Sammensmeltning af formal og material dannelse, virker som logisk skridt
Lære noget, man kan bruge til noget
1 Erhvervsskolerne - er de interesserede i dannelses- og kompetencebegrebet?
2 Hvordan skaber vi et overblik over Klafki og hvordan kan vi anvende hans teori?
3 Kan man udvikle kompetencer, hvis man ikke er alment dannet?
1 Det er integreret i uddannelsen.
2 Han går ind for, at man skal bruge objekt og subjekt. Dertil de 5 grundspørgsmål.
3 Ja, det kan man godt.
Mads og jeg arbejdede sammen om dette emne:
Annes blog vedr. i dag
klasseledelse:
relationskompetencer: som underviser skaber vi en velfungerende klasse, fx en god opstart af klasse. vi har en relation til den enkelte elev og vi sikre en hvis relation klassen imellem. (i hiim og hippes model ville det ligge under "læreprocessen"
ledelseskompetencer: som underviser skal vi lede klassen mod mål, vi skal skabe overblik, vi skal skabe autoritet (i hiim og hippe vil det dække ind over "rammefaktorer", "mål" og "lærerprocessen")
Didaktikte kompetencer: at kunne planlægge, gennemføre og evaluere sin undervisning.(i hiim og hippe vil det være alle faktorerne)
Hvis noget ikke fungerer i undervisningen er det jo vigtigt at vi ved hvad vi kan gøre noget bved.
Øvelse slide 7:
Illeris beskriver det ordinære kompetencebegreb men han mener ikke at dette er fyldestgørende, derfor skaber han det udvidet kompetencebegreb som indeholder yderlige 8 kompetencer. Disse er dog ikke så "målbare" som kompetencerne i det ordinære kompetencebegreb.
De 8 kompetencer i det udvidet begreb inddeler Illeris under følgende 3 kategorier:
Det kreative: kreativitet, fantasi, kombinationsevne og fleksibilitet
det kvindelige: empati og intuition
det kritiske: kritisk tilgang og modstandspotentiale
Illeris præsenterer kompetenceblomsten hvor han sætter både kompetencerne indenfor det ordinære og det udvidet kompetencebegreb op. Og her pointerer han at grænsen mellem kompetencerne i det ordinære og det udvidet er bløde og ikke så skarpe som han sætter det op. Blomsten er blot tænkt som en illustration til at give overblik.
refleksionsspørgsmål: vi mangeler det overblik som vi giver over Illeris teksten på Klafki teksten, ingen af os forstod den eller kunne bringe den i spil.
klassens reflektionsspørgsmål;
dannelsesteorier (slide 14): tilbage til start 1800tallet besluttede man at alle skulle gå i skole- altså var det ikke længere noget nogle gjorde i kirken. nu kom landsbyskolen.
klafki tager udgangspunkt i disse klassiske dannelsesteorier.
klafki bygger på teorierne slide 15 , men han mener at vi ikke blot kan sætte os på en af disse kasser. vi er nød til at danne nogle kategorier vi agerer indenfor og derfor taler han om kategorial dannelse.
det er både en formal og en materiel dannelse. han mener at vi BÅDE skal både se på objekt og subjekt. klafki har 5 grundspørgsmål til at tilrettelægge undervisning efter- slide 19
klafki taler om dannelse hvor Illeris taler om potentiale og kompetencer.
Illeris siger: at det er elitært at vi fortæller hvad det enkelte menneske skal dannes til. Illeris siger at vi ikke kan tale om dannelse, for hvad er det. han siger vi kigger på det enkelte menneskes kompetencer. vi har forskellige livsaldre i forskellige kontekster.
kompetenceblomst: alle er nød til at kunne gøre noget i bestemte situationer for at udvikle kompetencer. stilken er forudsætning for blomsten- men alle har stilken for alle har potentiler til at kunne udvikle noget ud fra en given alder og kontekst. kerne på blomst= tiltro til egne evner. kernen gør at du er i stand til at handle på kompetencerne(bladene)
indre blomsterblade
resultatet af de indre kompetencer afhænger af dit potentiale (tænk iq test).
nogle har et særligt potentiale for en given kompetence, når vi ser nogle er ekstremt dygtige indenfor et givent felt.
Illeris har dyb respekt for den enkeltes afsæt- kontra klafki som holder skole for at uddanne til et godt samfund.
slide 24 er Illeris definition af kompetencer.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar