mandag den 10. december 2018

Modul 2 didaktikken

2. Modul - forberedelse til modulprøve 10/12

Hiim & Hippes – ”Den didaktiske relationsmodel”:

Læringsforudsætninger:

Eleverne lærer bedst gennem en blanding af elevaktiverende teoriundervisning og praktiske øvelser i værkstedet.

Eleverne er i slutningen af deres uddannelse på næstsidste forløb, 4. hovedforløb, de har dannet en faglig identitet som tømrere.

Udgangspunktet for undervisningen er under hensyntagen til elevernes holdninger til skolegang.
Eleverne skal generelt på forløbet motiveres til at se meningen med/ relevansen i at kunne konstruere en trappe

Rammefaktorer:

5 dages undervisning. Teorilokale med pc’ere og værksted/ maskinværksted, dertilhørende specialværktøj og materialer til konstruktion af trapper.

Mål:

Eleven kan afsætte et trappehul i en etageadskillelse. Eleven kender principperne for konstruktion af en mindre ligeløbstrappe. Eleven kan opsnøre og udføre trapper med lige og skæve trin. Eleven kan forholde sig til materialevalg ud fra trappens anvendelse og rummets arkitektur. Eleven kan vælge, opmåle og bestille relevante dimensioner og materialer, samt værktøj og sikkerhedsudstyr til arbejde med trapper. Eleven kan planlægge og udføre arbejdet fra en ergonomisk og arbejdsmiljømæssig forsvarlig arbejdstilrettelæggelse, herunder brug af relevante tekniske hjælpemidler og under hensyntagen til egen og andres sikkerhed.

Indhold:

Indholdet er branchespecifikt og primært fastlagt til omhandling af trapper. Læreren oplyser og gennemgår kompetencemålene for eleverne på 1. undervisningsdag. Eleverne har indflydelse på deres egen udformning af trappen idet deres egen skridtlængde afgør stigningerne. Trappen er fastlagt til at udføres som ligeløbstrappe – design/ udformning planlægges og udføres af eleverne.
De faglige kompetencer er ikke fyldestgørende nok til at imødegå det fulde kompetencegrundlag for forløbet. De skal kunne samarbejde, samtale og videreformidle deres beslutninger og vurderinger.

Læreprocessen:

Flipped classroom i form af instruktionsvideoer forud- og undervejs i undervisningen, for at frigive undervisningstiden til flerstemmigt og dialogisk klasserum.

Mentimeter.com som katalysator til flerstemmigt og dialogisk klasserum, for at skabe en fælles forståelsesramme og afsæt.

Elevfremlæggelser med feedback fra andre elever og lærer, for at få elevernes egen evaluering i spil.

PBL-undervisning i form af trappeopgave,for at styrke elevernes tiltro til egne evner, mv.

Afsluttende mundtlige fremlæggelser.

Undervejs/ sideløbende med produktionen af egen trappe løses 4 teoriopgaver stigende i niveau (i takt med Blooms taksonomi).

Vurdering:

Forløbet afsluttes med en mundtlig eksamen udfra portfolio og powerpoint med feedback på resultatet af processen og selve håndværket. Eleverne forberedes på den mundtlige fremlæggelse gennem løbende dialog og sparring med andre elever.

Undervejs i forløbet/ under processen gives feed-up, feed forward og feedback.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar