det giver ikke den store mening for mig, at kikke gennem de ”briller”.

Forsvar mod læring:

Generelt anvendes fortrængning (skubber væk) og forskydning (det er ikke mit bord)

Modstand mod læring:

Når de bliver præsenteret for opgaver, hvor de skal lave matematiske udregninger, giver det sig udtryk i forskellige reaktioner: Aggressivitet – frustration eller passivitet – manglende engagement.   

Fejllæring:

Manglende forudsætninger eller koncentration.

Ambivalens:

Det er obligatorisk viden, men chaufføren bruger det måske ikke i sin hverdag. Han/hun kan måske godt se, man kan bruge det i anden sammenhæng. Fx: på turen med trailer hen til genbrugspladsen.

Læringstrekanten:

Indhold:           surringsmetoder, fordeling af last, love og regler, konsekvens af fejl,                        aflæsning af tabeller og anvende surringsudstyr

Drivkraft:         det er et krav, kan se mulighed for anvendelse, det sociale i klassen

Samspil:           skal anvende det teoretisk lærte i praksis, det foregår i samarbejde

    med de andre elever i klassen.

Transfer af Aarkrog

TRANSFER


Transfer: læringsmæssigt betyder det overføre/anvende.

Transformation: betyder omdannelse

Transfer og læring: transfer er vigtigt led i læring, der foregår når man anvender det man allerede har lært, til at forstå det nye man skal lære.

Dette forgår enten assimilativt/akkommodativt.
Læring = resultat af læreproces.

Transfer og forståelse: forbundne, ved at forståelse mange gange er betingelsen for transfer.
Matematik skal forstås for at det kan bruges. Tømmerlærlingen høvler uden at forstå hvorfor.

Transfer og kompetence: kompetence har fokus på hans evne til at handle rigtigt i situationen.
Transfer har fokus på at han inddrager af tidligere lært for at handle nøjagtig tilsvarende (adækvat)

Transfer kræver at der ikke er for lang tid mellem teori og praktik for at lærende får optimal opnåelse og den lærende skal kunne genkende identiske elementer/ligheder.

Situeret læring:  læring er betinget af  forhold, der kendetegner situationen, hvori læringen forgår.

Transferprocessen indeholder:
*  Situationer, hvori overførelsen sker (HVOR)
*  Den, der overfører (HVEM)
*  Det, der skal overføres og anvendes (HVAD)
*  Den måde, hvorpå anvendelsen sker (HVORDAN)

Undervisningen til 12. September 2018

SITUERET LÆRING: de aktuelle omgivelser, giver bestemte muligheder for læring. Man lærer ved at udføre handlinger og/eller deltage i sociale sammenhænge. Pointerne i forhold til observationen: Den måde der i det observerede undervisningsforløb anvendes, er den fremherskende samspilsform "deltagelse". Aktive i praksisfællesskabet og hver elev i grupperne har anerkendt position og medindflydelse. Deres interesse for at lære, gør at de også er i "virksomhed", for at få det arbejde som er målet med undervisningen. Eleverne har alle fået samme undervisning, men nogle har forstået noget undervisning bedre end andre. Disse har så mere viden på andre punkter. på den måde kan man i praksisfællesskabet indgå i et "legitimt perifer deltagele", hvor "oldtimer" og "new-comer" skifter. Der findes praksisfællesskaber i de 4 grupper. Hvor de så samles som klasse, for at gennemgå gruppernes prøveresultater, indgår de nu i et større praksisfællesskab.

Wenger Komponenter i en socialteori om læring

MENING: vores evne til - individuelt og kollektivt - at opleve vores liv og verden som meningsfuld.
PRAKSIS: fælles historiske og sociale ressourcer, rammer og perspektiver, som kan støtte et gensidigt engagement i handling.
FÆLLESSKAB: sociale konfigurationer, hvor vores handlinger defineres som værd at udføre, og vores deltagelse kan genkendes som kompetence.


IDENTITET: hvordan læring ændrer, hvem vi er og skaber personlige tilblivelseshistorier i forbindelse med vores fællesskaber.

Lave og wenger: socialkonstruktivistisk som handler om at mennesket konstruere en opfattelse af virkeligheden- præget at det samfund og kultur det befinder sig i. man lærer ved at deltage i fællesskaber. fokus ligger på læring mellem mennesker istedet for læring i mennesker.

lave og wegner kan bruges til at gøre sig overvejelser om dialog med praktiksteder i forhold til at skabe læring i praktikken.
teorien handler om at skabe læring gennem sociale sammenhænge.

situeret læring: de aktuelle omgivelser giver bestemte muligheder for læring. fx mesterlære hvor lærligen lærer ved at deltage i praksis med erfarne kollegaer

Praksisfællesskab: vi indgår i mange praksisfællesskaber, en klasse, i hjemmet, til sport.
Praksisfællesskabet udvikler sig når de erfarne møder de mindre erfarne, fx som elev og svend.

deltagelse: omfatter: samspil mellem viden, tænkning, personer, den konkrete opgave og det konkrete praksisfællesskab.
 henviser til at det foregår i et fællesskab og ikke i den enkelte individ. man lærer gennem deltagelse. praksisfællesskabet afgører mulighederne for deltagelse.
deltagelse kan bruges til at beskrive hvad der sker i situeret læring.

legitim perifer deltagelse (LPP), når en ny får adgang tl et praksisfællesskab, fx en ny elev i klassen, ny lærer i teamet osv.
deltagelse er nødvendigt for læring- deltagelse skal indeholde:
adgang til erfarne praktikere, trænge dybere ned/gøre noget anderledes/blive mere af noget. den nyankomne skal kunne opleve mere erfarne. '

der skal være progresion i sværhedsgrad og arbejdsopgaver. man behøver ikke følge arbejdsprocessen, man kan fx godt starte med at vaske op, selvom det ville være naturligt at starte med at sætte vare på plads.  en del af LPP er også at lære normer og værdier i praksisfællesskabet, fx feje gulv og lave kaffe

Kategorier af samspilsformer

Kategorier af samspilsformer

Perception: omverdenen kommer til individet. Individet forholder sig passivt. påvirkninger bemærkes og registreres.

Formidling: nogen udefra  ønsker at meddele/påvirke/formidle bestemte sanseindtryk/budskaber. Modtager mere eller mindre interesseret og forholder sig mere eller mindre aktivt.

Oplevelse: perception/formidling der forudsætter en vis aktivitet for at få noget ud af samspillet.

Imitation: den lærende efterligner/efteraber.

Virksomhed: målrettet aktivitet, hvor den lærende forholder sig aktivt opsøgende med henblik på påvirkninger, som kan bruges i en bestemt sammenhæng. Kan foregå individuelt.

Deltagelse: indgår i målrettet aktivitet i praksisfællesskab, hvori den pågældende har en anerkendt position og medindflydelse. Kan kun foregå i et samspil med andre.

Knud Illeris Den komplicerede læringsmodel