Case-oplæg Modul 5

Indledning:

Jeg er faglærer i Transportafdelingen, på UNORD, Hillerød. Jeg underviser i kørekort til lastbil, på et 6-ugers kursus, som indeholder selve kørekortet, som kræver bestået teoriprøve og køreprøve. Som forberedelse til køreprøven får eleverne ialt 24 kørelektioner. Derudover skal eleverne bestå en praktisk prøve i lastsikring og surring. Kurset sluttes af med en multiple choisse-test i alle de emner vi har gennemført i EU-undervisningsstoffet, som er meget omfattende.

CASE:

Elev i klassen til lastbil-kørekort med EU-chaufføruddannelse.

Jeg har startet et 6 ugers kursus op til uddannelse som lastbilchauffør. I klassen er der 12 elever. Klassen er sammensat af en stor spredning i alder. Der er 1 pige. Resten af klassen er mænd med stor alderspredning. Som opstart af introen tager vi en runde med elevernes baggrund for deltagelse i uddannelsen. En af eleverne er etnisk minoritetselev, som det er svært at kommunikere med. Dette viser sig ved, at han ligner et stort spørgsmål, når man giver ham en besked. Han hedder Hassan og er 48 år og har været i Danmark i 15 år. Han har haft forskelligt arbejde, men de sidste 10 år, har han arbejdet på en pizza-restaurant. Hans kone er fra samme land og de taler deres eget sprog i hjemmet. Hassan har to børn på 12 og 14 år (dreng og pige).  Han er arbejdsløs og er kommet på skolen via sit jobcenter. Det har ikke været en uddannelse, som han selv har ønsket at deltage i. 
Hassan er en fiktiv person, sammensat af flere elever, som jeg har haft i min undervisning.

De oplysninger, der i plenum, bliver givet i introen til eleverne, forstår han ikke. I løbet af kurset har han mange gange sagt ja til, at han har forstået de ting man har gennemgået på klassen. Når eleverne har besvaret opgaver individuelt, kan han ikke svare på spørgsmålene og ved gennemgangen af opgaverne, forstår han stadig ikke svarene. Hans forklaring er, at han ikke forstår spørgsmålene. Når jeg laver opgaver i grupper, sidder han og lytter til, hvad de andre i gruppen taler om, men deltager ikke i diskussionerne. De andre elever i klassen er søde til at hjælpe ham, med at starte computeren op for ham. I pauserne holder han sig meget for sig selv og bliver i klassen, når de andre går ud for at ryge, eller andre gøremål.

En del af undervisningen foregår ved hjælp af undervisningsprogrammer, hvor eleverne sidder ved hver deres computer med høretelefoner på og modtager undervisningen. Der er mulighed for at kontakte mig som lærer, for at få forklaret evt. tvivlsspørgsmål. Her er det ikke ham, som benytter denne mulighed. I løbet af undervisningsdagen, får eleverne gennemgået obligatorisk undervisning i kørekort-teori. Her underviser jeg via power-point i de temaer, der er indeholdt i lektionen. Undervejs stiller jeg spørgsmål til klassen i de emner, som de også lige har fået gennemgået i undervisningsprogrammet. Når jeg henvender mig til Hassan, svarer han ”det ved jeg ikke”.

Eleverne starter deres praktiske kørsel på en øvelsesplads, hvor de kan vænne sig til størrelsen på lastbilen, inden de kommer ud i trafikken. Her har Hassan store problemer, med at forstå de øvelser, de skal afprøve. Endnu værre bliver det, da han kommer ud i trafikken. Der opstår der flere gange farlige situationer, fordi han ikke forstår, hvad kørelæreren siger.

Problemstilling:

Det er svært at arbejde med deltagerforudsætninger, når jeg ikke forstår, hvorfor det ser ud som om, Hassan ikke indgår i klassen socialt og fagligt?

Teorier:

Bjarne Wahlgren, Voksnes læreprocesser, Kompetenceudvikling i uddannelse og arbejde, Akademisk forlag 1. udgave, 8. oplag, 2018. I analysen nævnt som "Wahlgren"

Erfaringer fra Projekt Uddannelsesløft, Aalborg Ungdomsskole 2014, Løft læringen - brug sproget
I analysen nævnt som "Løft læringen"

Opsamling

Ziehe:

subjektivering: naglebeskuende

ontolologisering: Bander - religion

Klasseledelse: (Karin Svejgård)

Lærer =fagperson

Ledelse

Magtudøvelse via Tillid troværdighed faglighed

Lærer = formidler og faglig veleder

Lærer = instruktør og træner instruerende - overtalende - støttende - delegerende

Lærer = samtalepartner rollemodel - demokratisk ledelse

Sårbare:

Køn - etnisitet - bogstavbørn

Praksislæringsmodellen (åbne lukke)

Forberedelse til 4. undervisningsdag 28.08 Modul 5

FREMMELSE AF MOTIVATION OG LÆRING 

4 FAKTORER

1. Mestring, læring og progression: Aktivitetsdrevet og opgavefokuseret    

      a. Progression - at den enkelte elev rykker sig

      b. Forudsætninger og forventninger om mestring

      c. Mulighed for at arbejde med personlige læringsmål

      d. Opbygning af læringsidentitet

      e. Adgang til feedback og støtte

      f. Selvdiciplin, opgavefokussering og flow             

2. Relevans, anvendelse og formål: Erhvervsrettede udd. fordel, elever oplever relevans

      a. Relevans på kort sigt, i læringssituationen

      b. Relevans på længere sigt - i forhold til job og karriere

      c. Deltagelse i praksisfællesskaber

      d. At kunne beherske og identificere sig med et fag

      e. Gode forbindelser mellem teori og praksis

      f. Relevans som dynamisk begreb - koblet til forandringer på arbejdsmarkedet

3. Socialt klima, relationer og tilhør: Lærer er facilitator, kulturskaber og gruppedanner

      a. Klasserumskulturen og det sociale klima på uddannelsen

      b. Oplevelse af at høre til

      c. Meningsfulde relationer - både fagligt og socialt

      c. Læreren som kulturskaber

4. Inflydelse, autonomi og deltagelsesmuligheder: Indflydelse er tydelig og fair for eleverne.

      a. At se eleven som aktør med motiver og intentioner

      b. At eleven kan være medskaber af sin uddannelse

      c. Inddragelse af elevernes livssituation og ideer

      d. at eleverne har indflydelse på deres uddannelse og mulighed for at påvirke

      e. Medskabelse og autonomi som kompetencer, der skal læres

Udfordringer i.f.t. unges motivation:

1. Testorientering og udvikling af performancekultur, på bekostning af læringskultur

2. nye kommunnikations- og vidensformer - tab af vidensmonopol

3. Øget polarisering og større forskelle mellem de unges forudsætninger og motivationer i.f.t.        uddannelse 

Motivation for læring:

Ydre motivation:

Er knyttet til belønning fra omverdenen/en form for ekstern kontrol eller tvang

Indre motivation:

Er knyttet til et oplevet behov og direkte motiverende og fører til en bedre læreproces og bedre læringsresultater end den ydre.

Ofte vil ønsket om at lære noget og blive klogere og bedre være knyttet til et samspil mellem ydre og indre motivation.

Knowles: Kendetegn ved voksne, er at de tager ansvar for deres egen udvikling, herunder for deres egne læreprocesser.

Vigtigt at målet med læringen er knyttet til egne valg

Hvis voksne oplever en kognitiv dissonans, er det i sig selv motiverende for handling.

Den optimale grad af provokation, er afhængig af de enkelte deltagere, deres konkrete situation og af læringsmiljøet.

Læring der rykker: (elevundersøgelse i.f.t. progression, relevans, socialt klima og eleven som medskaber)

1. Uddannelserne er erhvervsrettede

2. Mulighed for at forbinde teori og praksis

3. Anvender det de lærer i den konkrete sammenhæng

4. Kontrast til deres tidligere erfaringer fra folkeskolen eller forestillinger om gymnasiet.

Case 3 Modul 5 23.8

Jeg har undervisning i kørekort til lastbil. Herunder er et emne, som er prøverelateret, nemlig Køre- og hviletidsreglerne. Det er et emne med rigtig mange regler og undtagelser. Der er mange tal og udregninger.
Når jeg introducerer eleverne for dette emne, er der mange, der føler sig meget opgivende over, at skulle huske alt stoffet.
For at alle eleverne skal komme frem til målet, at kunne alle disse regler og undtagelser, kræves en differentieret undervisning.
Som det foregår nu, der elevrne et program på turteori.dk, som eleverne har adgang til både på skolen og derhjemme. Dette program beskriver alle regler og undtagelser, ved hjælp af billeder og tekst, som bliver læst op.
Dette er introduktionen til emnet. For at forsøge at nå alle eleverne, udleveres en pjece, som gennemgår hele emnet på en pædagogisk måde. denne pjece sammen med turteoriprogammet skaber grundlaget for, at eleverne kan besvare solo- og gruppeopgaver i emnet. Der findes derudover ekstra opgaver i turteoriprogrammet og i det andet program, de har adgang til på skolen: Koreklar.dk
Der er ikke forskel i komplektionsgraden på opgaverne. For nogen elevers vedkommende ønskes det, at vi gennemgår pjecen skridt for skridt, hvor jeg ved eksemplificering på tavlen, kan lette forståelsen. Hvis der er elever, som mangler udfordringer får de en tur til Barcelona i Spanien, hvor de skal finde ud af, hvornår de skal køre fra Hillerød, for at være Barcelona på en bestemt dag og tidspunkt og samtidig overholde Køre- og hviletidsreglerne. Dette gennemgår vi i plenum, hvor alle får nytte af det også.

2. Case Modul 5 Bordieu, Juul og Dysthe

Hvilke kategoriseringer af eleverne, er der i klassen på "Efteruddannelse af chauffører" i forhold til Bordieu, Juul og Dysthe?

Jeg har elever på efteruddanelsesforløb, hvor jeg har dem i 6 lektioner i faget Lastsikring/Surring.
Der er fra 6-20 elever i klassen, med meget stor spredning i erfaring.

De skal have teorien - lave udregninger og prøve det af i praksis.

Det er et obligatorisk kursus, som chauffører gennemfører hvert 5. år.

Når jeg møder sådan en gruppe elever, får jeg hurtigt en fornemmelse af, hvilke "slags" elever jeg har foran mig.

Kritisk elev:  De har mange opfølgende spørgsmål. Kommer gerne med eksempler på deres          oplevelse af de emner vi gennemgår på klassen, som modpol til det jeg siger.

Stille elev: Det er deres natur. De er usikre på deres evner og vil ikke udstille dette overfor de andre elever.

De højrøstede elever: De ønsker at blive set og hørt. De har selvtillid.

Bourdieu:

De kritiske: De har som regel mange års erfaring og vil gerne udstille dette. De tager gerne kampe om magten. De har stor kapital og meget lidt til overs for doxa. Deres habitus for faget er god.

De stille: De accepterer doxa og deltager ikke i magtkampe. De har ikke stor kapital.

De højrøstede: De har stor kapital. Accepterer doxa. Tager gerne kampen op om magten i klassen.

Juul:

Mange af de chauffører, som kommer på disse kurser, er praktisk orienterede. De har taget dette fagområde, fordi de ikke ønsker en boglig uddannelse. De er ikke frivilligt på dette kursus, men de fleste accepterer det og ønsker at få det bedste ud af det. De accepterer nødvendigheden, men ville hellere være i virksomheden, hvor de føler sig hjemme.

Dysthe:

Jeg starter med et powerpoint-show, hvor det monologiske klasserum præger undervisningen.

Herefter går eleverne i grupper efter eget valg. Som regel med dem de sidder ved siden af i klassen. De fleste elever arbejder engageret i grupperne. De stille elever knapt så meget. Jeg konsulterer grupperne og hjælper dem, hvisdet er nødvendigt. Efter hver opgave gennemgåes den i plenum. Bagefter går vi ud og prøver det af i praksis, hvor de reflekterer over de input, de tidligere har modtaget.

Modul 5 Forberedelse 2. undervisningsgang 14.8 Anna

Kort introduktion til enkelte af Pierre Bourdieus begreber og forslag til hvad de kan hjælpe os til ”at se”:

Kapitlet fra Lizanne Wilkens bog, Bourdieu for begyndere, introducerer fire grundlæggende begreber fra Bourdieus samlede teoriapparat; habitus, felt, doxa og kapital(begreberne). Disse begreber giver indblik i:

Habitus-begrebet: Habitus kan oversættes med betegnelsen ”varig prægning”, og Bourdieu anvender bl.a. begrebet til at påpege, hvordan mennesker er forskelligt socialt og kropsligt disponeret for at foretage sig bestemte handlinger. Begrebet kan fx bruges til at stille kritisk spørgsmålstegn ved uddannelsessystemet, idet nogle elever, qua deres familiemæssige baggrund og sociale omgangskreds, er særligt dygtige til det at gå i skole eller til at mestre skolekulturens koder og derfor privilegeres i deres møde med uddannelsessystemet fremfor andre elever.

Felt-begrebet: Bourdieu forstår felter som bestemte ”arenaer” eller ”universer”, hvor der foregår interne magtkampe om (magtfulde)positioner. Derudover foregår der også magtkampe mellem de enkelte felter, fx det økonomiske og det kunstneriske felt. Det særligt interessante her kunne være at prøve at forstå uddannelse som et felt, hvor der også foregår nogle bestemte kampe - fx mellem forskellige måder at forstå viden på – og i forlængelse af det spørge, hvad er det for kampe, der er med til at give betydning til den måde vi tænker og taler om erhvervsuddannelse på i samfundet generelt? Kan man fx tale om, at kampene er med til at konstituere et bestemt ”uddannelseshieraki”, som giver rum til en (konstrueret) forståelse af, at nogle uddannelser er bedre eller mere værdifulde end andre?

Doxa: Er alt det, der tages for givet som det naturlige eller ”det normale” og som der derfor ikke stilles spørgsmålstegn ved, men som per automatik accepteres som gyldigt. Det vil sige, at doxa fx er de selvfølgeligheder, der opstår omkring en bestemt måde at tænke om undervisning og pædagogik på eller en bestemt måde at tænke om eleverne eller frafald på – disse bestemte selvfølgeligheder angiver derfor bestemte handlemuligheder, som kan fastholde en bestemt praksis, der altså ikke tages kritisk stilling til, fordi denne praksis har taget form som ”en sandhed”.

Kapital(begreberne): Inddeles i økonomisk, kulturel, social og symbolsk kapital og kan forstås som både materielle værdigenstande men også immaterielle kilder til magt som fx evnen til at kunne forstå og værdsætte kunst, gennemskue sociale koder eller det at have sociale forbindelser og netværk – alt sammen ting der kan give en et ’forspring’ indenfor et givent felt. Fx kunne man prøve at se på kampen om praktikpladser som et ’spil’ om kapitaler, hvor nogle kan drage fordel af en god bekendt eller et familiemedlems forbindelse til en virksomhed, og andre har evnen til at gennemskue, hvad der skal til for at skrive den gode ansøgning eller gøre det gode indtryk på en arbejdsplads. Andre igen, har ikke et kapitalsæt der kan hjælpe dem i denne sammenhæng, og man kan hermed forstå, hvordan kampen om praktikpladser er en meget ulige kamp.

Ida Juul: De 4 slags elever i erhvernsuddannelserne:

Den praktisk orienterede elev: opålever det som svært, at mobilisere den nødvendige selvdiciplin på skolen, hvor det er selve læreprocessen og ikke arbejdsprocessen, som er i fokus. Derfor foretrækker han/hun oplæringen på virksomheden, hvor der er kontant afregning i forhold til arbejdsproduktet og hvor det bemærkes, når vedkommende gør en ekstra indsats. Søger en synlig lærerrolle, hvor læreren følger med i elevernes arbejde, forholder sig til deres faglige progression, kommer med gode råd og vejledning, samt ris og ros.

Den instrumentelt orienterede elev: har valgt et erhverv mere end en uddannelse. Ser uddannelsesforløbet, som et middel til, at få adgang til det pågælende erhverv. Det der undervises i, er nødvendigt, at kunne, for at mestre de til faget hørende arbejdsfunktioner. Er indstillet på en høj grad af lærerstyring i de almene og teoretiske fag, der fungerer som støttefag til den erhvervsfaglige undervisning.

Den uddannelsesorienterede elev: forventer ikke at lære én bestemt procedure til løsning af én bestemt type opgave,men tværtimod indstillet på, at blive præsenteret for forskellige tilgange, som eleven kan trække på og kombinere på forskellig vis, afhængig af den aktuelle problemstilling.

Han/hun forventer, at læreren påtager sig ansvaret for, at vedkommende bliver ordentligt indført i den til faget hørende faglighed og dermed får mulighed for at udvikle en egentlig fagstolthed.

Den uafklarede elev: kendetegnet ved at være mere orinteret mod arbejde, end mod uddannelse. Når han/hun vælger teknis skole, frem for ufaglært arbejde, skyldes det forventning om dårlig løn, arbejdsforhold og arbejdsløshed. Giver ikke undervisningsformen, men egen mangel på selvdiciplin skylden for manglende udbytte af undervisningen. Tager "Ansvar for egen læring", dog ikke det foregår på den måde Undervisningsministeriet intenderede.

Konklusion

Elevens væsentligste aspekt i den tiltrækningskraft, som erhvervsuddannelserne øver på en bestemt habitus, bunder i normer, der er forankret i håndværkertraditionen.

Undervisninhgsministeriet orienterer sig imod værdier og normer, som knytter sig til diskursen om videnssamfundet. Den traditionsforankrede faglighed nedtones i forhold til tilegnelsen af metakognitive færdigheder, som det at lære at lære og at kunne reflektere over egen praksis.

Olga Dysthe:

Elevaktivitet er en betingelse for læring

Hvis elevaktiverende undervisningsformer skal fungere, må eleverne altså have informationer og redskaber, de kan arbejde med. De skal være i dialog med hinanden og med stoffet, og de skal være substantielt engagerede.

Lærerens opgave er, at undervisningen skal tilrettelægges, så den fremmer elevernes reflektion.

Skrivning indgår i mange læringstyper. det at skrive har en god effekt på elevernes læring. Samspillet mellem skrivning og samtale øger læringspotentialet.

Dialogisk undervisning kræver:

Stil autentiske spørgsmål

Optag elevernes svar

Værdsæt eleverne

Substantielt engagement

Hør elevernes stemme

1. case modul 5 Ziehe

CASE:

Jeg har undervist en del hold, med eneste redderelever på 6-ugers lastbilhold.
Disse redder-elever er specielt udvalgt, blandt en meget stor skare af ansøgere. Det er generelt på alle de redderhold, hvor jeg har undervist, at de er meget selvsikre og retfærdighedssøgende.
Dette 6-ugers kursus, er en del af en 3 1/2 års uddannelse, som kræves, for at de kan køre en ambulance. De gennemfører dette kursus, fordi det er nødvendigt. Ikke fordi de har lyst til, at køre en lastbil.
På et tidspunkt i dette forløb, skal eleverne køre natkørsel, hvilket foregår med opstart 1 time efter solnedgang. og hver kørelærer kører med 3-4 elever. I sommermånederne starter vi først kl. 23:00 med den første elev og kører 45 minutter med hver. Dette medfører, at vi kører frem til kl. 02:00 og skal møde igen kl. 08:00. De skal også på køreteknis kursus, som starter kl.07:30 - 11:30 og 15:30.
De første forløb, bestemte jeg, hvem der skulle køre på de forskellige tider. Jeg var meget upopulær ved nogle elever. de syntes det var uretfærdigt over for dem, der skulle køre på de sene tider.
Klasserne har en elevformand og en næstformand. Disse bragte jeg i spil ved denne opgave. Jeg lavede skemaer over tiderne og bad formanden og næstformanden om, i samarbejde med eleverne, at sætte elever på tiderne i skemaerne. Dette gav meget få problemer, hvor jeg kunne konsultere med erfaringer fra tidligere holds fremgangsmåde. Dette har jeg anvendt ved efterfølgende hold med stor succes.

Modul 5 Thomas Ziehe

Tematisering: (Den objektive/semantiske verden//den første verden)

Beskrivelse: Elever ved lidt om meget. har nem adgang til oplysninger

Reaktionsmønstre: Svært ved at se relevans i undervisningen

Konsekvens for læreren: Emner skal præsenteres, så de ligger tæt ved elevernes horisont

Konsekvens for skolen: Skal provokere eleverne ved at ryste deres viden

Informalisering: (den sociale verden//Den anden verden)

Beskrivelse: Unge vil kunne se, hvad det skal ende med, før opstart af processen, i at lære om emnet

Reaktionsmønstre: Hurtig søgen efter plausibilitet

Konsekvens for læreren: Skal sørge for en socialisering af klassen (en stor familie)

Konsekvens for skolen: Være baseret på civiliserethed/fællesfølelse/respekt for hinandens forskelligheder

Subjektivering: (Den subjektive verden//Den tredje verden)

Beskrivelse: Opmærksomhed på egen indre verden. Ønske om selv-reference.

Reaktionsmønstre: hvad har det med mig at gøre?/ Har det med mig at gøre?

Konsekvens for lærer: Skal sørge for personlig troværdighed (Hel person med helt engagement)

Konsekvens for skole: Få eleverne til at se sig selv i nye identiteter

DEP 5 dages entrepøneriel undervisnig

CASE

U/Nord er en erhvervsskole, som har et bredt uddannelsesudbud.

Skolen er delt op på mange adresser i Nordsjælland. Jeg arbejder i transportafdelingen i Hillerød, der er delt op i Intern og Ekstern Transport. I Ekstern Transport, hvor jeg arbejder sammen med 7 kollegaer, har vi lastbilkørekort med og uden EU-undervisning, efteruddannelseskurser, Vejen som arbejdsplads og farlig gods kurser. I Intern Transport arbejder 3 kollegaer med truck- og kranundervisning.

Alle disse kurser er AMU-kurser, som alle er meget stramt opbygget med korte forløb og mange målpinde og afsluttes med multiple choice prøve.

Her er links til de målpinde der er til Lastbil-undervisning: https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=194944 (EU-undervisning) og https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=195110 (Kørekort lastbil)

Vejen som arbejdsplads:

https://www.ug.dk/uddannelser/arbejdsmarkedsuddannelseramu/byggeanlaegogindustri/asfaltbelaegninger/vejen-som-arbejdsplads-certifikat

Kran 8-30 tons:

https://www.ug.dk/uddannelser/arbejdsmarkedsuddannelseramu/transporterhvervene/mobile-kraner/mobile-kraner-8-30-tmmed-integreret-kranbasis

ADR (farligt gods)til stykgods:

https://www.ug.dk/uddannelser/arbejdsmarkedsuddannelseramu/transporterhvervene/vejgodstransport/adr-grund-og-sepcialiseringskursus-klasse-1

Som det fremgår af målpindene er der en meget detaljeret plan for kursernes indhold.

Den pakke disse elever skal gennemgå er på i alt 10 uger. 6 uger med lastbilkørekort og EU-undervisning, 2 uger med kranundervisning, vejen som arbejdsplads, farligt gods og en uge med hjælp til ansættelse i et vognmandsfirma.

Her er det, at det entreprønerielle undervisning kommer ind i billledet. Vi har sat en uge af til at eleverne efter, at have gennemgået ovennævnte kurser og forhåbentligt bestået dem, at gøre dem klar til at præsentere sig overfor vognmænd. Vi giver dem mulighederne, men de skal selv sammensætte den præsentation som pakken afsluttes med. Skulle det ikke lykkes der, at de er klædt på til at ansøge ved andre vognmænd og klare en jobsamtale.

Vi har tidligere kørt pakkekurser for jobcentrene i Nordsjælland. Her har vi givet eleverne de 9 ugers kurser, der er beskrevet ovenfor. Det nye er, at indlægge en uge, hvor vi klæder eleverne på, til at klare en præsentation af dem selv og forsøge at hjælpe dem til at få et arbejde i nærområdet ved de lokale vognmænd.

Problemformuleringen

Kan jeg i løbet af en uge med entreprenøriel undervisning, gøre arbejdsløse så selvsikre, at de kan klare en jobsamtale? Kan de producere en præsentation, som vil gøre dem så interessante for en vognmand, så han ansætter eleven?

Jeg har ikke afprøvet dette forløb, idet det først vil løbe af stablen til efteråret. Min chef vil så bruge mit arbejde her, som skabelon ved afholdelsen af fremtidige kurser.

Dag 1:

I et 10 ugers forløb, starter vi med 1 dags oplæg til den præsentation, der afslutter pakkeforløbet.

Dagen starter med, at jeg fortæller om indholdet af pakkens kurser (9-uger).

Herefter vil jeg gennemgå forløbet resten af dagen og de sidste 4 dage.

Eleverne får opgaven beskrevet, at de skal lave en præsentation af dem selv, den sidste dag til en match-dag.

Jeg fortæller eleverne, at der efter frokost, vil komme en vognmand, som vil beskrive de krav der er til en ansat i hans virksomhed og hvad der vil være de fokuspunkter, der vil gøre, at en person er interessant som ansat.

Før han kommer, vil jeg lægge op til, at de skal lave en brainstorm over de positive og negative ting, der er for dem personligt, i forhold til at være ansat i en virksomhed som chauffør. Jeg fører de ting op på tavlen opdelt i plus og minus.

Vi taler i klassen om de ting der er kommet op på tavlen, hvor jeg ud fra mine erfaringer inden for branchen, vil belyse disse emner. Jeg har selv været ansat som chauffør, med intern transport ved NOVO NORDISK her i Hillerød. Herudover har jeg haft en storvognskøreskole på Frederiksberg i 13 år. Her har jeg haft tæt kontakt med mange vognmænd. Derfra har jeg et indgående kendskab til branchen.

Eleverne har stor spredning i alder, så de møder op med vidt forskellige kompetencer fx. fra tidligere jobs. Eleverne får tid til at reflektere og nedskrive disse. De går sammen 2 og 2 og her skal de fortælle makkeren, hvad de har af kompetencer. Makkeren fremlægger dette for klassen.

Efter vi har haft besøg af vognmanden, gennemgår vi de ting, som han/hun har sagt.

Ud fra de ting, der kom frem ved gennemgang af kompetencer i makkerpar, vil vi på klassen se på hvilke kompetencer, der kan bruges ved den præsentation der afslutter kurset.

Dag 2:

Der inviteres en konsulent, der skal hjælpe eleverne med at lave CV, øve jobsamtaler og lave et ansøgningskoncept, som kan bruges som baggrundsmateriale til deres præsentation.

Dag 3:

Hvordan skal kursisterne præsentere sig for vognmanden på match-dagen?

Til inspiration:

https://www.youtube.com/watch?v=TEdEtBMfLYk (Jesper Bergstrøm, Forbedring af kropssprog)

https://www.youtube.com/watch?v=08Uf8RXIr28    (Jesper Bergstrøm, Likeability)

https://www.youtube.com/watch?v=TwRAzRDL7WI (5 gode råd til præsentation)

https://retorikfirmaet.dk/raad-til-praesentationsteknik/ (10 gode råd til præsentation)

https://hitmedjobbet.dk/start-med-at-fortaelle-lidt-om-dig-selv/ (Gode råd til jobsamtale)

Eleverne er kommet til at kende hinanden i løbet af kurserne og der er opstået relationer mellem dem.

De skal nu vælge, om de vil lave deres præsentation i grupper, eller om de vil lave dem individuelt.

Ud fra de inspirationsvideoer/hjemmesider jeg har fundet frem, eller nogen de selv finder, går eleverne nu i gang med arbejdet.

De materialer de måtte have brug for, stiller jeg i videst mulig omfang til rådighed for dem, eller anbefaler alternativer, hvis det ikke er muligt.

Eleverne får orientering om, at i morgen skal de fremlægge hvad de har fundet frem til overfor en anden gruppe/person. Denne gruppe, skal så give feed-back på deres præsentation.

Dag 4:

Jeg beder eleverne om at give feed-back til en anden gruppe/person.

Herefter skal de gå tilbage og reflektere over denne feed-back.

Arbejdet fortsætter. De får oplysning om, at efter frokost skal de forelægge deres foreløbige arbejde for klassen.

Efter frokost præsenterer de efter tur deres præsentationer. De andre elever skal nu efter endt præsentation brainstorme over, hvad de har af tilføjelser eller ændringsforslag. Jeg vil deltage i denne brainstorm.

Arbejdet fortsætter resten af dagen.

Dag 5:

For at øve dem på deres præsentationer, laver vi runder, hvor de præsenterer for hinanden.

Selve match-dagen afvikles med de inviterede vognmænd.

Som afslutning gennemgår vi på klassen, hvordan dagen er gået og jeg beder eleverne om at give mig feed-back på denne del af kurset og feed-forward, hvad jeg evt. skal ændre til næste pakkehold.

Hvad er entreprenørskab: det er, når der bliver handlet på muligheder og gode ideer og disse bliver omsat til værdi for andre. den værdi der skabes, kan være af økonomisk, social eller kulturel art.

Hvad er entreprenørskabsundervisning: det er indhold, metoder og aktiviteter, der understøtter udvikling af motivation, kompetence og erfaring, som gør det muligt at iværksætte, lede og deltage i værdiskabende processer.

Ud over dette, er der krav om at det skal indeholde 4 dimensioner:

1.     Handling

2.     Kreativitet

3.     Omverdensrelationer

4.     Personlig indstilling

Hvis man vil lege med tanken, at man havde magten, til at ændre på undervisningen i AMU, ville jeg lave om på periodelængden for kurserne, så der var mere tid. Dette ville give tid til at ændre på undervisningen, så man gik fra en deduktiv undervisning til en induktiv undervisning. I denne induktive undervisning, kan man indlægge entreprenøriel undervisning, som jeg synes skal være en målpind, ligesom i EUD-undervisningen.

I forhold til Hiim og Hippes relationsmodel kunne jeg tænke mig ændringerne udført som følger:

Rammefaktorer: Her vil det være befriende med mere tid. Man har mulighed for at komme på virksomhedsbesøg og muligvis have en praktikperiode ved en virksomhed, hvor man kan komme ud at køre med en chauffør i den branche inden for chaufførfaget, som man er interesseret i at komme til at arbejde med.

Mål: At få indlagt mulighed for at eleverne kan eksperimentere sig frem til målene. Få lov til at lave et projekt, hvor eleverne skal finde frem til en måde, at undgå højresvingsulykker for lastbiler eller andre måder at forbedre sikkerheden i trafikken.

Indhold: Der er ikke noget i vejen med indholdet af undervisningen.

Læringsproces: Mere praktisk undervisning, hvor eleverne får en opgave de skal løse uden først, at have fået teorien bag, men hvor de skal prøve sig frem. Lave fejl og lære af dem.

Vurdering: En anden form for afsluttende prøve, hvor alle svar ikke er givet på forhånd. Vi har det i den praktiske prøve til lastsikring og surring, hvor jeg er faglærer og censor på. Her er der mange måder, hvordan opgaven kan løses inden for reglerne. Den prøveform der er kendetegnende for AMU-kurser, er multiple choice prøver. 30 spørgsmål med fire svar, hvor eleverne skal finde det rigtige i mindst 23 af dem.

Læringsforudsætninger: Det optimale ville være at aldersspredningen ikke er for stor, da det vil give en mere homogen klassesammensætning. Eleverne ville være på samme niveau.

DEP Modul 4 Studiedag 4.6.19

Entreprenørielle muligheder i det nye U/NORD

Jeg arbejder i et team (Transportafdelingen) på U/NORD.

Den er opdelt i intern og ekstern transport.

Vi har to mellemledere, der indgår i produktionen. Dette medfører, at de har fingeren på pulsen.
De er meget åbne for tiltag fra os medarbejdere.

Den stramme økonomi, kan dog i mange tilfælde, være et benspænd for initiativer.

Vores afdelingsleder er meget nem at komme i kontakt med og er selv en kreativ person.

På den baggrund, synes jeg, at de ideer vi som ansatte i afdelingen har, kan give mange muligheder for at være inovative.

Hvad entreprenøriel undervisning angår, er jeg virkelig udfordret i den meget stramme tids- og indholdsstyring, der er i de AMU-kurser jeg er lærer for.

Som jeg ser fusionen mellem K-NORD og ES-NORD, vil den ikke have stor betydning for vores muligheder for at udøve entreprenøriel kultur i organisationen på U/NOR










































































































































































,,,,,,D.

Modul 4 Forberedelse 23.05.19

Den bedste måde at lære et håndværk, er at have en mester, der kan formidle sit håndværk, så novicen gennem gentagelse af delelementerne, kan få det mester kan, lært. Dette gør, at novicen bliver parat til at være innovativ i fremtiden.
Dette kan historisk set, sammenlignes med hvordan vores forfædre har lært at overleve. De har ved at lære kommende generation, hvordan de skal overleve. den kommende generation har så videreudviklet deres viden, fordi de har lært at mestre denne viden osv.
 Dagens samfund, hvor vi ikke går i dybden, fordi vi ikke gider for mange gentagelser, bliver novicen aldrig mester.

Self-efficacy= Personers vurdering af egen evne til at præstere på foreskrevne niveauer under aktiviteter, der har indflydelse på begivenheder,m som påvirker deres liv.

Dette bestemmer individets føle- og tænkemåde, selvmotivation og adfærd.

Dette sker gennem fire overordnede processer:

1.   Kognitiv (tænkning, sprog og hukommelse)

2.   Motivationel

3.   Affektiv (følelsesmæssig)

4.   Selektiv

Modul 4 16.05.2019

Skub-metoden (Kirketerp, Anne Linstad)

1. Succesoplevelser
    At lykkes med noget nyt er selvforstærkende og styrker handlekraften

2. Udgangspunkt i midler 
    Hvis vi hele tiden beskæftiger os med "den næste bedste handling" gennem små skridt af fuld
    kontrol, bliver den foretagsomme handling overkommelig og mulig

3. Selvindsigt og reflektion
    Hvis vi kender os selv, ved vi, hvordan vi skal undgå, at vores fejl kommer til at hæmme os.
    Succes skal skabes - ikke planlægges.

4. Mod til at fejle (Fail forward)
    Lær at fejle ellers vil du fejle i at lære

5. Ændring af vaner
    En person skal have så mange succesoplevelser med at omsætte viden til værdi som muligt, for på
    den måde, at skabe stærke og robuste positive markører med foretagsom handling.

6. Rollemodeller
    Vi har brug for et eller flere nærværende forbilleder. En, der kan anvise næste trædesten, fordi
    vedkommende på et tidspunkt har tacklet noget lignende og uvilkårligt får os til at tænke:
    "Nåeh, er det bare det jeg skal gøre!"

7. Belønning for handling (Foretagsomhed som læringsmål)
    Man får, hvad man måler. Eleven går efter målet og mangler det handlingsorienterede.
 
  Kvaliteter der faciliterer læring (Rogers, Carl R.) 

1. Oprigtighed hos facilitatoren (være ægte i sit forhold til den studerende)

2. Værdsættelse, accept og tillid
    omsorg for den lærende, ved at føle værdi for deres følelser og meninger.
    acceptere den studerende som en selvstændig værdifuld person
    tro på, at den studerende grundlæggende er til at stole på

3. Indfølende forståelse (Empati)
    forstår den studerende ud fra deres synspunkt - ikke vurderet eller bedømt


Procesfacilitering i praksis (Jensen, Rikke Kajhøj mfl.

Skabe bedre mulighed for de studerende, at samarbejde, skabe synergi og samskabelse.

Socialt kontrueret virkelighed er basis for procesfacilitering.

1. Systemisk tænkning: anskue sociale fænomener, individer og organisationer som komplekse
    og forbundne.
2. Lineær og cirkulær forståelse:
    Lineær forståelse = naturvidenskabelig tilgang (årsag og virkning)
    Cirkulær forståelse = begivenheder som en del af et større mønster. Undersøger den tidsmæssige
    rækkefølge uden at udpege årsag eller virkning.
3. Autopoiesis:
    Systemer opbygger, vedligeholder og udvikler sig udelukkende med reference til sig selv.
    Der er lige så mange billeder og forståelser af verden, som der er mennesker.
4. Multivers:
    Mange verdener eller virkeligheder i stedet for et univers bestående af en virkelighed. der findes
    ikke en sandhed, men mange. Genforhandling for at skabe fælles forståelse.
5. Forstyrrelse: (H. Maturana)
    For lille forstyrrelse = ingen ændring. For stor = ingen ændring (organismen kan ikke kapere det)
    Vi har brug for at blive forstyrret igennem ny viden eller oplevelser, som giver nye erfaringer, der
    ændrer vores mentale billede af verden.
6. Kommnunikation - En forskel, der gør en forskel:
    En række interaktioner, hvor vi skaber os selv, vore relationer og handlinger. (Talehandlinger)
7. Italesættelse:
    Sætte ord på/finde ord for noget.
8. Metakommunikation og metareflektion:
    Metakomunikation = kommunikation om kommunikationen.
    Metareflektion = reflektion over egne reflektioner.
9. Neutralitet:
    Forståelse af, at systemiske praktiker skal stræbe efter at optræde upartisk og med ærbødighed over
    for sine medbragte forforståelser.
10.Nysgerrighed:
     Skabe mulighed for at se en situation fra mange forskellige perspektiver.
11.Respekt:
     En forudsætning for at arbejde med neutralitet og nysgerrighed.
12.Uerbødighed:
     Procesfacilitatoren skal være uærbødig over for egne antagelser og forståelser af systemer og skal
     være respektfuldt uærbødig over for deltagernes antagelser og forståelser af systemer,
     organisationer eller personer.
13.Kontekst:
     Den giver mulighed for at forstå, tolke og give mening til en handling eller en situation. Nøglen til
     at forstå den kommunikation, vi er en del af.
14.Den anerkendene tilgang:
     Fokus drejes fra problemorientering til ressourseorientering. Det handler om at finde det bedste i
     mennesker og deres omgivelser.
15.Læring i cirkulært perspektiv:
     Processen, når enkelte/gruppen møder ny viden og gør den til sin egen. Ikke bare som ny
     forståelse, men så man kan handle på nye måder og nye rationaler. Så har man lært noget.

Ovenståene punkter skal ses som tankeværktøjer. De kan give indsigt og reflektioner, der kan hjælpe med at træffe muligheds- og dilemmafyldte situationer, hvor der er behav for, at du træffer kloge valg. 

DEP Modul 4 Hjemmestudiedag 15.5.19

Hvad vil det sige, at være entreprenant inden for det fag, du uddanner til?

Da jeg arbejder i AMU-regi, er det ikke noget, der normalt er integreret i vores undervisning. Transportafdelingen kører her i efteråret, i samarbejde med de Nordsjællandske jobcentre, en chaufførpakke, hvor der er 5 dage, hvor der er mulighed for bl.a., at lade eleverne lave en præsentation af dem selv, efter eget valg til en match-dag, hvor vognmænd inviteres eleverne her kan prøve deres præsetation af, over for disse vognmænd. Dermed har de muligheden for at skabe en kontakt, som kan lede til ansættelse.

Hvilke udfordringer forestiller du dig, at du vil møde i din entreprenørskabsundervisning ift. dine elever, dit fag, undervisningens indhold o.lign.?

Det er meningen, at eleverne selv skal stå for idegrundlaget for denne præsentation solo/i grupper.
Jeg skal sørge for de får den nødvendige støtte og danne rammerne. Spørgsmålet er, om min manglende erfaring med dette, kan være et problem ift. den støtte eleverne har brug for?
Er der mulighed for at skaffe de rammer eleverne vil anvende?
Kan jeg få eleverne med på ideen?

DEP modul 4 Entreprenørskab eksamensopgave

Chaufførpakken:

Eleverne møder til infomøde, for at få indblik i de forløb, som indgår i pakken.

Eleverne er arbejdsløse på minimum 21 år og med kørekort til kategori B (bil).

På infomødet deltager NRS (jobcenter), skolen og 1 - 2 virkomsomheder.

Selve forløbet gennemføres på skolen. Under forløbet ønsker vi, at eleverne selv forbereder en præsentation af dem selv. Det er dem frit, hvordan denne præsentation skal foregå. Der laves en match-dag, hvor der inviteres vognmænd, som har brug for chauffører.
Det er eleverne selv der bestemmer, om de vil gøre det i grupper eller solo.

Pakken løber over 10 uger og det indeholder kørekort til lastbil (kategori C), mobilkran 8-30 TM,
vejen som arbejdsplads og farligt gods (ADR) til stykgods. Den sidste dag i dette forløb er det så meningen, at vi vil indføre en match-dag.

Læringsforudsætninger:

De her kørekort til kategori B. I løbet af forløbet, får de tilført en masse kompetencer, som vil gøre dem arbejdsparate.

Rammefaktorer:

Skolen giver dem mulighed for at tilegne sig de nødvendige certifikater og kørekortet til lastbil. Evt. udvidelse til lastbil med påhængsvogn (CE), er også en mulighed.

Mål:

Målet er at bestå alle kurser og gøre sig klar til jobbet som chauffør. I sidste ende at blive ansat i et firma og arbejde med det der tænder dem.

Indhold:

Kørekort til lastbil inklusiv chaufføruddannelsesbevis, vejen som arbejdsplads, krancertifikat 8-30 TM og farligt godsbevis til stykgods. Kundeservice og hjælp til CV.

Læringsproces:

6 ugers kursus til lastbil. Teoriprøve, køreprøve, praktisk lastsiktingsprøve og EU-kvalifikationstest. Mobilkran 8-30 TM med afsluttende skriftlig og praktisk prøve over en 2 ugers periode. Vejen som arbejdsplads på 2 dage med skriftlig prøve som afslutning. Farligt gods certifikat til stykgods over 3 dage skriftlig test i enden. Derudover har de en uge til at lave et CV og få kundeservice. I denne uge har eleverne mulighed for at lave det projekt jeg ønsker at arbejde med vedr. entreprenørskab.

Evaluering:

I forhold til de kurser der er lagt i denne pakke, er der indlagt en del prøver, som kræves bestået. Som en slags afsluttende test, er det så meningen, b   med dette projekt, at få dem til at sælge sig selv til en vognmand.

Handling:

Det jeg ønsker med dette projekt, er med hjælp til at skabe rammerne for eleverne , så de i en entreprenøriel proces, kan gøre sig bemærket over for en arbejdsgiver.

Jeg vil i forbindelse med opstarten lave en brainstorm med eleverne, hvor de skal skrive ned, hvad deres drømmejob er. Herfter skal de ud fra dette brainstorme, hvordan de kan opnå dette drømmejob.

De skal herefter skrive, hvilken forandring denne ansættelse vil give for deres liv og hvilken værdi de kan bidrage med til den kommende vognmand. 

De ting, som de her fremkommer med, skal danne basis for deres præsentation.

Kreativitet:

Der inviteres en vogmand den første dag, som vi beder dem om, at fortælle om branchen og derefter, hvad han/hun ser på ved en kommende ansat. I den forbindelse, hvad der vil gøre vedkommende interesseret ved en præsentation. Ud fra dette skal kursisterne lave en præsentation af dem selv. 

Eleverne får frit spil til denne præsentation. Vil de lave den alene eller i grupper. Skolen sørger for de ting eleverne har brug for i den henseende. De får af mig som tovholder på holdet, al den støtte de ønsker. Hvis eleverne har svært ved at komme igang, vil jeg lave et katalog over muligheder for præsentationen. (fx.  billeder fra undervisningen de kommer til at gennemgå i de 9 uger med tekst om deres oplevelser, video med dem, hvor de gennemgår hvilke kompetencer de har opnået på kurserne etc.)

Omverdensrelationer:

De får mulighed for at præsentere sig over for de vognmænd, vi som skole inviterer. Dette er det, der er formålet, at få inkluderet i dette tiltag.

Personlig indstilling:

Elevernes evner til at lave en præsentation af dem selv. dette kræver selvtillid og gode sociale evner.

De kompetencer de opbygger ved gennemførelsen af de i pakken indlagte kurser, skal hjælpe dem til at opbygge deres self-efficacy.

Modul 4 Undervisningsdag 2

Ideproces

4 niveauer:

Spirituelt - konstektuelt - principielt - materielt

præfasen
Se muligheder - undersøg - beslut

vision/problemstilling/udfordring


Handling - kreativitet - omverden - personlig indstilling

Modul 4 studiedag 4

Esnords værdigrundlag ses i indholdet af dette notat:
'
https://www.esnord.dk/media/37200/esnords-vision-mission-og-vaerdier-020115.pdf

Det pædagogiske grundlag er beskrevet i denne målsætning:

https://www.esnord.dk/media/253205/faelles-paedagogisk-didaktisk-udgangspunkt.pdf

Der bliver til fællesmøder fra ledelsens side gjort meget ud af, at vise os medarbejdere, at de værdsætter vores daglige indsats i virksomheden.

Der er en positiv ånd i virksomheden. Det er min opfattelse, at medarbejderne i stor grad er loyale overfor skolen.

I det team jeg arbejder i, er vi meget selvstændige og får tingene til at køre i en meget dynamisk hverdag, hvor hver medarbejder yder det de kan i fællesskabet.

Der er mellem de forskellige medarbejdere i afdelingerne på skolen, et godt samarbejde og man værdsætter hver kollega fra rengøring til direktør.

Der er mulighed for, at komme til orde, hvis man har ideer til fornyelse og forbedringer og bliver taget alvorligt.

Rammer og kultur i forhold til entreprenørundervisnig:

Min leder er virkelig hjælpsom og har tilbudt mig hjælp i den udstrækning jeg ønsker det. Jeg får mulighed for, at trække på de medarbejdere i afdelingen, der har været igennem denne uddannelse tidligere.

I det daglige er der ikke entrprenørskabsundervisning. AMU er ikke det oplagte sted for denne form for undervisning.

Modul 4 Studiedag 2

Jeg har i mit virke som faglærer i Transportafdelingen, ikke meget erfaring med eksperimenter i min undervisning.
Det er et meget struktureret forløb, hvad undervisningen skal indeholde og hvad tidsrammen er.
Der kommer undervisningsprogrammer man afprøver. Som underviser finder man nogle gange PowerPoints i ens netværk, som kan bruges. Man afprøver dem og ændrer dem, så de virker optimalt i ens undervisning.

Mine manglende erfaringer i eksperimenter, gør mig lidt nervøs for dette modul. Jeg vil gøre en ihærdig indsats for at følge med.
Både fordi jeg vil og skal.

Modul 4 Studiedag 1

Som udgangspunkt for løsning af opgaven, anvender jeg et 6 ugers lastbilhold, som har lastsikring, surring og lastfordeling på programmet.

HANDLING: De får teoretiske opgaver, som de løser i grupper. Herefter går vi ud på nogle lastbillad og prøver teorierne af i grupper. Der er mange forskellige emner, der skal fastsurres. De løser emnerne selvstændigt med støtte. De får evaluering efter hver løst opgave og grupperne organiserer sig hurtigt i forhold til kompetencerne de havde i forvejen og dem de i løbet af dagen får oparbejdet.

KREATIVITET: Der er flere løsninger på en opgave. De bliver efterhånden mere og mere kreative i forhold til løsningsmetoder. Der er elever der opfinder helt nye surringsformer, som ikke er blevet dem vist og som slet ikke findes.

OMVERDENSRELATION: Eleverne bliver bevidste om betydningen af, at surringen og lastfordelingen kan modvirke, at der sker alvorlige ulykker med personlige og økonomiske følger.

PERSONLIG INDSTILLING: Efterhånden som eleverne får styr på teorierne og kan anvende dem i praksis, bliver de mere engagerede. I grupperne hjælper de hinanden. Dem der har styr på teorierne giver de lidt mere "svage" støtte og giver dem dermed mere selvtillid.

Introdag Forberedelse til eksamen modul 4 - 23.04.2019

Indholdsfortegnelse

Indledning, problemstilling og undersøgelsesspørgsmål                                         side 1

Metode og analyse                                                                                                  side 2

Diskussion                                                                                                             side 4

Perspektivering og refleksion over egen læreproces                                               side 6

Litteraturliste                                                                                                          side 7                                            

Indledning:

Der er i løbet af de senere år, et stigende fokus på kost og sundhed, som følge af, at der er mange

i Danmark og resten af verden, der har tilegnet sig en livsstil uden fysisk aktivitet og dårlig kost.

Det er en tendens, at man tilbringer meget tid på arbejdet, hvor størstedelen primært er kendetegnet

ved stillesiddende arbejde og dette kombineret med en inaktiv fritid, giver en stor risiko for livsrelate-

rede sygdomme. Tilmed har kostsammensætningen ændret sig til en mere energi-holddig kost

(fast-food).

Inden for chaufførbranchen, er dette virkelig et problem, der inden for transportfaget, giver en stor

risiko for arbejdsulykker, hospitals-indlæggelser, livsstils-sygdomme og for førtidspensionering ifølge

amid.dk. (amid.dk, u.d.) I følge Turteori.dk (TUR, u.d., p. kræver købt adgang)ligger chaufførbranchen i Danmark, i top, når det drejer sig om stress, faldulykker, blodpropper i benene og hæmorider.

Kost, er iflg. Sundhedsstyrelsen, en betegnelse for den mad og drikke, en person indtager i løbet

af en afgrænset periode, men for meget, for lidt, eller forkert mad, kan også gøre dig usund.

På baggrund af ovenstående betragtninger er jeg nået til følgende problemformulering:

Problemstilling:

Chaufføruddannelsen til kategori C, indeholder krav om undervisning i kost og sundhed for chauffører.

Undersøgelses-spørgsmål:  

Hvilket verdenssyn og menneskesyn kan ses som grundlaget for, at der i lærringsmålene er inkluderet

"kost og sundhed" i chaufføruddannelsen til kategori C?

Den ovennænte problemstilling vil blive undersøgt med udgangspunkt i positivismen og Socialkon-

struktivismen . Begge disse kan bringe brugbart viden i spil og undersøge problemstillingen fra for-

skellige synspunkter. Positivismen, vil som kvantitativ aspekt, blive anvendt til at undersøge om der

på nuværende tidspunkt eksisterer nogle konkrete bekymringer i forhold til kost og sundhed for

chauffører. Med socialkonstruktivismen vil begreber kost og sundhed undersøges som værende en social

konstruktion, der er udviklet og accepteret af samfundet.

Metode og analyse

Positivisme:

 Ifølge August Comte, bygger  positivismen historisk set på empirisme og rationalisme. Det videnskabelige genstandsfelt  for positivismen, er realistisk idet virkeligheden antages at være materiel og bestå af individer  og objekter. Positivismen tager altså udgangspunkt i det direkte observerbare, og udelukker derfor alle metafysiske, følelsesmæssige eller politiske aspekter (Marianne Høyen, 2018, pp. 63-64)

Både logisk og klassisk positivisme er fælles om, at positivismen på det konkrete metodevalg arbejder med kvantitative metoder og verifikationsprincippet, som består i at man videnskabeligt arbejder med at fremsætte en række hypoteser, som bliver be- eller afkræftet vha. empirisk data (Marianne Høyen, 2018, pp. side 65-66) Det vil være interessant at undersøge en chaufførs kost og sundhed i forhold til de faste rammer de arbejder i.

Ud fra min erfaring har chaufføren som regel sin egen lastbil. Lidt afhængig af dennes funktion (fx. stykgods-, container-, eller entreprenør-kørsel), men generelt, er chaufføren meget stillesiddende. Generelt spises der meget fast-food i chaufførbranchen, idet der ikke er meget tid og man ikke har adgang til kantine, eller andre sunde alternativer. Dette sammenholdt med den manglende fysiske aktivitet, gør at der er en stor andel af overvægtige chauffører.

Fra en positivistisk vinkel, kan man så lave en objektiv undersøgelse af hvorvidt politikerne fra de forskellige partier er interesseret i chaufførenes kost og sundhed, Jeg går ud fra at den danske holdning danner evidens for den samlede holdning til spørgsmålet i hele EU.

Miljø- og Fødevareministeriet's Fødevarestyrelse har lavet en hjemmeside med en hel masse test,

man kan lave på sig selv vedrørende kost og sundhed: https://altomkost.dk/test-dig-selv/ (Fødevarestyrelsen, u.d.)

Et problem opstår eksempelvis ved definitionen af kost og sundhed og kan variere alt efter hvem der laver regnskabet. Derfor giver det mening at inddrage en anden videnskabsteoretisk vinkel.

Socialkonstruktivisme er en videnskabsteoretisk retning, som siden 1980'erne, har været meget populær blandt humanistiske forskere. I følge teorien, kan vi ikke sige om noget er sandt eller falsk, eller en måde at leve på, er bedre end en anden. Konstruktivisterne siger, at ingen har endeligt patent på sandheden. Der er altid et andet perspektiv på tingene. Derfor kan mangfoldigheden nemlig bidrage med mange perspektiver og måder at leve sit liv på. Ved anvendelse af et socialkonstruktivistisk perspektiv leder man ikke efter sandheden om virkeligheden, i modsætning til positivismen, da man mener, at sandheden er konstrueret af mennesker, og dermed ikke findes. Berger & Luckmann pointerer, at sandheden kan variere fra et socialt fællesskab til et andet (Marianne Høyen, 2018, p. 179)

Metoden der som regel anvendes inden for socialkonstruktivismen er kvalitativ, for at skabe en større forståelse for objektet der undersøges. Når socialkonstruktivismen bliver anvendt som paradigme, så kan konstruktionsprocessen anvendes til at give mening om, hvordan og hvorfor verdensbilleder bliver skabt. Begrebet kost og sundhed er dannet på baggrund af individers indtagelse af forskellige mad og drikkevarer.  På den måde kan vi sige, at vores "sandheder er konstruerede.

Kost og sundhed vil eksistere, uanset om vi er her eller ej og uanset hvad vi kalder dem. Det er konstruk-tivisterne selvfølgelig udmærket klar over. Deres pointe er imidlertid, at fænomenet kost og sundhed kun eksisterer, når der er mennesker og en menneskelig begrebsverden til at tillægge kost og sundhed en bestemt betydning, eller sagt på en anden måde: Det er kun gennem sproget, vi har adgang til et fænomen som kost og sundhed med den betydning, som vi tillægger det.

Vi skal gøre vores elever entreprenante.

Intuktiv: oplevelse - analyse

Deduktiv: undervisning - praktik

Didaktisk form:
Induktiv proces
* rød tråd * aktivitet * klima

Tydelighed
* Underviserroller og deltagerroller
* Evalueringskriterier og produktkrav

Procesrefleksion undervejs

Definitsion af entreprenørskab:
Entreprenørskab er, når der bliver handlet på muligheder og gode ideer, og disse bliver omsat til værdi for andre.
Den værdi der skabes kan være af økonomisk, social eller kulturel art.

4 entreprnørielle dimensioner
Handling
Kreativitet
Omverdensrelation
Personlig indstilling

Diskussion: Dette er myndighedernes krav til indholdet i kost- og sundhedsundervisningen.

Figur 1

Pensummet i figur 1 (TUR, u.d.) skal eleverne gennemgå i løbet af 8 lektioner, altså på en dag. Kost og sundhedsundervis-ningen er en del af EU-undervisningen, som sammen med anden pensum afsluttes med en multiple-choice prøve.

En socialkonstruktivistisk måde at se på overvægt: Der er skabt en diskurs, hvor overvægtige personer kategoriseres ud fra, hvor overvægt tilskrives en negativ betydning. Vi kender det jo også fra os selv, når vi ser en overvægtig person købe to liter cola og en stor boks popcorn til sig selv, når vedkommende skal i biografen. Man er således tilbøjelig til at tænke, hvorfor vedkommende ikke kan se det fornuftige i at købe en kildevand i stedet, og man undrer sig dernæst over, hvordan personen i det hele taget har kunnet tillade sig selv at blive så overvægtig. Spørgsmålet er derfor, hvorfor vi har denne opfattelse af overvægt og sundhed?

En positivistisk måde at se på overvægt: Det vil være udgangspunkt i at få et tal på, hvad vil overvægt sige. Her er der lavet en BMI-tabel, hvor man har besluttet (socialkonstruktvistisk), hvad du bør veje.

Figur 2 (BeregnBMI, u.d.)

Positivisterne tager ikke stilling, ud over det, hvad der bør gøres i tilfældet, hvor du så er blevet overvægtig.

Perspektivering:

Når vi er ude at køre de lange EU-kørelektioner (kort tur 2 lektioner og lang tur 4 lektioner), har jeg muligheden for, at lave en lille brugerundersøgelse på hver elev, vedrørende deres oplevelse af spørgsmålet ”kost og sundhed”. Det skal jo betragtes som en forebyggende samtale, da de jo ikke er kommet inden for branchen endnu og måske ikke har problemet.  Der findes forskellige øvelser, som kan laves i førerhuset, så man får blodomløbet i gang og dermed kan undgå blodpropper i benene, som er meget udbredt blandt chauffører. Når chaufførerne skal holde pause (45 minutter for hver 4 ½ times kørsel), kan man lave nogle øvelser for at holde kroppen i gang. Det er en folder, som branchen selv har lavet og som gratis, kan udleveres. Disse øvelser kan vi så passende afprøve i forbindelse med disse kørelektioner.

Chauffører er blandt de ansatte, der er mest udsat for stress ifølge turteori.dk. En af de metoder, man kan benytte for at modvirke stress, er at køre energirigtig kørsel. Dette giver så samtidig en bedre økonomi for vognmanden og et bedre miljø.

Faldulykker fra lav højde, er ifølge turteori.dk (TUR, u.d., p. kræver købt adgang)i chaufførbranchen, en årsag til rigtig mange sygedage.

Reflektion over egen læreproces:

Jeg har været meget udfordret i dette modul. Jeg har haft svært ved at se formål og relation til min praksis, som underviser på en erhvervsskole. Vi har arbejdet sammen i en studiegruppe under hele dette modul. Vi har i den tremandsgruppe jeg var i, sammen fundet frem til et fælles dilemma og undersøgelsesspørgsmål. Dette har været problematisk at finde frem til. Da vi skal give besked om, hvordan vi går op til eksamen, meddeler de andre to i gruppen, at de ønsker at gå op som enkelt personer. Da jeg ikke følte ejerskab over det fælles dilemma mere, har jeg måttet starte forfra.

Jeg mener selv, at jeg ved at arbejde med videnskabsteorien i dette modul, har fået en indsigt i de bagvedliggende teorier i de pædagogiske valg, jeg tager i min didaktiske tilgang til min undervisning.

Ud fra den undervisning, der foregår på en erhvervsskole, er det overordnede videnskabssyn positivistisk.

Jeg bygger videre på det positivistiske menneskesyn. De elementer min undervisning er opbygget af, er meget målbare, idet færdselsteori er meget bygget på lovstof og ikke er holdningspræget. EU-stoffet er derimod mere holdningsprægede, dog med et rigtigt svar, i den prøve undervisningen slutter med. Dermed er det svært at trække andre videnskabssyn ind i undervisningen.

amid.dk, u.d. https://amid.dk/da/nyheder/vfa-nyheder/2016/februar/forslag-til-forbedring-af-lastbilchauffoerers-og-. [Online]
[Senest hentet eller vist den 23 Januar 2019].

BeregnBMI, u.d. http://www.beregnbmi.dk/. [Online]
[Senest hentet eller vist den 23 Januar 2019].

Fødevarestyrelsen, u.d. https://altomkost.dk/test-dig-selv/. [Online]
[Senest hentet eller vist den 23 Januar 2019].

Marianne Høyen, U. B., 2018. Videnskabsteori - for de pædagogiske professionsuddannelser. 2. udgave red. s.l.:Hans Reitzels Forlag.

TUR, u.d. http://www.tur.dk/media/2075/safe_eu_driver_dansk.pdf. [Online]
[Senest hentet eller vist den 23 Januar 2019].

TUR, u.d. www.turteori.dk. [Online]
[Senest hentet eller vist den 23 Januar 2019].