Synopsis

Synopsis:

RAMMEN - hvor er du henne?

Jeg underviser i lastsikring og surring på efteruddannelseshold. Det er chauffører, som hver 5. år skal på efteruddannelse. Det er et kursus, der er pålagt fra EU. Der er som regel mellem 10 og 16 elever på disse kurser. De er på kurset i 5 dage. Dette emne er der 6 lektioner til. Det er delt op i 4 lektioner teori og 2 lektioner praktik.

UDFORDRINGEN – hvad er den pædagogiske problemstilling/udfordring - Hvordan viser udfordringen sig?

Eleverne viser stor frustration og modstand, når jeg præsenterer dem for udregnings-opgaver. Når jeg skal undervise i teori, hvor der er en del matematiske udregninger, er der mange af chaufførerne, der har udfordringer med disse udregninger. Ud over dette, skal de slå op i nogle tabeller. Ud fra dette skal de vælge en surrings-metode, eller en kombination af surringer, både teoretisk og praktisk. Mange af dem er bange for at blive til grin, over for de andre chauffører, hvis de ikke kan finde ud af det.

HVOR VIL DU GERNE VÆRE? - dit mål/visionen?

Målet er at give dem nok basal viden, så de kan bruge det i deres arbejde. Nogle af chaufførerne har brug for denne viden i deres hverdag. Hvis de gør det forkert, risikerer de, at slå andre mennesker, eller dem selv, ihjel i trafikken. Det vil være optimalt hvis der var lidt mere tid til undervisningen. Når vi har elever, der skal erhverve kørekort til lastbil, har vi 2,5 dag til denne undervisning.

HVORFOR ER DET INTERESSANT FOR DIG AT LØSE/FORSTÅ?
Hvori ligger din interesse i at håndtere udfordringen/visionen?

Jeg ønsker at overvinde elevernes modstand og forsvar mod læring. Det er meget motiverende, når eleverne bagefter giver udtryk for, at de har fået stor udbytte af min undervisning. Der er en del chauffører, der ikke har så meget skolegang bag sig, så når de bliver præsenteret for matematiske opgaver, tror de det er for svært for dem.

TEORI
Hvilken teoretisk tilgang kunne du / vil du undersøge udfordringen med?

Illeris: Barrierer mod læring og læringstrekanten.

AFGRÆNSNING
Hér skal du afgrænse dig I forhold til de teorier eller vinkler, som du kunne have knyttet til temaet, men som du vælger fra og evt. nævne hvorfor – det er også noget du kan nævne til eksamen.

De 4 Læringstyper: kumulativ, assimilativ, akkomodativ og transformativ.

Transformation

Det giver ikke den store mening for mig, at kikke gennem de ”briller”.

Forsvar mod læring:

Generelt anvendes fortrængning (skubber væk) og forskydning (det er ikke mit bord)

Modstand mod læring:

Når de bliver præsenteret for opgaver, hvor de skal lave matematiske udregninger, giver det sig udtryk i forskellige reaktioner: Aggressivitet – frustration eller passivitet – manglende engagement.   

Fejllæring:

Manglende forudsætninger eller koncentration.

Ambivalens:

Det er obligatorisk viden, men chaufføren bruger det måske ikke i sin hverdag. Han/hun kan måske godt se, man kan bruge det i anden sammenhæng. Fx: på turen med trailer hen til genbrugspladsen.

Læringstrekanten:

Indhold:           surringsmetoder, fordeling af last, love og regler, konsekvens af fejl,                        aflæsning af tabeller og anvende surringsudstyr

Drivkraft:         det er et krav, kan se mulighed for anvendelse, det sociale i klassen

Samspil:           skal anvende det teoretisk lærte i praksis, det foregår i samarbejde

    med de andre elever i klassen.

Transfer af Aarkrog

TRANSFER


Transfer: læringsmæssigt betyder det overføre/anvende.

Transformation: betyder omdannelse

Transfer og læring: transfer er vigtigt led i læring, der foregår når man anvender det man allerede har lært, til at forstå det nye man skal lære.

Dette forgår enten assimilativt/akkommodativt.
Læring = resultat af læreproces.

Transfer og forståelse: forbundne, ved at forståelse mange gange er betingelsen for transfer.
Matematik skal forstås for at det kan bruges. Tømmerlærlingen høvler uden at forstå hvorfor.

Transfer og kompetence: kompetence har fokus på hans evne til at handle rigtigt i situationen.
Transfer har fokus på at han inddrager af tidligere lært for at handle nøjagtig tilsvarende (adækvat)

Transfer kræver at der ikke er for lang tid mellem teori og praktik for at lærende får optimal opnåelse og den lærende skal kunne genkende identiske elementer/ligheder.

Situeret læring:  læring er betinget af  forhold, der kendetegner situationen, hvori læringen forgår.

Transferprocessen indeholder:
*  Situationer, hvori overførelsen sker (HVOR)
*  Den, der overfører (HVEM)
*  Det, der skal overføres og anvendes (HVAD)
*  Den måde, hvorpå anvendelsen sker (HVORDAN)

Undervisningen til 12. September 2018

SITUERET LÆRING: de aktuelle omgivelser, giver bestemte muligheder for læring. Man lærer ved at udføre handlinger og/eller deltage i sociale sammenhænge. Pointerne i forhold til observationen: Den måde der i det observerede undervisningsforløb anvendes, er den fremherskende samspilsform "deltagelse". Aktive i praksisfællesskabet og hver elev i grupperne har anerkendt position og medindflydelse. Deres interesse for at lære, gør at de også er i "virksomhed", for at få det arbejde som er målet med undervisningen. Eleverne har alle fået samme undervisning, men nogle har forstået noget undervisning bedre end andre. Disse har så mere viden på andre punkter. på den måde kan man i praksisfællesskabet indgå i et "legitimt perifer deltagele", hvor "oldtimer" og "new-comer" skifter. Der findes praksisfællesskaber i de 4 grupper. Hvor de så samles som klasse, for at gennemgå gruppernes prøveresultater, indgår de nu i et større praksisfællesskab.

Wenger Komponenter i en socialteori om læring

MENING: vores evne til - individuelt og kollektivt - at opleve vores liv og verden som meningsfuld.
PRAKSIS: fælles historiske og sociale ressourcer, rammer og perspektiver, som kan støtte et gensidigt engagement i handling.
FÆLLESSKAB: sociale konfigurationer, hvor vores handlinger defineres som værd at udføre, og vores deltagelse kan genkendes som kompetence.


IDENTITET: hvordan læring ændrer, hvem vi er og skaber personlige tilblivelseshistorier i forbindelse med vores fællesskaber.

Lave og wenger: socialkonstruktivistisk som handler om at mennesket konstruere en opfattelse af virkeligheden- præget at det samfund og kultur det befinder sig i. man lærer ved at deltage i fællesskaber. fokus ligger på læring mellem mennesker istedet for læring i mennesker.

lave og wegner kan bruges til at gøre sig overvejelser om dialog med praktiksteder i forhold til at skabe læring i praktikken.
teorien handler om at skabe læring gennem sociale sammenhænge.

situeret læring: de aktuelle omgivelser giver bestemte muligheder for læring. fx mesterlære hvor lærligen lærer ved at deltage i praksis med erfarne kollegaer

Praksisfællesskab: vi indgår i mange praksisfællesskaber, en klasse, i hjemmet, til sport.
Praksisfællesskabet udvikler sig når de erfarne møder de mindre erfarne, fx som elev og svend.

deltagelse: omfatter: samspil mellem viden, tænkning, personer, den konkrete opgave og det konkrete praksisfællesskab.
 henviser til at det foregår i et fællesskab og ikke i den enkelte individ. man lærer gennem deltagelse. praksisfællesskabet afgører mulighederne for deltagelse.
deltagelse kan bruges til at beskrive hvad der sker i situeret læring.

legitim perifer deltagelse (LPP), når en ny får adgang tl et praksisfællesskab, fx en ny elev i klassen, ny lærer i teamet osv.
deltagelse er nødvendigt for læring- deltagelse skal indeholde:
adgang til erfarne praktikere, trænge dybere ned/gøre noget anderledes/blive mere af noget. den nyankomne skal kunne opleve mere erfarne. '

der skal være progresion i sværhedsgrad og arbejdsopgaver. man behøver ikke følge arbejdsprocessen, man kan fx godt starte med at vaske op, selvom det ville være naturligt at starte med at sætte vare på plads.  en del af LPP er også at lære normer og værdier i praksisfællesskabet, fx feje gulv og lave kaffe

Kategorier af samspilsformer

Kategorier af samspilsformer

Perception: omverdenen kommer til individet. Individet forholder sig passivt. påvirkninger bemærkes og registreres.

Formidling: nogen udefra  ønsker at meddele/påvirke/formidle bestemte sanseindtryk/budskaber. Modtager mere eller mindre interesseret og forholder sig mere eller mindre aktivt.

Oplevelse: perception/formidling der forudsætter en vis aktivitet for at få noget ud af samspillet.

Imitation: den lærende efterligner/efteraber.

Virksomhed: målrettet aktivitet, hvor den lærende forholder sig aktivt opsøgende med henblik på påvirkninger, som kan bruges i en bestemt sammenhæng. Kan foregå individuelt.

Deltagelse: indgår i målrettet aktivitet i praksisfællesskab, hvori den pågældende har en anerkendt position og medindflydelse. Kan kun foregå i et samspil med andre.

Knud Illeris Den komplicerede læringsmodel

Observation af undervisning 7.9.18

Observation i Medico-afd.
Kurset omhandler sterilt batch.

Jeg er i en klasse med 12 ledige kursister, som med dette kursus håber at få et job.
Undervisningen starter kl. 8:00 og læreren starter med at gennemgå dagens program.

Eleverne sidder ved 2-mands borde og lytter interesserede og der bliver stillet opklarende spørgsmål.

Vi går fra klasselokalet ned til et labratorie nedenunder, hvor undervisningen fortsætter.

Eleverne er inddelt i 4 grupper med 3 i hver gruppe. De har i går lavet en masse prøver, som nu skal undersøges. De arbejder selvstændigt i grupperne, hvor de evaluerer resultaterne. Kursisterne virker meget positive over for hinanden i grupperne og de kommunikerer ligeværdigt. Alle virker meget engagerede. Læreren (Ulla) fortæller, at dette er et særligt godt hold, men at de ledige kursister er mere interesserede, end de virksomheds-hold de kører.

Efter det bliver disse resultater opsummeret i klassen, så de kan lære af hinanden. Herefter bliver der ryddet op og vi går tilbage i klasseværelset.

Her går grupperne for sig selv og taler det hele igennem. Grupperne skal herefter på en kærlig, konstruktiv og konkret måde evaluere en anden gruppe, som de har observeret på i går under produktionen. Under denne evaluering går jeg rundt og lytter. I en gruppe er der klart en leder, som styrer kommunikationen i gruppen. I en anden gruppe er der en af kursisterne, der virker som en medløber. Hun lytter interesseret, men bidrager ikke. De 2 andre grupper, arbejder optimalt.

Carstens skema over barrierer mod læring

Barrierer mod læring		Kendetegn
Forsvar mod læring	Generelt	Fortrængning (skubbe væk), regression (barnliggørelse), reduktion (det kender jeg da godt), harmonisering (hæfte sig ved det uvæsentlige), forskydning (det er ikke mit bord), nivellering (det er i virkeligheden ikke et problem).
	Hverdagsbevidsthed	Psykisk forsvar i form af en udvikling af personligt filter eller sorteringsmekanisme til håndtering af de mange påvirkninger og krav, som for eksempel en uddannelse og arbejde stiller. Udvikling af rutiner til at undgå og holde disse krav væk.
	Identitetsforsvar	Et endnu stærkere forsvar er identitetsforsvar, der er udviklet til at beskytte vores selvopfattelse. Med alderen bliver selvopfattelsen stærkere og mere stabil. Kan aktiveres mod uddannelse, der er tilsigtet af andre, men kun delvist accepteret af en selv.
Modstand mod læring	Modstandspotentialet	Modstandspotentialet er en psykologisk drift og biologisk indlejret i os. Det aktiveres, når vores livsudfoldelse begrænses. Modstand i uddannelse er en legitim udtryksform for kursister. Modstand kan være en aktiv afvisning af den tilsigtede læring eller en mere passiv agression vendt mod faglæreren eller uddannelsesinstitutionen.
Ambivalenser	Dobbelthed	Kendetegnet ved at en kursist på samme tid gerne vil og helst ikke vil deltage i uddannelse. Virkeligheden består af mange modsætninger, som kan overvindes lettere, hvis en kursist har en stor grad af ambivalenstolerance. Tolerancen trænes gennem at erkende ambivalenserne. Når man viger væk fra modsætningerne kaldes det ambivalensforsvar.
Motivation	Elevens indre interesse og læring	En klassisk skelnen mellem ydre og indre motivation men begreberne er vanskelige at adskille skarpt. Den ydre motivation er knyttet til en form for belønning fra omverdenen – eller til en form for ekstern kontrol eller tvang. Den indre motivation er knyttet til et oplevet behov. Ofte vil ønsket om at lære noget og blive klogere og bedre være knyttet til et samspil mellem ydre og indre motivation.
	Ydre, fællesskaber, læringskontekst
	Anvendelse og nytte	Man er mest klar til læring af det, man mener vil bidrage til, at man handler mere effektivt i livet, og hvor man opnår et højere (handlings)potentiale.
	Mening, dannelse, kritisk refleksion	Læring skal være meningsfuld for den enkelte kursist.