Kort introduktion til enkelte af Pierre Bourdieus begreber og forslag til hvad de kan hjælpe os til ”at se”:
Kapitlet fra Lizanne
Wilkens bog, Bourdieu for begyndere,
introducerer fire grundlæggende begreber fra Bourdieus samlede teoriapparat; habitus, felt, doxa og kapital(begreberne). Disse begreber
giver indblik i:
Habitus-begrebet:
Habitus kan oversættes med betegnelsen ”varig prægning”, og Bourdieu anvender
bl.a. begrebet til at påpege, hvordan mennesker er forskelligt socialt og
kropsligt disponeret for at foretage sig bestemte handlinger. Begrebet kan fx
bruges til at stille kritisk spørgsmålstegn ved uddannelsessystemet, idet nogle
elever, qua deres familiemæssige baggrund og sociale omgangskreds, er særligt
dygtige til det at gå i skole eller til at mestre skolekulturens koder og
derfor privilegeres i deres møde med uddannelsessystemet fremfor andre elever.
Felt-begrebet:
Bourdieu forstår felter som bestemte ”arenaer” eller ”universer”, hvor der
foregår interne magtkampe om (magtfulde)positioner. Derudover foregår der også
magtkampe mellem de enkelte felter, fx det økonomiske og det kunstneriske felt.
Det særligt interessante her kunne være at prøve at forstå uddannelse som et
felt, hvor der også foregår nogle bestemte kampe - fx mellem forskellige måder
at forstå viden på – og i forlængelse af det spørge, hvad er det for kampe, der
er med til at give betydning til den måde vi tænker og taler om
erhvervsuddannelse på i samfundet generelt? Kan man fx tale om, at kampene er
med til at konstituere et bestemt ”uddannelseshieraki”, som giver rum til en
(konstrueret) forståelse af, at nogle uddannelser er bedre eller mere
værdifulde end andre?
Doxa: Er alt det,
der tages for givet som det naturlige eller ”det normale” og som der derfor
ikke stilles spørgsmålstegn ved, men som per automatik accepteres som gyldigt.
Det vil sige, at doxa fx er de selvfølgeligheder, der opstår omkring en bestemt
måde at tænke om undervisning og pædagogik på eller en bestemt måde at tænke om
eleverne eller frafald på – disse bestemte selvfølgeligheder angiver derfor
bestemte handlemuligheder, som kan fastholde en bestemt praksis, der altså ikke
tages kritisk stilling til, fordi denne praksis har taget form som ”en
sandhed”.
Kapital(begreberne):
Inddeles i økonomisk, kulturel, social og symbolsk kapital og kan forstås som
både materielle værdigenstande men også immaterielle kilder til magt som fx
evnen til at kunne forstå og værdsætte kunst, gennemskue sociale koder eller
det at have sociale forbindelser og netværk – alt sammen ting der kan give en
et ’forspring’ indenfor et givent felt. Fx kunne man prøve at se på kampen om
praktikpladser som et ’spil’ om kapitaler, hvor nogle kan drage fordel af en
god bekendt eller et familiemedlems forbindelse til en virksomhed, og andre har
evnen til at gennemskue, hvad der skal til for at skrive den gode ansøgning
eller gøre det gode indtryk på en arbejdsplads. Andre igen, har ikke et
kapitalsæt der kan hjælpe dem i denne sammenhæng, og man kan hermed forstå,
hvordan kampen om praktikpladser er en meget ulige kamp.
Ida Juul: De 4 slags elever i erhvernsuddannelserne:
Den praktisk orienterede elev: opålever det som svært, at mobilisere den nødvendige selvdiciplin på skolen, hvor det er selve læreprocessen og ikke arbejdsprocessen, som er i fokus. Derfor foretrækker han/hun oplæringen på virksomheden, hvor der er kontant afregning i forhold til arbejdsproduktet og hvor det bemærkes, når vedkommende gør en ekstra indsats. Søger en synlig lærerrolle, hvor læreren følger med i elevernes arbejde, forholder sig til deres faglige progression, kommer med gode råd og vejledning, samt ris og ros.
Den instrumentelt orienterede elev: har valgt et erhverv mere end en uddannelse. Ser uddannelsesforløbet, som et middel til, at få adgang til det pågælende erhverv. Det der undervises i, er nødvendigt, at kunne, for at mestre de til faget hørende arbejdsfunktioner. Er indstillet på en høj grad af lærerstyring i de almene og teoretiske fag, der fungerer som støttefag til den erhvervsfaglige undervisning.
Den uddannelsesorienterede elev: forventer ikke at lære én bestemt procedure til løsning af én bestemt type opgave,men tværtimod indstillet på, at blive præsenteret for forskellige tilgange, som eleven kan trække på og kombinere på forskellig vis, afhængig af den aktuelle problemstilling.
Han/hun forventer, at læreren påtager sig ansvaret for, at vedkommende bliver ordentligt indført i den til faget hørende faglighed og dermed får mulighed for at udvikle en egentlig fagstolthed.
Den uafklarede elev: kendetegnet ved at være mere orinteret mod arbejde, end mod uddannelse. Når han/hun vælger teknis skole, frem for ufaglært arbejde, skyldes det forventning om dårlig løn, arbejdsforhold og arbejdsløshed. Giver ikke undervisningsformen, men egen mangel på selvdiciplin skylden for manglende udbytte af undervisningen. Tager "Ansvar for egen læring", dog ikke det foregår på den måde Undervisningsministeriet intenderede.
Konklusion
Elevens væsentligste aspekt i den tiltrækningskraft, som erhvervsuddannelserne øver på en bestemt habitus, bunder i normer, der er forankret i håndværkertraditionen.
Undervisninhgsministeriet orienterer sig imod værdier og normer, som knytter sig til diskursen om videnssamfundet. Den traditionsforankrede faglighed nedtones i forhold til tilegnelsen af metakognitive færdigheder, som det at lære at lære og at kunne reflektere over egen praksis.
Olga Dysthe:
Elevaktivitet er en betingelse for læring
Hvis elevaktiverende undervisningsformer skal fungere, må eleverne altså have informationer og redskaber, de kan arbejde med. De skal være i dialog med hinanden og med stoffet, og de skal være substantielt engagerede.
Lærerens opgave er, at undervisningen skal tilrettelægges, så den fremmer elevernes reflektion.
Skrivning indgår i mange læringstyper. det at skrive har en god effekt på elevernes læring. Samspillet mellem skrivning og samtale øger læringspotentialet.
Dialogisk undervisning kræver:
Stil autentiske spørgsmål
Optag elevernes svar
Værdsæt eleverne
Substantielt engagement
Hør elevernes stemme
Ingen kommentarer:
Send en kommentar