Se denne side, som tilgang til videnskabsteori:
http://manan.dk/wp-content/uploads/2014/10/videnskabsteori_kompendium_au.pdf
mandag den 14. januar 2019
Modul 3 2. uv-dag Hanne
Ontologi: (Læren om det værende) Antagelser om mennesket og verden (Hvilke antagelser har vi om verden?)
Epistemologi: Antagelser om hvordan "sand" viden produceres. (Hvordan får vi viden om verden?)
Positivisme: Naturvidenskabeligt syn på videnskab og kundskab.
Fænomenologi: Eksistentialistisk filosofisk syn på videnskab og kundskab (objekt og subjekt er det samme)
'Hermeneutik: Åndsvidenskabeligt syn p.å videnskab og kundskab
Epistemologi: Antagelser om hvordan "sand" viden produceres. (Hvordan får vi viden om verden?)
Positivisme: Naturvidenskabeligt syn på videnskab og kundskab.
Fænomenologi: Eksistentialistisk filosofisk syn på videnskab og kundskab (objekt og subjekt er det samme)
'Hermeneutik: Åndsvidenskabeligt syn p.å videnskab og kundskab
torsdag den 10. januar 2019
Modul 3 9.1.19 Forberedelse
Positivisme/Behaviorisme - Det-objekter.
Ser tingene udefra på objektiv og empirisk (erfaringsmæssig) måde.
Kan observeres af vores sanser (synlige overflader).
Det skal være reproducer-bart og kunne måles/vejes.
Fænomenologisk - Oplevelsesperspektiv - indefra.
Hvordan opleves, sanses, erfares, mærkes det.
Introspektiv psykologisk tilgang (udforskning af sjæleliv): Fokus på enkeltindivids oplevelser, tanker, følelser, sansninger og synsninger. Tales om i jeg-sprog.
Hermeneutik: intersubjektiv - kulturvideskabeligt. Vi betydning.
Kollektiv perspektiv (normer, værdier og traditioner)
Dette set fra videoerne.
Derudover læst ca 80 sider i diverse bøger.
mandag den 7. januar 2019
Modul 3 1. undervisningsdag
Videnskabteori:
Videnskabelig viden:
Hvorfor undersøgelsen er relevant
Tideligere viden på området
Tydligøre metode, analyse og konklusion
Diskriptiv: Analyse af hvad man gør og normativ give beskrivelser af hvad man ud fra det kan løse opgaven.
Viden, videnskabelig eller anden form for viden:
3 kriterier:
1. Validitet gyldighed lavet ordentligt
2. Relabilitet - pålidelighed kan den gentages og få samme resultat
3. Generaliserbarhed - kan resultatet anvendes for andre grupper, institutioner eller helesamfundet.
Hvordan forstås verdens sammenhæng: ontologi (kan observatoren observere uden at influere resultatet.
Hvordan man skaber viden: epistemologi (Metoden)
Kritisk teori:
Hvorfor gør vi som vi gør. Lave teser og synteser om hvorfor
Verdenssynet: (livsverden/systemverden)
Livsverden: personlige verden, kulturen, mening og oplevelser
Systemverden: økonomisk og markedsorienterede system og det politisk/administrative system
Videnssyn: Viden er ikke værdifri. Historisk betinget. Synliggøre/bevidstgøre sociale og samfundsmæssige strukturer der undertrykker de der er en del af disse strukturer.
Pragmatismen:
Verdenssyn:
Alt er midlertidig - også verdens eksistens.
Alt er i forandring og påvirker samtidig gensidig hinanden
Alt er natur- også tanker og teorier om verden
Menneskesyn:
Mennesket vender udad. Kernen er ikke interessant.
En del af fællesskab/samfund, hvor ideer skabes og anvendes til at agere og håndtere verden med.
Skaber viden ved at gøre erfaringer ved udfordringer og under fortsat forandring.
Kan ikke stille sig uden for naturen.
Formål:
Ikke lave love der er universelt gyldige og peger ikke fremad
Skabe viden, der giver mennesket mulighed for at forstå og agere og bidrager til en fælles nytte.
Reflektion:
Hvad har været interessant og hvorfor?
Jeg synes det er interessant i forhold til, hvad det er for nogle teorier der er baggrund for den didaktik jeg anvender i undervisningen og at det er spændende, at det er med afsæt i flere forskellige teorier.
Hvad er du blevet nysgerrig på?
Hvilket ståsted har jeg i virkeligheden? Hvordan kan jeg bruge det i min hverdag, at jeg har fået denne forståelse.
Hvad vil du bruge fremadrettet og hvordan?
Det har jeg endnu ikke opnået nok reflektion til, at kunne sætte ord på. Jeg tror at jeg vil bruge mest socialkonstruktivisme og pragmatisme i min tilgang.
søndag den 6. januar 2019
Modul 3 intro og forberedelse
Overvejelser til modul 3:
Hvad skal jeg bruge dette til i min hverdag som underviser?
Hvad ser jeg frem til:
Ved det ikke. Det virker meget filosofisk, da jeg gennemgik de trædesten der var foreslået. Det virker meget fremmed for mig, men jeg vil forsøge at følge med så godt jeg kan.
Problemstilling:
Hvilket verdenssyn og menneskesyn kan ses som grundlaget for, at planlægge undervisning med afsæt i lærings-målene for undervisning?
Verdenssyn: (Den Danske Ordbog)
Holdning til tilværelsen og verdens indretning, især med hensyn til politik og religion.
Menneskesyn: (Den store Danske)
Opfattelse af menneskets væsen og plads i natur og samfund.
Pragmatisme: (den Danske Ordbog)
Indstilling, der går ud på, at samarbejde og opnå en praktisk løsning, frem for at holde på sine egne principper og idealer.
Kritisk teori arbejder ud fra et forandrende perspektiv mod et fremtidigt, bedre samfund med frigørelse som mål.
Socialkonstruktivisme:
Projekt der handler om at være kritisk over for det, som vi i vores hverdag tager for givet. det tager udgangspunkt i sociale begreber - kultur,m køn og identitet. Virkeligheden er formet og fortolket af mennesket, altså konstrueret. Socialkonstruktivisme interesserer sig hermed for, hvordan og hvorfor vi mennesker erfarer, forstår og beskriver vores virkelighed.
Pragmatisme: Fokus er rettet mod, hvordan erfaringer fra tidligere situationer påvirker og bruges i nutidige handlinger og hvilke konsekvenser det kan få i fremtiden. Ikke den endegyldige sandhed, men det mest brugbare, sandsynlige og troværdige, vi kan nå frem til på det givne tidspunkt.
Mit eget menneskesyn i undervisnings-situationer:
Jeg mener selv, at have en pragmatisk tilgang i min undervisning. Jeg kommer med et didaktisk oplæg, som jeg mener virker i forhold til hvad mine elever skal lære i det undervisningsforløb, de indgår i. Ved gennemgang af undervisningen opstår der som regel situationer, hvor man som lærer efter at have fået feed-back fra elever, må indgå i et samarbejde og få løst de udfordringer der er opstået.
Hvad skal jeg bruge dette til i min hverdag som underviser?
Hvad ser jeg frem til:
Ved det ikke. Det virker meget filosofisk, da jeg gennemgik de trædesten der var foreslået. Det virker meget fremmed for mig, men jeg vil forsøge at følge med så godt jeg kan.
Problemstilling:
Hvilket verdenssyn og menneskesyn kan ses som grundlaget for, at planlægge undervisning med afsæt i lærings-målene for undervisning?
Verdenssyn: (Den Danske Ordbog)
Holdning til tilværelsen og verdens indretning, især med hensyn til politik og religion.
Menneskesyn: (Den store Danske)
Opfattelse af menneskets væsen og plads i natur og samfund.
Pragmatisme: (den Danske Ordbog)
Indstilling, der går ud på, at samarbejde og opnå en praktisk løsning, frem for at holde på sine egne principper og idealer.
Kritisk teori arbejder ud fra et forandrende perspektiv mod et fremtidigt, bedre samfund med frigørelse som mål.
Socialkonstruktivisme:
Projekt der handler om at være kritisk over for det, som vi i vores hverdag tager for givet. det tager udgangspunkt i sociale begreber - kultur,m køn og identitet. Virkeligheden er formet og fortolket af mennesket, altså konstrueret. Socialkonstruktivisme interesserer sig hermed for, hvordan og hvorfor vi mennesker erfarer, forstår og beskriver vores virkelighed.
Pragmatisme: Fokus er rettet mod, hvordan erfaringer fra tidligere situationer påvirker og bruges i nutidige handlinger og hvilke konsekvenser det kan få i fremtiden. Ikke den endegyldige sandhed, men det mest brugbare, sandsynlige og troværdige, vi kan nå frem til på det givne tidspunkt.
Mit eget menneskesyn i undervisnings-situationer:
Jeg mener selv, at have en pragmatisk tilgang i min undervisning. Jeg kommer med et didaktisk oplæg, som jeg mener virker i forhold til hvad mine elever skal lære i det undervisningsforløb, de indgår i. Ved gennemgang af undervisningen opstår der som regel situationer, hvor man som lærer efter at have fået feed-back fra elever, må indgå i et samarbejde og få løst de udfordringer der er opstået.
mandag den 17. december 2018
Erhvervpædagogisk didaktik Kap. 3
Motion og bevægelse som aktiv læring
Bærende elementer: faglige eksperimenter, cases og værkstedsarbejde
Eleverne skal have: Aktivt undersøgende,- samarbejdende- og reflekterende praksis
Teori og praksis kombineres i anvendelsesorienterede, elevaktiverende og værkstedsbaserede øvelser og projecter.
Fremgangsmåde til integration af sociale og læringsmæssige aktiviteter: læringsrum, hvor eleverne udveksler, indsamler og genererer viden og hvor alle er aktivt deltagende
Elevers trivsel, udvikling og læring er tæt forbundet til kvaliteten af samspil og relationer lærer/elev og elev/elev
De stille elever bliver ikke altid hørt i gruppearbejder. detr er vigtigt, at de stille elever skal have plads og ro ellers trækker de sig.
Feedback på undervisningen fra eleverne er vigtig, for at finde ud af hvor langt eleverne er nået og om der er ting i undervisningen der skal gøres anderledes.
Give de stille elever tid til reflektion inden brainstorm og lav små grupper, så de har mulighed for at komme til orde.
Bærende elementer: faglige eksperimenter, cases og værkstedsarbejde
Eleverne skal have: Aktivt undersøgende,- samarbejdende- og reflekterende praksis
Teori og praksis kombineres i anvendelsesorienterede, elevaktiverende og værkstedsbaserede øvelser og projecter.
Fremgangsmåde til integration af sociale og læringsmæssige aktiviteter: læringsrum, hvor eleverne udveksler, indsamler og genererer viden og hvor alle er aktivt deltagende
Elevers trivsel, udvikling og læring er tæt forbundet til kvaliteten af samspil og relationer lærer/elev og elev/elev
De stille elever bliver ikke altid hørt i gruppearbejder. detr er vigtigt, at de stille elever skal have plads og ro ellers trækker de sig.
Feedback på undervisningen fra eleverne er vigtig, for at finde ud af hvor langt eleverne er nået og om der er ting i undervisningen der skal gøres anderledes.
Give de stille elever tid til reflektion inden brainstorm og lav små grupper, så de har mulighed for at komme til orde.
onsdag den 12. december 2018
DEP Modul 2 Erhvervspædagogisk didaktik Kap. 6 Cooperative Learning
COOPERATIV LEARNING:
* 2 eller 4-mandsgrupper
* Systematisk og struktureret
* Læringsrum, hvor stærke og svage elever hjælper hinanden
*Det aktiverer alle elever med afsæt i deres potentialer og forudsætninger
* Det udvikler elevernes forskellige kompetencer.
* Meget lærerstyret undervisning, der er 100% elevcentreret
* Læreren udarbejder tydelige og klare anvisninger på hvad teamene skal gøre
* Inddrag praktikken på værkstedet i samspil med teorien
* Inddrag eleverne i formidling af fagligt stof
* Lærerens rolle er ikke bare at formidle viden, men også i dialog med eleven, at fungere som igangsætter, inspirator, grænsesætter, vejleder og konsulent.
* Det skal ende i konkret produkt og mundtlig eller skriftlig rapport.
* Er det læringen eller produktet, der er vigtigst? Det er helt sikkert læringen
* 2 eller 4-mandsgrupper
* Systematisk og struktureret
* Læringsrum, hvor stærke og svage elever hjælper hinanden
*Det aktiverer alle elever med afsæt i deres potentialer og forudsætninger
* Det udvikler elevernes forskellige kompetencer.
* Meget lærerstyret undervisning, der er 100% elevcentreret
* Læreren udarbejder tydelige og klare anvisninger på hvad teamene skal gøre
* Inddrag praktikken på værkstedet i samspil med teorien
* Inddrag eleverne i formidling af fagligt stof
* Lærerens rolle er ikke bare at formidle viden, men også i dialog med eleven, at fungere som igangsætter, inspirator, grænsesætter, vejleder og konsulent.
* Det skal ende i konkret produkt og mundtlig eller skriftlig rapport.
* Er det læringen eller produktet, der er vigtigst? Det er helt sikkert læringen
Abonner på:
Opslag (Atom)